Tekniske anlæg

Byrådet vil

- sikre grundlaget for, at der en god forsyning af kollektiv varme og el.

- sikre drikkevand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder.

- sikre grundlaget for, at der er en tilfredsstillende dækning med mobilmaster.

- fremme andelen af vedvarende energi bl.a. i form af solenergianlæg og vindmøller.

- sikre, at spildevand bortledes, renses og udledes hygiejnisk, miljømæssigt og økonomisk forsvarligt.

- sikre, at risiko for oversvømmelser og opgaven med at bortlede vand indtænkes ved udlæg af nye byområder og ved byomdannelse.

- sikre en bæredygtig affaldshåndtering, der er præget af klima- og miljøbevidsthed, hvor affaldsminimering, ressourceudnyttelse og sundhed er vigtige aspekter.

- sikre mulighederne for grøn energi, herunder ved anvendelse af husdyrgødning til biogas og solenergi.

Betegnelsen tekniske anlæg omfatter transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Det kan f.eks. være sporanlæg, stationer, rensningsanlæg, affaldsdeponerings- og affaldsbehandlingsanlæg, vindmøller, oplagspladser mm.

Ifølge planloven skal kommuneplanen udpege arealer til tekniske anlæg og fastsætte retningslinier herfor. Retningslinjerne skal f.eks. indeholde krav til et anlægs placering, eller de kan fastlægge hvilke påvirkninger, der må være på naboområder i form af f.eks. støj, vibrationer og luftforurening mm.

Højspændingsledninger og naturgasnet

Der er højspændingsforbindelser og naturgasnet i kommunen, men El-infrastruktur-og gasselskabet har ikke konkrete planer om at udbygge de eksisterende ledningsnet. Halsnæs Kommune udlægger derfor ikke nye arealer til denne form for tekniske anlæg. Naturgassen er generelt under udfasning, men det vil være en længere proces. Elnettet kan få behov for udbygning fremadrettet med øget forbrug til varmepumper og opladning af køretøjer.

Master

Placering af master og antenner til radiokommunikationsformål sker efter reglerne i bygge-, plan- og naturbeskyttelseslovgivningen samt masteloven. Halsnæs Kommune har desuden vedtaget en række bestemmelser for opstilling af telemaster og mobilantenner. Bestemmelserne omfatter dels generelle principper og dels principper i forskellige områder (f.eks. boliger og erhverv). Disse bestemmelser skal også overholdes ved opstilling af master og antenner. Generelt skal telemaster behandles positivt, da en god dækning er vigtigt for den digitale kommunikation, virksomheder og private. Det skal dog ikke ske for enhver pris, men man må indstille sig på at kunne skulle tåle mere med telemaster end med andre former for master.

Vindmøller

Moderne vindmøller i 100-150 meters højde er meget markante landskabselementer og kræver meget omtanke at placere i landskabet. I Kommuneplan 2021 er der udlagt et område til vindmøller til møller på op til 70 meters højde. Halsnæs Kommune har vurderet, at der ikke er egnede lokaliseringsmuligheder for nye store vindmøller i Halsnæs Kommune, idet der ved f.eks. 100 meter høje møller stort set ingen placeringsmuligheder findes. Halsnæs Kommune pegede positivt på en mulighed for havvindmøller ud for Sjællands nordkyst, en plan der dog foreløbig ikke er aktuel.

I dag er der to vindmølleområder med møller i kommunen samt en enkeltstående større mølle. Det er dels et område nordvest for Torup, dels et område syd for Hågendrup og en mølle ved Dyssekilde øst for Torup. Møllerne har en totalhøjde på mellem 55 og 70 meter. I Kommuneplan 2021 gives der alene mulighed for at opsætte eller udskifte møller på det lokalplanlagte område ved Torup.

Udover store møller er der mulighed for at opsætte husstandsmøller i kommunen. Husstandsvindmøller er enkeltstående vindmøller med spinkel konstruktion og en navhøjde op til 15 meter og en totalhøjde på maksimalt 25 meter. Opsætning af husstandsvindmøller kræver landzonetilladelse. Det er et særligt vilkår for Halsnæs Kommune, at stort set hele kommunen ligger indenfor kystnærhedszonen, der er en 3 kilometers planlægningszonen fra kysten. Der skal gives en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at opsætte husstandsvindmøller i zonen.

