Områdernes numre refererer til kortet ovenfor
A1 Sølager Fjord
Kulturmiljø fra jægerstenalderen, hvor en stor vig på Halsnæs sydside skar sig ind. I denne lavvandede bugt lå en stor holm i jægerstenalderen. Holmen rummer en klassisk arkæologisk lokalitet - Sølager Køkkenmøddingen, der er udpeget som nationalt kulturarvsareal. Der findes endnu en boplads fra jægerstenalderen i området, og det kan forventes, at der findes flere bopladser. Stenalderhavets fjordlandskab er især sårbart overfor skovtilplantning, byggeri og anlæg, der kan forstyrre det visuelle indtryk af den store fjordflade med stenalderhavet kystskrænter.
A2 Grønnessegård
Kulturmiljø fra især middelalder og udskiftningstiden (slutningen af 1700-tallet). Området indeholder historiske bebyggelsesstrukturer blandt andet Sverkildstrup, Hågendrup og Tømmerup, der har rødder tilbage til middelalderen. Bebyggelsernes udflytning ved jordreformerne i 1700-tallet kan ses i landskabet. Landskabet er præget af gårde, skel og hegn fra udskiftningen. Godset Grønnessegård har historiske bygninger og er omgivet af park, store marker og skov, der tilsammen udgør et karakteristisk godsområde, der ellers er ret sjældne i Nordsjælland. Godset er oprettet i 1776 af J.F. Classen, og godset udgjorde sammen med Arresødal en del af den Classenske Fideikommis. Fiskelejerne Sølager og Liseleje er oprettet af Classen, og vejen mellem Sølager og godset er oprindelig. Landskabet er sårbart overfor skovtilplantning, byudvikling, byggeri og tekniske anlæg. De nuværende bygrænser bør fastholdes. Veje og stier bør bevares.
A3 Tollerup ejerlav
Tollerup er en karakteristisk rækkelandsby fra middelalderen. Landsbyens grundplan er velbevaret med ubebyggede tofter fra de udflyttede gårde. Indtrykket forstyrres dog af beplantning og Tollerupvej. Tofterne i landsbyen bør bevares og derfor bør landsbyen ikke fortættes ved huludfyldning. De udflyttede gårdes jorde er bevarede som åbent landbrugsland uden væsentlig ny bebyggelse. Ejerlavet er et eksempel på et velbevaret udskiftningslandskab og er udpeget som kulturmiljø fra udskiftningstiden. Den visuelle sammenhæng mellem landsbyen og de udflyttede gårde bør ikke sløres af tilplantning med skov eller bebyggelse. Skel, hegn og diger bør bevares.
A4 Oldtidshøjene ved Melby
Højgruppen ved Melby er udpeget som kulturmiljø for bondestenalder og bronzealder. Højene ligger desuden på en del af det middelalderlige Melbys dyrkningsflade.
A5 Vinderød Enghave, Hanehoved og Brødemose Sund
Vinderød Enghave og Melby Enghave er den centrale del af Brødemosesund, der i jægerstenalderen forbandt Kattegat over Asserbo med Roskilde Fjord og Arresø. Halsnæs var dengang en selvstændig ø, hvis sydøstligste banke er Hanehoved. Den endnu ubebyggede del af stenalderhavets fjordbassin og kystskrænt er udpeget som kulturmiljø for stenalderen, fordi der er gjort fund i området. Melby-Enghave er nationalt kulturarvsareal. Der kan forventes fund fra stenalderen.
A6 Frederiksværk Kanal
Kulturmiljøet omfatter Kanalen og dens omgivelser, der strækker sig fra Arresøens bredder over Arresødal og skoven gennem Frederiksværk by til Roskilde Fjord. Til kulturmiljøet hører hovedgården Arresødal og eventuelle industriarkæologiske spor af agatslibemøllen fra 1728, som var den første virksomhed til at udnytte vandkraften. Området er udpeget som kulturmiljø for den tidlige industrialisering. Se også afsnittet om kulturmiljø i Frederiksværk bymidte. En del af beplantningen langs kanalen er fredet.
A7 Brederød, Auderød og Sonnerup ejerlav
Kulturmiljø fra oldtiden, middelalder og udskiftningstiden. Kulturmiljøet indeholder en stor koncentration af gravhøje ved Karlsgave og Sonnerup, hvoraf Maglehøj er den største og højest beliggende (70 m.o.h.). Brederød, Auderød og Sonnerup ejerlav bør betragtes under ét, da de tilsammen udgør et større formidlingsegnet område med intakte landsbyer og udflyttede gårde fra udskiftningstiden. Sonnerup er et eksempel på en intakt landsby fra middelalderen, hvor gårdene stadig ligger i landsbyen med deres marker udenom. Flere af gårdene flyttet ud af Brederød og Auderød landsby. Området indeholder også den historiske bebyggelsesstruktur Sonnerup.
A8 Grævlingehøj
Området er et markant bakkedrag (randmoræne), udpeget som kulturmiljø for oldtiden, fordi der sandsynligvis gemmer sig spor fra oldtiden i området. Området er et af de få steder langs fjorden, der er ubebygget, og hvor sammenhængen mellem kyst og bagland kan ses.
