Til beregning af biofaktor kan bruges følgende værdier for forskellige overflader:
Grundarealer
0,0 Asfalt, beton, fliser
0,2 Brosten, grusflader
0,3 Piksten (naturstensbelægning), armeret græs
0,5 Tætklippet græs, ikke-permanente vandarealer,
krat, buske og hække under 2 meter
1,0 Fritvoksende græs, staudebed,
permanent vandareal med ”liv” i
1,5 Krat, buske og hække over 2 meter
2,0 Skovbevoksning
Supplementsarealer
0,5 Regnvandsnedsivning fra belagt areal,
tæt/klippet facadebevoksning (f.eks. rådhusvin),
tagbeplantning (sedum - lave stenurtstauder)
1,0 Facadebevoksning med volumen (f.eks. vildvin),
tagbeplantning (langt frit voksende græs)
1,5 Mindre enkeltstående træers kroneareal,
facadebevoksning med stor volumen (f.eks.
vedbend)
2,0 Store enkeltstående træers kroneareal
Biofaktoren beregnes ud fra de projekterede grønne og belagte arealer ved nyanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Ved beregningen opmåles arealerne med en bestemt type belægning, beplantning eller lignende og de ganges så med faktoren (til venstre). Der kommer et vægtet areal ud for hver type, som til sidst summeres op for hele grunden og divideres med det samlede grund-areal.
Eksempel
Biofaktor = (80 m² fliser x 0,0 + 350 m² græsplæne x 0,5 + 85 m² staudebed x 1,0 + 80 m² højt krat x 1,5)/ 720 m² grund = 0,53
Hensigten med at bruge biofaktoren er ikke, at der i hvert tilfælde skal udregnes en meget præcis biofaktor, eller at den angivne værdi skal umuliggøre enhver udbygning og fortætning. Hensigten er at få fokus på værdien af det grønne element og af behovet for at kunne nedsive på egen grund.
I forbindelse med lokalplanlægning skal der derfor foretages en mere konkret beskrivelse af, hvordan biofaktoren bruges i det konkrete område. Nogle steder vil den måske skulle bruges mere overslagsmæssigt, mens den andre steder vil skulle beregnes mere nøje.