Halsnæs Kommune har i 2008 underskrevet en aftale om at være klimakommune. Det betyder, at de kommunale virksomheder skal reducere deres CO2 udslip med 2 procent om året. Derudover er der indgået en aftale med Elsparefonden om at reducere elforbruget med 2 procent om året. Byrådet har en vision om, at Halsnæs skal være en bæredygtig kommune, og derfor er der et ønske om at benytte en større andel af vedvarende energi, hvorfor der vil være meget fokus på solenergi og i mindre omfang små vindmøller i fremtiden. Der er gennemført et stort ESCO-projekt, med klimarenovering og indførsel af vedvarende energi på mange af kommunens bygninger i årene 2011-13.

Solenergianlæg

Solenergianlæg er i de senere år blevet meget udbredte. Både som mindre individuelle anlæg og som store anlæg til forsyning af mange husstande. Anlæggene udføres i dag, således at refleksionerne er meget små og dermed skaber forholdsvis få refleksionsgener. Visuelt kan solcelleanlæg godt virke voldsomme – specielt ved placering i det åbne land, men der arbejdes løbende på løsninger, der gør det muligt at integrere anlæggene i bygningernes tage og facader.

Individuelle solenergianlæg til forsyning af en enkelt bolig- eller erhvervsejendom kan etableres på bygningernes tage eller på terræn såfremt de ikke har et omfang, der får en industriel karakter på grund af størrelsen. I landzone skal sådanne anlæg placeres i tilknytning til ejendommens hovedhus eller primære driftsbygninger. Anlæggene må ikke placeres direkte i skel til nabo.

Store solenergianlæg, der forsyner mere end en enkelt ejendom, må kun etableres i landzone eller i byzoneområder, der er udlagt til tekniske anlæg eller i randzoner af erhvervsområder. Ved etablering i erhvervsområder må et anlæg ikke optage plads, der reelt kan anvendes til erhvervsbyggeri eller udendørs lager-, parkerings- og produktionsarealer. I landzone kan anlæg kun etableres under hensyntagen til såvel omkringliggende naboer og beskyttelsesinteresserne for området. Nye anlæg vil typisk blive udlagt gennem et kommuneplantillæg.

Forsyningsvirksomheder

Vandforsyning

I Halsnæs Kommune er det en række private vandværker og vandværkerne under Halsnæs Forsyning, som står for vandforsyningen. Halsnæs Forsyning leverer vand i Ølsted, Frederiksværk, Auderød, Vinderød, Evetofte og Melbyområderne, mens de private vandværker leverer i resten af kommunen. Desuden er der en række ejendomme i landområderne, der har egen vandforsyning.

Ud over almindeligt brugsvand har stålvalseværkerne lov til at indvinde vand fra Arresøkanalen til brug i produktionen.

Spildevand og regnvand

Der er to større renseanlæg i Halsnæs Kommune: Melby og Store Havelse samt et pilerensnings-/nedsivningsanlæg ved den økologiske landsby i Torup. De to første drives af Halsnæs Forsyning.

I Halsnæs Kommune er der ved at blive udarbejdet en ny spildevandsplan.

Renoveringen af kommunens kloaknet er opprioriteret væsentligt i de seneste år, da det eksisterende kloaknet er meget nedslidt. Renoveringen omfatter ikke alene en udskiftning/reparation af eksisterende ledninger, brønde og andre tekniske anlæg, men også en udbygning for at kunne tage større vandmængder specielt i forbindelse med kraftige regnskyl.

Der er mange lavtliggende byområder i Halsnæs Kommune, særligt omkring Frederiksværk, der er sårbare overfor øgede nedbørsmængder, høj grundvandstand og for eventuelle stigninger af havet. Der er i 2008 udarbejdet et handlingskatalog for tiltag i forhold til vand, der bl.a. beskriver udfordringer med vand i Halsnæs Kommune og peger på mulige løsninger og indsatsområder i den fremtidige arbejde og planlægning på området - herunder klimasikringsplanen, som indarbejdes i kommuneplanen senere.

