Vandløb

Alle vandløb skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand. Naturlige vandløb skal opnå en god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5-6, mens vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede skal opnå et godt økologisk potentiale svarende til faunaklasse 4-5. Den højeste faunaklasse er 7.

Målsatte vandløb i Halsnæs Kommune i vandområdeplanen 2015-2021:

Kort 7.1.1Målsatte vandløb i Halsnæs Kommune

Nuværende økologisk tilstand eller potentiale

I Halsnæs Kommune er der ca. 150 km åbne vandløb foruden vejgrøfter. Vandområdeplan 2015-21 fokuserer på målene for ca. 17 km af disse vandløb. Det gælder for:

· Arrenakkegrøften

· Arrenakke Å

· Arresø Kanal

· Havelse Å

· Lyngby Å.

Vandløbsklassificeringer
Kommunens målsatte vandløb er enten klassificeret som naturlige eller stærkt modificerede vandløb. Arresø Kanal, Lyngby Å og det nederste af Arrenakke Å er klassificeret som stærkt modificeret vandløb med miljømålet godt økologisk potentiale. Arrenakkegrøften og den øverste del af Arrenakke Å samt Havelse Å er klassificeret som naturlige vandløb. Der er ikke udpeget ’blødbunds’-vandløb.

Nuværende økologisk tilstand i de målsatte vandløb

Den nuværende økologiske tilstand eller økologisk potentiale fremgår af MiljøGIS for vandområdeplaner

Kort 7.1.2 Samlet økologisk tilstand

Indsatskrav 2015-2021

Målsætning og indsatser for konkrete vandløbsstrækninger i Danmark fremgår af Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområder .

Restaureringsindsatser: 
For Halsnæs Kommune er der fokus på restaureringsindsatser i to vandløbsstrækninger i vandområdeplanperioden 2015-2021:
Arrenakkegrøften/Arrenakke Å

I Arrenakkegrøften samt øvre del af Arrenakke Å er der indsatskrav om udlægning af groft materiale og udskiftning af bundmateriale.

I Havelse Å på fælles strækning med Hillerød Kommune er der indsatskrav om udlægning af groft materiale, plantning af træer og begge dele i kombination.

For begge vandløbsstrækninger er der igangsat forundersøgelser, der skal afdække, om restaureringsprojekter kan bidrage tilstrækkeligt til målopfyldelse i vandløbene samtidigt med at projekterne er omkostningseffektive.

Indsatsstrækninger er markeret med grønt på kortet.

Kort 7.1.3 Indsatsstrækninger

Indsatser i forhold til spildevand.

Der er indsatskrav om reduceret spildevandsbelastning fra regnbetingede udløb. Læs mere herom i temaafsnittet om spildevand.

7.1.1 Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. Forringelse af nuværende tilstand af overfladevand i vandløb skal forebygges, og tilstanden må gerne forbedres.

7.1.2 Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturlig varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandsområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler.

I tillæg til den generelle retningslinje fra vandplanen tilføjes den lokale retningslinje:

Arresøkanalen i Frederiksværk har stor kulturhistorisk betydning for byen og er samtidig af samfundsøkonomisk værdi grundet en industriel indvinding af kølevand til stålproduktion. Afgørelser omkring Arresøkanalens udnyttelse til indvinding skal derfor vægte disse hensyn såfremt udnyttelsen ikke er til hinder for vandområdeplanens mål for Arresø Kanal.

7.1.3 Vedligeholdelse af vandløb skal sikre afledning af vand med hensyntagen til miljømålene i vandområdeplanerne og i sektorlovgivningen. Bestemmelser om vedligeholdelse af offentlige vandløb skal fremgå af vandløbsregulativerne. begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyn tagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ jf. vandløbslovens bestemmelser.

7.1.4 Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.

7.1.5 Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.

7.1.6 Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden.

7.1.7 Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.

7.1.8 Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ”naturlignende stryg” i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.

7.1.9 Restaureringstiltag i vandløb skal så vidt muligt understøtte den naturlige udvikling mod mere varierede fysiske forhold i vandløbet. Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser.

7.1.10 Der tillades normalt ikke rørlægning af vandløb, da det vil mindske biodiversiteten og artsmangfoldigheden i tilknytning til vandløbet. 

Kortere rørlægninger i forbindelse med veje og overkørsler er undtaget. Der skal indtænkes klimatilpasning i forbindelse med dimensionering af rør.

7.1.11 Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen.

7.1.12 Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så ”naturlignende” som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturlig høj transport af sand og finere materiale modvirkes.

7.1.13 Hvor der i forvejen findes en unaturlig høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved ”kilden”, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang.

7.1.14 Der hvor der som led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så ”naturlignende” som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.

7.1.15 De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemet under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer.

7.1.16 Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse.

7.1.17 I forbindelse med regulering af vandløb skal biodiversitet og mangfoldighed sikres mod tilbagegang. eller ændret vedligeholdelse af vandløb skal mulig synergieffekt i forhold til naturværdier vurderes.

7.1.18 I forbindelse med regulering af vandløb skal klimatilpasning indtænkes, så afledningsmulighederne ikke forringes og gerne forbedres. eller ændret vedligeholdelse af vandløb skal mulig synergieffekt eller mulig negativ effekt i forhold til klimatilpasning vurderes.

Lovgrundlag

Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens § 11e, stk. 1 nr. 20.

Udpegningsgrundlag

Udpegningerne tager udgangspunkt i vandplanerne, Halsnæs Kommunes vandhandleplan og de tidligere udpegninger af f.eks. lavbundsområder i kommuneplan 2009 og 2013.

Her kan du læse mere

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland. Det er nemmest at få overblik ved hjælp af MiljøGIS for vandområdeplaner. Se www.mst.dk.