Betegnelsen tekniske anlæg omfatter transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Det kan f.eks. være sporanlæg, stationer, rensningsanlæg, affaldsdeponerings- og affaldsbehandlingsanlæg, vindmøller, oplagspladser mm.

Ifølge planloven skal kommuneplanen udpege arealer til tekniske anlæg og fastsætte retningslinier herfor. Retningslinjerne skal f.eks. indeholde krav til et anlægs placering, eller de kan fastlægge hvilke påvirkninger, der må være på naboområder i form af f.eks. støj, vibrationer og luftforurening mm.

Højspændingsledninger og naturgasnet

Der er højspændingsforbindelser og naturgasnet i kommunen, men Dong Energy og HNG oplyser, at de ikke har planer om at udbygge de eksisterende ledningsnet. Halsnæs Kommune udlægger derfor ikke nye arealer til denne form for tekniske anlæg.

Master

Placering af master og antenner til radiokommunikationsformål sker efter reglerne i bygge-, plan- og naturbeskyttelseslovgivningen samt masteloven. Halsnæs Kommune har desuden vedtaget en række bestemmelser for opstilling af telemaster og mobilantenner. Bestemmelserne omfatter dels generelle principper og dels principper i forskellige områder (f.eks. boliger og erhverv). Disse bestemmelser skal også overholdes ved opstilling af master og antenner.

Vindmøller

Moderne vindmøller i 100-150 meters højde er meget markante landskabselementer og kræver meget omtanke at placere i landskabet. I Kommuneplan 2013 er der udlagt et område til vindmøller. Halsnæs Kommune har vurderet, at der ikke er egnede lokaliseringsmuligheder for nye store vindmøller i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune pegede positivt på en mulighed for havvindmøller ud for Sjællands nordkyst, en plan der dog foreløbig ikke er aktuel.

I dag er der to vindmølleområder med store møller i kommunen samt en enkeltstående større mølle. Det er dels et område nordvest for Torup, dels et område syd for Hågendrup og en mølle ved den økologiske landsby øst for Torup. Møllerne har en totalhøjde på mellem 55 og 70 meter. I Kommuneplan 2013 gives der alene mulighed for at opsætte eller udskifte møller på det lokalplanlagte område ved Torup.

Udover store møller er der mulighed for at opsætte husstandsmøller i kommunen. Husstandsvindmøller er enkeltstående vindmøller med spinkel konstruktion og en navhøjde op til 15 meter og en totalhøjde på maksimalt 25 meter. Opsætning af husstandsvindmøller kræver landzonetilladelse. Det er et særligt vilkår for Halsnæs Kommune, at stort set hele kommunen ligger indenfor kystnærhedszonen, der er en 3 kilometers planlægningszonen fra kysten. Der skal gives en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at opsætte husstandsvindmøller i zonen.

Halsnæs Kommune har i 2008 underskrevet en aftale om at være klimakommune. Det betyder, at de kommunale virksomheder skal reducere deres CO2 udslip med 2 procent om året. Derudover er der indgået en aftale med Elsparefonden om at reducere elforbruget med 2 procent om året. Byrådet har en vision om, at Halsnæs skal være en bæredygtig kommune, og derfor er der et ønske om at benytte en større andel af vedvarende energi, hvorfor der vil være meget fokus på solenergi og i mindre omfang små vindmøller i fremtiden. Der er gennemført et stort ESCO-projekt, med klimarenovering og indførsel af vedvarende energi på mange af kommunens bygninger i årene 2011-13.

Forsyningsvirksomheder
Vandforsyning

I Halsnæs Kommune er der 8 private vandværker og vandværkerne under Halsnæs Forsyning, som står for vandforsyningen. Halsnæs Forsyning leverer vand i Ølsted, Frederiksværk og Evetofteområderne, mens de private vandværker leverer i resten af kommunen. Desuden er der en række ejendomme i landområderne, der har egen vandforsyning.

Ud over almindeligt brugsvand har stålvalseværkerne lov til at indvinde vand fra Arresøkanalen til brug i produktionen.

Spildevand og regnvand

Der er fire større renseanlæg i Halsnæs Kommune: Melby, Ølsted, Store Havelse og Hundested samt et pilerensnings-/nedsivningsanlæg ved den økologiske landsby i Torup. De drives alle af Halsnæs Forsyning.

I Halsnæs Kommune er der to spildevandsplaner, som er overtaget fra de to gamle kommuner. Der er udarbejdet en ny spildevandsplan, som bygger på de nye overordnede vandplaner.

Renoveringen af kommunens kloaknet er opprioriteret væsentligt i de seneste år, da det eksisterende kloaknet er meget nedslidt. Renoveringen omfatter ikke alene en udskiftning/reparation af eksisterende ledninger, brønde og andre tekniske anlæg, men også en udbygning for at kunne tage større vandmængder specielt i forbindelse med kraftige regnskyl.