I planlægningen er det særligt vigtigt at udpege arealer i de lavtliggende byområder til kortvarige oversvømmelser med regnvand. Det kan være engarealer, lave arealer langs vandløb eller anlagte regnvandssøer og bassiner. For sikring af eksisterende bebyggelser, f.eks. i området omkring de tidligere boldbaner ved Rådhuset, Hanehoved og i Enghaven, vil det være nødvendigt med diger. Generelt for alle byområder skal der tages højde for vand. Det anbefales, at regnvand altid nedsives, hvor det er muligt under hensyn til topografi og vurdering af jordbund. Ligeledes anbefales det, at der etableres færre arealer med fast belægning uden nedsivningsmuligheder, og at der tænkes på regnvandshåndtering generelt ved projekter.

Varme

I Halsnæs Kommune er der to fjernvarmeværker. Halsnæs Forsyning leverer varme i Frederiksværk byområde, mens Hundested Varmeværk leverer varme i Hundested by.

De ændrede forudsætninger for tilslutningspligt af byggeri, der udføres energirigtigt, betyder, at det ikke altid er økonomisk rentabelt at udbygge fjernvarmenettene, da varmesalget bliver for usikkert.

Halsnæs Forsyning fyrer primært med flis, men bruger også træpiller og non-food rapsolie i mindre omfang. Værket fyrer ikke med fossile brændstoffer og er således CO2-neutralt, hvorfor varmeforsyning herfra er en yderst miljøvenlig løsning. I tilfælde af nedbrud er det muligt at fyre med naturgas, men det anvendes kun i nødsituationer, da det er dyrt og ikke CO2-neutralt. Tidligere blev overskudsvarme fra Det Danske Stålvalseværk anvendt. Det ophørte dog i forbindelse med lukningen af elektroværket, men det undersøges, om det kan lade sig gøre på ny, da det vil være en meget miljørigtig varme. Der arbejdes på at udskifte fliskedlerne med varmepumper.

Hundested Varmeværk fyrer med naturgas og har et stort solenergianlæg. De er aktuelt ved at skifte naturgassen ud med varmepumper.

I resten af kommunen er der individuel opvarmning, dog findes der naturgas i blandt andet Ølsted og den sydelige del af Hundested/Lynæs. Naturgassen vil dog blive udfaset på sigt, og det overvejes, om der kan være økonomi i at omstille anlæggene til en anden kollektiv løsning.

Affald og genbrug

Fremtidens affaldssystem indførtes i april 2010. Siden da har indsamlingen af dagrenovation bestået af et tostrenget system i byområderne og bymæssig landzone (visse landsbyer). Derudover indsamles batterier, små-elektronik og papir ved disse husstande. I sommerhusområder og ved spredt bebyggelse i landzone er der en beholder til restaffald og tilbud om hjemmekompostering samt miljøøer til papir og glas. Der er to genbrugsstationer. En ved industriområdet i Ullerup i Hundested og en ved Havnevej i Frederiksværk. Begge steder kan der afleveres haveaffald og sorteret affald i øvrigt. Ved Genbrugsstationen i Frederiksværk har kommunen et komposterings anlæg, der behandler alt haveaffaldet fra de to genbrugsstationer.

Der indføres et ny affaldssystem i Halsnæs, som omfatter hele kommunen, hvor der skal sorteres i 10 fraktioner - heraf dog to ved fælles anlæg, så der kun er otte hjemme. Fremover vil der blive sorteret også i sommerhuse og på landet.

Affald til deponi køres til depoter i hovedstadsområdet. Brændbart affald bliver kørt til forbrænding hos Vestforbrænding. Genbrugeligt affald fra genbrugsstationerne og anden indsamling køres til forskellige modtageanlæg. En mere detaljeret beskrivelse af affaldshåndteringen kan ses i kommunens affaldsplan.

Forurenet og ren jord

Der findes mindre anlæg til kartering af jord i Halsnæs Kommune.

Der findes ingen anlæg til deponering af forurenet overskudsjord i kommunen. Der er heller ikke planer om at etablere sådanne anlæg.

Der findes ingen anlæg til modtagelse, behandling, omlastning eller deponering af forurenet overskudsjord i Halsnæs Kommune. Der vil formentlig komme et anlæg til modtagelse af jord i forbindelse med erhvervsområdet ved stålværkerne/ den gamle havn i Frederiksværk i de kommende år.

