Kapitlet Fritid indeholder de temaer, der handler om den rekreative brug af forskellige områder af Halsnæs Kommune.
Temaerne i kapitlet er:
- Sommerhuse, der handler om værdierne i områderne, brugen af dem og i et vist omfang sammenhængen med tilstødende naturområder
- Kolonihaver, der handler om en sikring af de tre kolonihaveområder, der er i Halsnæs Kommune
- Friluftsformål, der handler om den rekreative anvendelse af især det åbne land, herunder lystbådehavne, golfbaner, overnatningsmuligheder og mindre anlæg.
Kapitlet omhandler primært de rekreative anlæg og anvendelsesmuligheder, der hidtil har været beskrevet i regionplanen. Det er også derfor, det primært omfatter anlæg i det åbne land. Mulighederne skal understøtte kommunens ønsker om at udvikle sundhed, oplevelser og turisme. Mulighederne skal også være med til at gøre bosætning i Halsnæs Kommune mere attraktiv.