7.7.81 Områder, hvor der er væsentlig risiko for oversvømmelse, skal friholdes for alle former for ny bebyggelse og anlæg. Der kan dog etableres anlæg, der kan tåle oversvømmelser. En udpegning af arealer følger efter klimatilpasningsplanen.

7.7.82 Visse områder, skal søges sikret mod oversvømmelse for at fastholde og sikre de værdier, der i dag findes i områderne (byggeri og anlæg). En udpegning af arealer følger efter klimatilpasningsplanen.

7.7.83 Anvendelsen af klimatilpasningsområder må ikke forhindre områdernes funktion som klimatilpasningsområde, ligesom der ikke må etableres byggeri eller anlæg, der forhindrer denne funktion. En udpegning af arealer følger efter klimatilpasningsplanen.

7.7.84 I alle rammeområder kan der etableres anlæg til forsinkelse af regnvand. Det kan være bassiner, søer, underjordiske anlæg eller lignende. Sådanne anlæg skal tilpasses rammeområdets karakter og værdier.

7.7.85 I alle by- og sommerhusområder skal det sikres, at der fastholdes en stor andel af ubefæstede arealer, hvor regnvand har en mulighed for at sive ned, og ikke bliver afledt til kloak, vandløb og lignende.

Lovgrundlag

Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Udpegningsgrundlag

Områder, der er udpeget som lavbundsområder i Kommuneplan 2013. Områder, der ved en modelanalyse, hvor der tages hensyn til terrænforhold, diger, dæmninger, broer med mere, viser sig at kunen blive oversvømmet ved ekstreme hændelser f.eks. omkring vandløb, søer og fjorde - blouespot-analyse. (Ingen områder udpeges før klimatilpasningsplanen er gennemført).