Klima

Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO² samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser og skader på bygninger og andre værdier. Der har været arbejdet på begge områder i flere år, og arbejdet fortsætter.

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune har en særlig udfordring i forhold til klimatilpasning. Store dele af kommunens by- og sommerhusområder ligger meget lavt og er derfor sårbare overfor øgende nedbørsmængder og for stigninger af havspejlet. Samtidig har kommunen en meget lang kyststrækning, der er sårbar overfor ændringer i vejret som for eksempel kraftige storme, som medfører risiko for oversvømmelse. Afvandingen fra Arresø til Roskilde Fjord sker primært via kanalen, der går gennem Frederiksværk. Med forventede øgede regnmængder og intensitet vil der fremover være mere vand, der skal ledes til fjorden, ligesom der kan ske opstuvning i fjorden. Dette kan få betydning for sluserne til Arresø.

For at få belyst, hvilke udfordringer kommunen står overfor i forhold til håndtering af vand, har Halsnæs Kommune i samarbejde med et konsulentfirma fået udarbejdet rapporten "Masterplan for vand". Den indeholder en kortlægning af både nuværende og forventede fremtidige vandproblemer, der skyldes forandringer i klimaet. Der er arbejdet på at løse nogle af de problemer, rapporten fandt, ligesom der i forbindelse med klimasikringsplanen vil blive arbejdet videre med de problemer, der endnu ikke er løst, herunder især problemerne ved store nedbørshændelser. 

Fremtidens klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimasikringsplanen, der udarbejdes i 2013 vil fokusere på de klimaforårsagede problemer, der er risiko for i Halsnæs Kommune, prioritere dem og opstille handlinger for de vigtigste. Klimasikringsplanen vil senere blive indarbejdet i kommuneplanen i det nye kapitel om vand i klimasikringsafsnittet.

Byudvikling

Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer, der skal sikre, at vandet indtænkes ved udlæg af nye byudviklingsarealer. Det kan for eksempel være særlige vurderinger for lavtliggende områder (se afsnittet om tekniske anlæg). Endvidere stilles der krav om at indtænke regnvandsbassiner eller lignende til håndtering af regnvand. Det kan også være engarealer, lave arealer langs vandløb eller anlagte regnvandssøer og bassiner.

Spildevandsområdet er et andet vigtigt indsatsområde. I dag afledes regnvand sammen med kloakvand mange steder. Halsnæs Forsyning arbejder på forskellige projektetr med at genbruge regnvand, vedligeholdelse og udbygning af ledningsnettet, samt afkoble regnvand til nesdsivning i flere områder.

Kyster

På Halsnæs Kommunes kyststrækning forekommer der i dag ikke væsentlige kystproblemer. På den meget eksponerede Nordkyst er kysterosionen stort set kontrolleret af den intensive kystbeskyttelse. Den omfatter dels privat etableret beskyttelse dels samordnet beskyttelse gennemført ved medvirken af de offentlige myndigheder.

Energi i Halsnæs Kommune

På energiområdet har der i de senere år været en række offentlige og private tiltag for vedvarende energi (VE-tiltag) i Halsnæs Kommune. Der er gennemført et stort klimaprojekt på mange af kommunens ejendomme, der ved renoveringer og forbedringer har medført betydelige besparelser i energiforbruget: det såkaldte ESCO-projektet. Samtidig er der opsat solcelleanlæg på og ved flere af kommunens ejendomme, ligesom der er opsat en enkelt husstandsvindmølle. Projektet fortsætter med overvågning, ligesom der fortsat arbejdes med nye tiltag. Privat etableres der fortsat en del jordvarmeanlæg, ligesom der især i 2012 var et boom i etableringen af solcelleanlæg. Der er fortsat en interesse for disse anlæg, men etableringen af dem afhænger også af de tilskuds- og afregningsordninger der findes nationalt. 

Halsnæs Kommune er også tidligere gået aktivt ind i klimaarbejdet ved at underskrive to konkrete aftaler: En klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening og en kurveknækkeraftale med Elsparefonden.

I Klimakommuneaftalen forpligter kommunen sig som virksomhed til at reducere CO²-udslippet med 2 % om året frem til 2025. Dette svarer til en absolut CO2-reduktion på ca. 33 % i 2025 i forhold til udledningen, da man startede. Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden medførte, at elforbruget blev reduceret med 2 % om året frem til 2011.