Der er mange lavtliggende byområder i Halsnæs Kommune, særligt omkring Frederiksværk, der er sårbare overfor øgede nedbørsmængder, høj grundvandstand og for eventuelle stigninger af havet. Der er i 2008 udarbejdet et handlingskatalog for tiltag i forhold til vand, der bl.a. beskriver udfordringer med vand i Halsnæs Kommune og peger på mulige løsninger og indsatsområder i den fremtidige arbejde og planlægning på området - herunder klimasikringsplanen, som indarbejdes i kommuneplanen senere.

I planlægningen er det særligt vigtigt at udpege arealer i de lavtliggende byområder til kortvarige oversvømmelser med regnvand. Det kan være engarealer, lave arealer langs vandløb eller anlagte regnvandssøer og bassiner. For sikring af eksisterende bebyggelser, f.eks. i området omkring de tidligere boldbaner ved Rådhuset, Hanehoved og i Enghaven, vil det være nødvendigt med diger. Generelt for alle byområder skal der tages højde for vand. Det anbefales, at regnvand altid nedsives, hvor det er muligt under hensyn til topografi og vurdering af jordbund. Ligeledes anbefales det, at der etableres færre arealer med fast belægning uden nedsivningsmuligheder, og at der tænkes på regnvandshåndtering generelt ved projekter.

Varme

I Halsnæs Kommune er der to fjernvarmeværker. Halsnæs Forsyning leverer varme i Frederiksværk byområde, mens Hundested Varmeværk leverer varme i Hundested by.

De ændrede forudsætninger for tilslutningspligt af byggeri, der udføres energirigtigt, betyder, at det ikke altid er økonomisk rentabelt at udbygge fjernvarmenettene, da varmesalget bliver for usikkert.

Halsnæs Forsyning fyrer primært med flis, men bruger også træpiller og non-food rapsolie i mindre omfang. Værket fyrer ikke med fossile brændstoffer og er således CO2-neutralt, hvorfor varmeforsyning herfra er en yderst miljøvenlig løsning.  I tilfælde af nedbrud er det muligt at fyre med naturgas, men det anvendes kun i nødsituationer, da det er dyrt og ikke CO2-neutralt. Tidligere blev overskudsvarme fra Det Danske Stålvalseværk anvendt. Det ophørte dog i forbindelse med lukningen af elektroværket, og er ikke længere muligt.

Hundested Varmeværk fyrer med naturgas. I resten af kommunen er der individuel opvarmning, dog er der tilslutningsmulighed til naturgas i blandt andet Ølsted og flere andre steder.

Affald og genbrug

Fremtidens affaldssystem indførtes i april 2010. Siden da har indsamlingen af dagrenovation bestået af et tostrenget system i byområderne og bymæssig landzone (visse landsbyer). Derudover indsamles batterier,  små-elektronik og papir ved disse husstande. I sommerhusområder og ved spredt bebyggelse i landzone er der en beholder til restaffald og tilbud om hjemmekompostering samt miljøøer til papir og glas. Der er to genbrugsstationer. En ved industriområdet i Ullerup i Hundested og en ved Havnevej i Frederiksværk. Begge steder kan der afleveres haveaffald og sorteret affald i øvrigt. Ved Genbrugsstationen i Frederiksværk har kommunen et komposterings anlæg, der behandler alt haveaffaldet fra de to genbrugsstationer.

I 2009 lukkedes tilgangen af affald til lossepladsen ved Frederiksværk havn. Herefter overgik den til passiv drift, hvor der fortsat er tekniske installationer til overvågning af deponiet og opsamling af perkolat. Området er overgået til rekreativ anvendelse, men vil nok først blive taget i brug for alvor på et senere tidspunkt. Affald til deponi bliver kørt til andre depoter i hovedstadsområdet. Brændbart affald bliver kørt til forbrænding hos Vestforbrænding i Ballerup. Genbrugeligt affald fra genbrugsstationerne og anden indsamling køres til forskellige modtageanlæg, som Vestforbrændings afdeling i   Frederikssund. En mere detaljeret beskrivelse af affaldshåndteringen kan ses i kommunens affaldsplan. Den nye affaldsplan har gjaldt fra 1. januar 2010.

Forurenet og ren jord

Der findes ingen anlæg til modtagelse, behandling, omlastning eller deponering af forurenet overskudsjord i Halsnæs Kommune. Der er heller ikke aktuelle planer om at etablere sådanne anlæg.

Ren jord anvendes i en række situationer til f.eks. støjvolde, mindre terrænreguleringer, jordfornyelse på landbrugsarealer. I hvert enkelt tilfælde skal der udtages prøver til undersøgelse for eventuel forurening. Tilførsel af ren jord skal i øvrigt ske efter gældende regler for deponering af ren jord samt under hensyntagen til beskyttelsesinteresser med mere, især hvis det sker i det åbne land. Der er ikke i Halsnæs Kommune anlæg til deponering af ren jord. I forbindelse med nyanlæg af større boligområder eller større enkeltprojekter tilstræbes det så vidt muligt at skabe jordbalance i projektet.