Ren jord anvendes i en række situationer til f.eks. støjvolde, mindre terrænreguleringer, jordfornyelse på landbrugsarealer. Der er også anvendt ren jord til opfyld af Inderhavnen ved Havnevej i Frederiksværk (mellem Havnevej 25 og indgangen til Dansteel). Der er pt. ikke anlæg til deponering af større mængder ren jord i Halsnæs Kommune.

I forbindelse med nyanlæg af større boligområder eller større enkeltprojekter tilstræbes det så vidt muligt at skabe jordbalance i projektet.

Tilkørt jord skal ske efter gældende jordflytningsregler. Det betyder, at der ofte vil være krav om udtagning af prøver til analyse. I hvert enkelt tilfælde skal der udtages prøver til undersøgelse for eventuel forurening. Tilførsel af ren jord skal i øvrigt ske efter gældende regler for deponering af ren jord samt under hensyntagen til beskyttelsesinteresser med mere, især hvis det sker i det åbne land. Der er ikke i Halsnæs Kommune anlæg til deponering af ren jord. I forbindelse med nyanlæg af større boligområder eller større enkeltprojekter tilstræbes det så vidt muligt at skabe jordbalance i projektet.

Biogas

Der har fra Kommuneplan 2013 været krav om, at alle kommuner skal fastlægge retningslinjer for lokalisering af fælles biogasanlæg. Baggrunden er, at der i Danmark som helhed er en stor husdyrproduktion set i forholdet til landets størrelse. Det betyder, at der også er forholdsvis store mængder husdyrgødning, som skal håndteres og anvendes på en miljømæssig forsvarlig måde. Traditionelt opsamles husdyrgødningen i gylletanke inden den bringes ud på markerne. Ved i stedet at behandle husdyrgødningen i et biogasanlæg inden det bringes ud på markerne, kan man opnå en række samfundsmæssige, miljø- og landbrugsmæssige fordele.

Biogasanlæg, der behandler husdyrgødning, kan enten være et lille gårdanlæg, der behandler husdyrgødning fra en enkel landbrugsbedrift, eller et fælles biogasanlæg, der behandler husdyrgødning fra flere landmænds bedrifter.

Biogassekretariatets analyse
Miljøministeriets Biogassekretariat har tidligere udarbejdet en analyse for Halsnæs Kommune om potentialet for biogasanlæg, der primært behandler husdyrgødning. Analysen viste, at potentialet for placering af et biogasanlæg i Halsnæs kommune er begrænset, særligt fordi kommunen er forholdsvis tæt befolket, der er et meget begrænset antal husdyr og der er mange beskyttelsesinteresser for landskab, natur og kulturhistorie. Se redegørelseskort bagest i afsnittet.

Anden biomasse til biogasanlæg
Biogasanlæg kan med fordel behandle andre former for organisk affald end husdyrgødning, og særligt i vores del af landet, hvor der ikke er så mange husdyr, er det relevant at se på mulighederne for, at et biogasanlæg kan behandle både husdyrgødning såvel som ”det grønne affald” fra husholdningerne og haveaffald og lignende. I dag indsamles det organiske (grønne) affald fra de husholdninger, der ligger i byer og bymæssige bebyggelser. Desuden har Halsnæs Forsyning et anlæg til kompostering af haveaffald og lignende. Det vil derfor være oplagt, at et eventuelt biogasanlæg i Halsnæs både vil behandle husdyrgødning, organisk husholdningsaffald samt evt. haveaffald.

Husdyrgødning
Ifølge jordbrugsanalyser.dk er der i Halsnæs Kommune 1.119 DE svarende til 22.400 tons om året. Husdyrbrugene er især koncentreret omkring Sverkilstrup, hvor der er 2 store kvægbrug.

Organisk husholdningsaffald
Det organiske affald bliver indsamlet fra husholdningerne i byområder og bymæssige bebyggelser. Det organiske affald fra husholdningerne bliver i øjeblikket kørt til et biogasanlæg uden for kommunen.

Haveaffald og lignende
Ved genbrugsstationen i Frederiksværk har kommunen et komposteringsanlæg, der behandler haveaffald, der bliver afleveret på de to genbrugsstationer i henholdsvis Hundested og Frederiksværk.