Fremtidens klima- og energiindsats i Halsnæs Kommune 

Da klimaproblematikken er en global udfordring, er det en international opgave at nå til enighed om fælles klimamål. Men det er op til de nationale og lokale myndigheder, at udfolde og udstikke de rammer som borgere og virksomheder skal efterleve for at klimamålene nås. Det er den enkeltes handlinger, der gør forskellen.

For at understøtte de nationale mål om en CO²-reduktion på 20 % frem til 2020 kunne det næste skridt være at udvide klimaaftalen til også at omfatte borgere og private virksomheder i kommunen

Hvis Halsnæs Kommune vil være på forkant i arbejdet for en mere bæredygtig udvikling, er det væsentligt at se på energiudfordringen inden for en række temaer som f.eks. boligen, vedvarende energi, transport, forbrug, fødevarer og f.eks. turisme. Herunder er der en række forslag til initiativer, der kan være med til at gøre de forskellige områder mere bæredygtige.

Boligområdet

For at opnå væsentlige energibesparelser i de private boliger, er det vigtigt at styrke energirådgivningen over for borgerne. Der er ved et stort arrangement blevet informeret om private VE-tiltag som sol, vind og jordvarme og om energirigtigt byggeri som f.eks. passivhuse. Etablering af nye fjernvarmeforsynede områder er stagneret, da der ikke er tilslutningspligt for nybyggeri, der opføres i bestemte energiklasser, og dermed bliver det økonomiske grundlag for fjernvarme for usikkert. Det er overordnet set uhensigtsmæssigt, da fjernvarme har en meget høj grad af energieffektivitet. På længere sigt kan der dog blive tale om at etablere fjernvarme i de områder, der i dag er forsynet med naturgas i for eksempel Ølsted og den sydlige del af Hundested.

Vedvarende energi

Inden for vedvarende energi er det oplagt at styrke mulighederne for at udnytte og udvide vindmølleområder, solanlæg, fjernvarme baseret på biomasse, biogas, jordvarme, bølgekraft, geotermiske anlæg, algeproduktion osv.

Det er vigtigt, at de rette VE-løsninger får optimale rammer, således at det bliver nemt at implementere CO²-reducerende anlæg i Halsnæs Kommune. Et eksempel kunne være at gennemføre eksempelprojekter med bølgekraft, etablere geotermiske anlæg eller at koble nye boligområder på større solfangeranlæg. 

Transportområdet

CO²-udledningen fra transportområdet udgør i dag ca. 25 % af den samlede udledning i Danmark. Det er en sektor, som konstant vokser, og hvor CO²-udledningen ikke på samme måde kan reguleres i forhold til de nationale CO² mål.  

Halsnæs Kommune er en pendlerkommune, og det er derfor oplagt at arbejde med bæredygtig transport (se også afsnittet om erhverv). Det kan gøres ved at udbygge den kollektive trafik for eksempel ved at arbejde for, at kommunen på lang sigt bliver betjent af S-tog, at der bliver etableret langt bedre parkeringsforhold for biler og cykler ved stationer, at cykelmuligheder forbedres, at der kommer bycykler, at der kommer mere fokus på samkørsel osv. Alt sammen initiativer, der skal være med til at reducere CO²-udledningen fra privatbilisme.

På busområdet vil det være oplagt at se på muligheden for at benytte alternative og miljøvenlige drivmidler. Det kunne være VE-el, lokalt produceret biogas eller brint. Dette kunne også gælde de kommunale biler for eksempel til hjemmeplejen.

Forbrug

For at skabe en mere "grøn" adfærd hos kommunens borgere og virksomheder, kan der gennemføres kampagner for CO²-venlige produkter som en del af kommunens Agenda21-initiativer. 

CO²-strategi i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune har i dag mange bæredygtighedstiltag. Men det er også vigtigt at få formuleret en klar CO²- strategi, som kan være styrende for de mange forskellige initiativer, der er sat i gang på energi- og klimaområdet, og for de, initiativer, som venter ude i fremtiden.

Strategien bør udover mål for reduktion af CO²-udledning, også indeholde mål for andel af vedvarende energi, transportområdet, erhvervsstrategien osv. For at styrke udviklingen i kommunen - herunder kommunens image og miljøprofil, er det vigtigt, at klimaarbejdet profileres stærkt frem til 2020. Desuden er det centralt, at borgerne og medarbejderne inddrages i klimaarbejdet, så det bliver nærværende for alle.