Biogas

Der er i forbindelse med Kommuneplan 2013 kommet krav om, at alle kommuner skal fastlægge retningslinjer for lokalisering af fælles biogasanlæg. Baggrunden er, at der i Danmark som helhed er en stor husdyrproduktion set i forholdet til landets størrelse. Det betyder, at der også er forholdsvis store mængder husdyrgødning, som skal håndteres og anvendes på en miljømæssig forsvarlig måde. Traditionelt opsamles husdyrgødningen i gylletanke inden den bringes ud på markerne. Ved i stedet at behandle husdyrgødningen i et biogasanlæg inden det bringes ud på markerne, kan man opnå en række samfundsmæssige, miljø- og landbrugsmæssige fordele. Planlægningen for fælles biogasanlæg understøtter desuden den statslige målsætning om at 50% af Danmarks husdyrgødning i 2020 skal anvendes til grøn energi i form af biogas.

Biogasanlæg, der behandler husdyrgødning, kan enten være et lille gårdanlæg, der behandler husdyrgødning fra en enkel landbrugsbedrift, eller et fælles biogasanlæg, der behandler husdyrgødning fra flere landmænds bedrifter.

Biogassekretariatets analyse
Miljøministeriets Biogassekretariat har udarbejdet en GIS analyse for Halsnæs Kommune om potentialet for biogasanlæg, der primært behandler husdyrgødning. Der er mange hensyn, der skal tage ved udpegning af arealer til biogasanlæg, der primært skal behandle husdyrgødning.

En af de væsentligste driftsomkostninger for et biogasanlæg er transportomkostningerne. Derfor er en placering midt i et opland med mange husdyrbrug optimalt. Af samme grund skal der være god adgang til større veje for sikre en hurtig og smidig transport. Ved placering af et biogasanlæg skal der desuden tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie og grundvandsinteresser. Der er ingen krav til hvor tæt et biogasanlæg må placeres på boliger, men i planlægningen regner man med, at der skal være 500 m til landsbyer eller større samlede bebyggelse samt 300 m til fritliggende boliger i det åbne land, jf. Håndbog om miljø og planlægning.   

Biogassekretariatets analyse viser, at potentialet for placering af et biogasanlæg i Halsnæs kommune er begrænset, særligt fordi kommunen er forholdsvis tæt befolket, der er et meget begrænset antal husdyr og der er mange beskyttelsesinteresser for landskab, natur og kulturhistorie. Se redegørelseskort bagest i afsnittet.

Anden biomasse til biogasanlæg
Biogasanlæg kan med fordel behandle andre former for organisk affald end husdyrgødning, og særligt i vores del af landet, hvor der ikke er så mange husdyr, er det relevant at se på mulighederne for, at et biogasanlæg kan behandle både husdyrgødning såvel som ”det grønne affald” fra husholdningerne og haveaffald og lignende. I dag indsamles det organiske (grønne) affald fra de husholdninger, der ligger i byer og bymæssige bebyggelser. Desuden har Halsnæs Forsyning et anlæg til kompostering af haveaffald og lignende. Det vil derfor være oplagt, at et eventuelt biogasanlæg i Halsnæs både vil behandle husdyrgødning, organisk husholdningsaffald samt evt. haveaffald.

Husdyrgødning
Ifølge jordbrugsanalyser.dk er der i Halsnæs Kommune 1.119 DE svarende til 22.400 tons om året. Husdyrbrugene er især koncentreret omkring Sverkilstrup, hvor der er 2 store kvægbrug.

Organisk husholdningsaffald
Det organiske affald bliver indsamlet fra husholdningerne i byområder og bymæssige bebyggelser. Det organiske affald fra husholdningerne bliver i øjeblikket (2012) kørt til et biogasanlæg ved Holbæk. Ifølge Halsnæs Forsyning bliver der i alt indsamlet 2.000 tons organisk affald fra private husholdninger og enkelte virksomheder i kommunen.

Haveaffald og lignende
Ved genbrugsstationen i Frederiksværk har kommunen et komposteringsanlæg, der behandler haveaffald, der bliver afleveret på de to genbrugsstationer i henholdsvis Hundested og Frederiksværk.

Der udpeges ikke arealer til placering af biogasanlæg i Halsnæs Kommune. Det skyldes dels, at mængderne af husdyrgødning og organiske husholdningsaffald er for begrænsede til at understøtte et biogasanlæg, at kommunen er relativ tæt befolket, og at der er relativ mange beskyttelsesinteresser i det åbne land, som placeringen af et fælles biogasanlæg vil være i strid med. Der kan dog efter en nærmere analyse måske være grundlag for et lille gårdbiogasanlæg i forbindelse med et af de største husdyrbrug i kommunen.

Planlægning for biogas i nabokommunerne
Gribskov kommune planlægger at udpege et område til fælles biogasanlæg syd for Helsinge. Et alternativ til at udpege arealer til placering af fælles biogasanlæg i Halsnæs Kommune kunne være, at undersøge mulighederne for at indgå aftaler med et eventuelt nyt biogasanlæg i Gribskov om fælles leverancer hertil.

Her kan du læse mere