A9 Runde Bakke og Rakenhøjgruppen
Området er udpeget som kulturmiljø for oldtiden på grund af sine mange gravhøje og den visuelle forbindelse fra højrækken til fjorden. Desuden er det en af de få ubebyggede kiler, hvor kyst og bagland ses i sammenhæng. Området er sårbart overfor tiltag, der forstyrrer den visuelle forbindelse mellem kysten og baglandet. Her blev i foråret 2008 i forbindelse med kommunalt naturpleje, gjort et fund af usædvanligt velbevarede skeletdele fra ældre germansk jernalder.
A10 Store Havelse ejerlav og Lille Havelse ejerlav
Et større område mellem Arresø og Græse Å er udpeget som kulturmiljø for middelalder og udskiftningstiden og her findes også spor fra oldtiden. Fund viser, at området har været dyrket siden bondestenalderen og at jægerstenalderens bopladser lå langs stenalderhavets kyst, der i dag udgør Havelse Ådal. Området indeholder en række "datterbyer" der er opstået i tidlig middelalder. Lille Havelse er således "datterby" til Store Havelse. Landsbyerne er ret oprindelige i deres bebyggelsesstruktur. Landsbyernes oprindelige afgrænsning bør bevares.
A11 Grimstrup og Lundebakke
Åsen Lundebakke er den nordlige del af åssystemet Strøbjerg, der ender med Runde Bakke ved Roskilde Fjord. Der findes flere oldtidshøje i området, der er udpeget som kulturmiljø fra bondestenalderen og bronzealderen. Området er især sårbart overfor tiltag, der forstyrrer det visuelle indtryk af åsen, der netop i oldtiden blev valgt som begravelsesplads på grund af sin synlige beliggenhed. Kulturmiljøet indeholder den historiske bebyggelsesstruktur Grimstrup. Grimstrup består i dag af tre gårde, hvor der på den ene er bygget et parcelhus, der har fungeret som forvalterbolig. Gårdene ligger på en række på nordsiden af Grimstrupvej.
A12 Havelse Ås udmunding
Området er udpeget som kulturmiljø fra jægerstenalderen. Området udgøres af en tidligere kystskrænt fra stenalderhavet som har været et oplagt sted at bosætte sig i jægerstenalderen. Området er sårbart overfor skovtilplantning, bebyggelse og anlæg, der kan forstyrre det visuelle indtryk af kystskrænten og sammenhængen med Havelse Ådal.
Beskrivelserne er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af oplysninger i databasen BeskytGIS.
Kulturarv i byerne
Mange samfundsmæssige udviklingstræk findes i byerne, hvor de kan opleves som sammenhængende kulturmiljøer. Kulturmiljøerne spiller sammen med deres omgivelser herunder også landskab og natur.
Bevaringsværdierne kan både være enkeltelementer og bygninger – fra monumenter til de mere ydmyge spor - og helheder, de såkaldte kulturmiljøer.
Kulturmiljøer
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Et kulturmiljø består således af en helhed i form af dels et sted (for eksempel et byrum eller et landskab), dels noget fysisk (for eksempel bygninger, arkitektur, anlæg, infrastruktur, fysiske rester eller spor), dels noget kulturhistorisk (for eksempel en hændelse, en epoke, større generelle tendenser, erhvervsformer eller en samfundsmæssig udvikling, der har væsentlig betydning i lokalområdet).
En forudsætning for at udpege kulturmiljøer er et kendskab til de kulturhistoriske værdier, som findes i vores omgivelser.
Udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger
Halsnæs Kommune har igangsat et projekt, der skal sikre, at vi får bedre/mere kendskab til de kulturhistoriske værdier. I løbet af 2013 udpeges kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i hele kommunen.
I første halvdel af 2014 vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg, der indeholder vores kulturmiljøer og fastlægger retningslinjer samt kommuneplanrammer for de enkelte områder. Kommuneplantillægget vil også indeholde en udpegning af de bevaringsværdige bygninger med tilhørende retningslinjer og kommuneplanrammer.
Et område i Lynæs er tidligere udpeget som kulturmiljø. Lynæs er et af de ældste fiskerlejer på Halsnæs, opstået efter Kikhavns brand i 1793. Lynæs var tidligere overfartssted. Her var tidligere færge til Rørvig og dampskibsforbindelse til Nykøbing Sjælland og Frederikssund. Vejforløbet forbi kroen ned til havnen er udpeget som kulturmiljø og indeholder tydelige spor af det ældre Lynæs fiskerlejes bebyggelse, kro, stejle-pladser, ophalerbedding mv.
Frederiksværk by er udpeget som nationalt industriminde på grund af, at byen repræsenterer mere end 250 års levende og fortløbende industrihistorie fra J. F. Classens virksomhed til de moderne stålværker. Historien formidles ikke kun på museet, men er synlig over alt i bygninger, anlæg og selve byens struktur. Kanalen, Gjethuset, Palæet, det historiske krudtværk og flere perioders arbejderboliger sætter deres markante præg på bybilledet. Frederiksværk by er derfor udpeget som kulturmiljø.Begge disse kulturmiljøer fastholdes i kommuneplan 2013, men der kan ske justeringer i forbindelse med den samlede kortlægning af kommunens kulturmiljøer, som vil føre til et kommuneplantillæg i 2014 eller 2015. Det samme gælder for rammerne, hvor der for mange områder i Frederiksværk er indsat bestemmelser om kulturmiljøer/kulturhistorie.
Bevaringsværdige bygninger udpeget pr. 1. marts 2013 - se bilag 6.