Redegørelse

OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller Se kortet i stort format.

Kort 5.4.1

De biologiske værdier i Halsnæs Kommune udgør dels områder, der i dag fungerer som gode levesteder for det åbne lands vilde dyr og planter, dels af de arealer, som forbinder kommunens større sammenhængende naturområder, de såkaldte økologiske forbindelser. Værdierne kan også være knyttet til arealer, som isoleret set ikke har noget stort biologisk indhold, men som potentielt kan få betydning for fremtidig sikring af nye levesteder eller for arternes spredning i landskabet.

Et areal kan være værdifuldt enten på grund af dets betydning som levested for arter eller naturtyper, som er sjældne på lands- eller europæisk plan, eller som et levested for arter eller naturtyper som er egnskarakteristiske, dvs. særligt kendetegner Nordsjællandsk natur. Den smukke lilje; Grenet Edderkopurt er en art, som er karakteristisk for Halsnæs kalkrige kystskrænter, men arten er meget sjælden på landsplan og derfor fredet i Danmark. Halsnæs Kommune rummer hovedparten af landets bestande af denne blomst. Der er også andre sjældne arter i Halsnæs Kommune som f.eks. Løgfrø.

Internationalt beskyttede naturområder

I kommunen indgår i alt 5 større internationalt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura2000-områder. Natura2000-områder er en fællesbetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. I områderne skal forholdene for en række særlige planter og dyr bevares og om muligt genoprettes. Natura2000-områderne er alle kerneområder. Områderne er udpeget, fordi der hér forekommer plante- og dyrearter samt naturtyper, som i europæisk sammenhæng er af væsentlig betydning.  De 5 Natura2000-områder er: Nr. 128 Hesselø, nr. 134 Arresø, nr. 135 Melby Overdrev og Tisvilde Hegn, nr. 136 Roskilde Fjord samt nr. 153 havet mellem Hundested og Rørvig.

Staten har udarbejdet Natura2000-planer, der bl.a. fastsætter målsætninger for de enkelte Natura2000-områder. Halsnæs Kommune har efterfølgende implementere disse i konkrete handleplaner for de respektive Natura2000-arealer. Natura2000planerne beskriver de enkelte kerneområder indgående med hensyn til områdets naturindhold, herunder dets trusler samt målsætning mv. Handleplaner er direkte bindende i forhold til den øvrige kommunale planlægning og skal derfor som udgangspunkt ikke indarbejdes i kommuneplanen.

Udover at kommunen har forpligtelser inden for de 5 internationale beskyttelsesområder, så er kommunen også forpligtet til at beskytte de såkaldte bilag IV arter ifølge Habitatdirektivet. Fælles for disse dyre- og plantearter gælder, at kommunen ikke kan give dispensation mv. til et projekt, som kan beskadige eller ødelægge arten eller dens yngle- og rasteområder. Denne beskyttelse gælder såvel indenfor som uden for de udpegede Natura2000 arealer.

I Halsnæs Kommune kendes p.t. 8 arter af pattedyr (primært flagermus), 5 arter af padder og krybdyr samt 2 insektarter (guldsmede), der er omfattet af bilag IV til Habitatdirektivet.

Hvad er værdierne sårbare overfor?

Kommunens naturområder er sårbare overfor en række påvirkninger f.eks. tilføring af næringsstoffer, vandindvinding, urbanisering, tilgroning/ ophørt drift af arealerne samt indvandring af fremmede plantearter.

For de naturligt næringsfattige naturområder er det vigtigt at begrænse tilførsel af næringsstoffer, idet et øget næringsindhold vil føre til, at mere næringskrævende plantearter indvandrer og udkonkurrerer og fortrænger de nøjsomme plantearter, som er karakteristiske for de næringsfattige naturtyper.

Mange steder fører vandindvinding til, at grundvandstanden mere eller mindre permanent sænkes. Det fører til, at mange våde og fugtige naturområder, f.eks. vandløb, vandhuller og moser, bliver mere tørre. Når et naturområde bliver mere tørt, er de sædvanlige betingelser ikke mere til stede, og en række karakteristiske arter vil forsvinde fra området. Når karakteristiske arter forsvinder, får naturområdet en lavere kvalitet. For at imødegå, at naturområder helt forsvinder som følge af vandindvinding, bør det kortlægges, i hvilke naturområder, der er sket kvalitetsforringelse. Efterfølgende bør det vurderes, om der er mulighed for at neddrosle vandindvindingen i det pågældende område.

Kommunens arealer med feriehuse såvel i sommerhusområder som i landzonen, rummer større sammenhængende elementer af oprindelig flora og fauna. Det er vigtigt at søge at fastholde den ekstensive udnyttelse af arealerne for hermed at undgå belastning i form af øget forstyrrelse samt næringsstoftilførsel m.v.

Tilgroning af lysåbne naturområder fører til, at de lyskrævende plantearter vil blive skygget ud og forsvinde - det samme vil de dyrearter, der er afhængige af disse planters forekomst. Tilgroning er hyppigt en konsekvens af øget tilførsel af næringsstoffer eventuelt kombineret med faldende grundvandsstand, så området bliver mere tørt (f.eks. ved vandindvinding). Begyndende tilgroning vil i sig selv føre til, at området bliver mere tørt, idet buske og træer har en større dræneffekt end urter. Dermed forstærkes tilgroningen. Tilgroning hindres ved at opretholde  drift af  arealet, dvs. sikre at arealet slås eller afgræsses.

Gennem de seneste årtier har Danmark oplevet, at en række fremmede arter som f.eks. Kæmpe-bjørneklo, Kæmpe-pileurt, Rynket Rose og Rød Hestehov har indfundet sig i mange naturområder. Der er tale om meget dominerende arter, de såkaldte invasive arter, der udkonkurrerer den oprindelige hjemmehørende flora. Et eksempel er kommunens sommerhusområder og langs de kystnære overdrev på skrænter mod hav og fjord, hvor Rynket Rose og Kæmpe-Pileurt har overtaget store arealer. Indvandringen af de nye arter har dels betydning for naturindholdet i områderne, men også for den rekreative udnyttelse af områderne. Det er nødvendigt at sætte ind med effektiv fjernelse af de fremmede arter, idet de ellers hastigt vil sprede sig.

Ved nyudlæg af arealer til byudvikling eller anden anvendelse er det vigtigt, at områder, der er omfattet af beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven, vurderes nærmere i relation til beskyttelsesinteresserne. Ved sammenfald vurderes, hvordan beskyttelsesinteresserne sikres bedst muligt.

Kerneområder og økologiske forbindelser

Kerneområder er større sammenhængende naturområder, der rummer væsentlige naturværdier som f.eks. skove, søer, fjorde og kystvande samt større engområder og overdrev. Områdernes størrelse giver mulighed for at naturen hér kan bevare stabiliteten og forskelligheden. De fleste plante- og dyresamfund er nemlig afhængige af større bestande, for at de enkelte arter kan overleve på længere sigt.   

Økologiske forbindelser udgøres ofte af små naturområder i landbrugslandet, også kaldet småbiotoper, Områderne fungerer som "trædesten" og sikrer herved dyre- og plantearter mulighed for at vandre og sprede sig på tværs i kommunen.

Typiske småbiotoper er f.eks. levende hegn, grøfter, stendiger, vandhuller og vildtremiser mv. En del af disse er sikret mod tilstandsændringer jf. naturbeskyttelseslovens §3.

Her kan du læse mere:

• Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg Amt 1992
• BeskytGIS