Der udpeges ikke arealer til placering af biogasanlæg i Halsnæs Kommune. Det skyldes dels, at mængderne af husdyrgødning og organiske husholdningsaffald er for begrænsede til at understøtte et biogasanlæg, at kommunen er relativ tæt befolket, og at der er relativ mange beskyttelsesinteresser i det åbne land, som placeringen af et fælles biogasanlæg vil være i strid med. Der kan dog efter en nærmere analyse måske være grundlag for et lille gårdbiogasanlæg i forbindelse med et af de største husdyrbrug i kommunen.

Her kan du læse mere

- Mastevejledning fra IT- og Telestyrelsen

- Vejledning nr. 39 af 09/07/2001

- Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller

- Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

- Halsnæs Kommunes Spildevandsplan

- Masteregler i Halsnæs Kommune, se bilag 3

- Miljøbeskyttelsesloven

- Regulativ for Jordstyring i Halsnæs Kommune

- Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Højspændingsledninger og naturgasnet

6.2.1 Der udlægges ikke nye arealer til højspændingsledninger og naturgasnet i Halsnæs Kommune.

Master

6.2.2 Halsnæs Kommunes vejledning for opsætning af telemaster og mobilantenner skal danne udgangspunkt for opsætning af master og antenner. Se bilag 3.
Generelt bør telemaster, der opfylder et bredere formål tilladelse for at fremme den digitale kommunikation - dog under hensyntagen til væsentlige natur- og landskabsinteresser.

Vindmøller

6.2.3 Der kan kun lokalplanlægges for udskiftning eller nyopstilling af store møller inden for det udpegede vindmølleområde ved Torup.

6.2.4 Der kan maksimalt opstilles 3 møller ved nyopstilling eller udskiftning, og de skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand.

6.2.5 Vindmøller i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter.

6.2.6 Den enkelte vindmølles totalhøjde må, indtil en analyse giver mulighed for at ændre retningslinjen gennem et kommuneplantillæg, ikke overstige 70 m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være 1:1 (+/- 20 %

6.2.7 Der må ikke udlægges nye arealer til støjfølsom anvendelse omkring udlagte vindmølleområder, med mindre kommunen ved undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed.

6.2.8 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.

6.2.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end 1,0 gange møllens totalhøjde.

6.2.10 Vindmøller må ikke placeres nærmere overordnede og vigtige veje end 1,0 gange møllens totalhøjde, dog mindst 250 meter fra overordnede veje. Vindmøller må heller ikke placeres direkte i vejens sigtelinie, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstanden måles fra yderste kant af vejarealet eller en eventuel vejbyggelinje og til yderkant af mølletårn.

6.2.11 Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde.

6.2.12 Vindmøller må ikke opstilles indenfor områder udpeget som værdifuldt landskab.
Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmøller eller andet vindmølleområde skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetydelig.

6.2.13 Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 meter høje.

6.2.14 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme.

6.2.15 Placering af husstandsvindmøller i områder, der er udpeget som værdifulde landskaber eller interesseområder for kulturhistorie, biologi og geologi kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes.

6.2.16 Halsnæs Kommunes kystkiler skal friholdes for husstandsvindmøller. Husstandsmøller kan placeres inden for kystnærhedszonen efter en konkret planlægningsmæssig og funktionel vurdering. Der skal bl.a. redegøres for møllens eventuelle indvirkning på kystlandskabet.

6.2.17 Hvis der placeres husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelses- og habitatområder, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets plante- og dyreliv. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 meter fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv.

6.2.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllernes fysiske udseende ikke ændres væsentligt.

6.2.19 I områder hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller hvor maritime radioanlæg er placeret vil tilladelse til opstilling af vindmøller både udenfor og indenfor de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysninger herom kan fås hos IT-og Telestyrelsen.

Spildevand

6.2.21 Ved planlægning for byggeri og befæstede arealer skal der sikres arealer til nedsivning eller "kontrollerede" oversvømmelser.

6.2.22 Ved udlæg af nye byområder og byomdannelse skal risiko for oversvømmelser og problemer med at bortlede vand vurderes. Det skal gennem lokalplanlægning sikres, at nedsivning/bortledning af regnvand kan ske på en forsvarlig måde.

6.2.23 Ved udlæg af nye byområder og byomdannelse skal der udlægges arealer, der kan være med til at forsinke regnvand. Det kan f.eks. være regnvandssøer/bassiner, udnyttelse af bynære engområder eller lignende.

6.2.24 Vandet kan være med til at styrke naturkvaliteten og de rekreative naturmæssige værdier, og skal derfor indarbejdes ved planlægning af nye byområder og byomdannelse.

Varme

6.2.25 Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 meter, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter.

Affaldsbehandling

6.2.26 Det i 2009 lukkede affaldspot i Frederiksværk overvåges løbende.

Forurenet og ren jord

6.2.27 Nye anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

6.2.28 Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Biogasanlæg

6.2.29 Der udlægges ikke arealer til fælles biogasanlæg i Halsnæs Kommune, da der ikke er potentiale herfor. Der kan efter en konkret vurdering af landskab-, natur-, kultur- og grundvandsværdierne gives tilladelse til placering af gårdbiogasanlæg til behandling af husdyrgødning.

Andet

6.2.30 Bygninger og master højere end 100 meter må ikke etableres, før der er indhentet tilladelse fra Statens Luftfartvæsen.

Solenergianlæg

6.2.31 Små solenergianlæg forsyner alene en enkelt bolig eller en enkelt erhvervsejendom. Store solenergianlæg forsyner flere ejendomme eller indgår helt eller delvist i det kollektive forsyningsnet.

6.2.32 Små solenergianlæg må etableres på taget af en af ejendommens bygninger – dog ikke på bygninger på under 10 m², og ikke nærmere skel til nabo, vej eller sti end 2,5 meter.

6.2.33 Små solnergianlæg må etableres på terræn på den ejendom de forsyner, men ikke nærmere skel til nabo, vej eller sti end 5,0 meter.

6.2.34 Små solenergianlæg må ikke være så store, at de antager industriel karakter.

6.3.35 Små solenergianlæg må ikke etableres på bygninger på en ejendom, hvor en bygning er erklæret bevaringsværdig eller fredet. Er et større antal bygninger i et afgrænset område erklæret bevaringsværdige eller fredede, gælder forbuddet også ikke bevaringsværdige bygninger på naboejendomme af hensyn til det samlede miljø i området.
I kulturmiljøområder skal de etableres, så de ikke påvirker de værdier, der ligger til grund for udlægget af kulturmiljøområdet.

6.3.36 Små solenergianlæg i landzone kan etableres på terræn, hvilket kræver en landzonetilladelse. De skal pladeres i tilknytning til hovedhuset eller de primære driftsbygninger.

6.3.37 Solenergianlæg, der forsyner en større samlet bebyggelse – f.eks. et tæt-lav boligområde – kan etableres efter samme retningslinjer som små solenergianlæg.

6.3.38 Store solenergianlæg må etableres i byzone, hvis området er udlagt til tekniske anlæg eller erhvervsformål. Ved erhvervsformål må de kun etableres på bygninger eller på arealer, der reelt ikke kan anvendes til erhvervsformål.

6.3.39 Store solenergianlæg må etableres i landzone i områder, der ikke er omfattet af beskyttelsesinteresser for: værdifulde landskaber, værdifulde kulturmiljøer, geologiske interesseområder, beskyttede naturtyper og Natura-2000 områder.”

6.3.40 Store solenergianlæg skal placeres 10-20 meter fra skel mod nabo, idet der ud over en vurdering af afstandskravet også skal ses på landskabelige forhold, bevoksning og sammenhængen med eksisterende strukturer.

6.3.41 Solenergianlæg må ikke placeres sådan, at de kan være til gene for trafikken på veje og jernbaner eller for skibe på vej ind i havn.

Kort 6.2 Tekniske anlæg


Se kortet i stort format

Lovgrundlag

Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens § 11a, stk. 5.

Udpegningsgrundlag

Udpegningsgrundlaget er fastholdt i forhold til Kommuneplan 2009 og Kommuneplan 2013. Fingerplan 2019 beskæftiger sig ikke med tekniske anlæg inden for det øvrige hovedstadsområde, hvor Halsnæs ligger. Vandtemaerne er på baggrund af de statslige vandplaner indført i kommuneplanen gennem et tillæg, og regionplanens retningslinjer dermed ophævet. Der ændres ikke ved vandtemaerne i Kommuneplan 2019, når ses bort fra alt, der har med klimatilpasning at gøre. Kommuneplan 2021 henviser til retningslinjer for telemaster og mobilantenner.