Kulturmiljøer i byerne

Byrådet vil:

- bevare værdifulde kulturspor og kulturmiljøer i vores byer, for at sikre at man kan se de mange samfundsmæssige udviklingstræk der findes i byerne, hvor de kan opleves som sammenhængende kulturmiljøer.

Kort 3.9 Oversigt over kulturmiljøer i byer

Se kort i stort format.

Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

Begrebet kulturarv deles ofte i tre kategorier:
- Den flytbare kulturarv (f.eks. genstande, der kan indsamles og flyttes),
- Den faste kulturarv (f.eks. bygninger og kulturmiljøer),
- Den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, f.eks. traditioner, udtryk, vaner).

Det er primært den faste kulturarv, der er emnet i den fysiske planlægning, f.eks. fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser. Men også den immaterielle kulturarv kan være væsentlig for et områdes identitet og karakteristik. Den faste kulturarv består af følgende:
- Fortidsminder
- Sten- og jorddiger
- Kulturarvsarealer
- Bevaringsværdige bygninger
- Kulturmiljøer
- Kirkerne og deres omgivelser

En kommuneplan skal indeholde retningslinjer, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier både i byerne og i det åbne land.
Det betyder, at vi skal vide, hvilke kulturhistoriske elementer og strukturer, der findes i vores byer og i det åbne land.

Kulturmiljøer kan have mange forskellige udtryksformer, f.eks. et fiskerleje, et industrimiljø, et forsvarsanlæg, et bykvarter, et marskområde, en herregård med dens bygningsanlæg, jorder og naturområder, en husmandsudstykning, et dyrkningslandskab, et område med gravhøje med mere.

Kulturarv i byerne
Mange samfundsmæssige udviklingstræk findes i byerne, hvor de kan opleves som sammenhængende kulturmiljøer. Kulturmiljøerne spiller sammen med deres omgivelser, herunder også landskab og natur.

Bevaringsværdierne kan både være enkeltelementer og bygninger – fra monumenter til de mere ydmyge spor - og helheder, de såkaldte kulturmiljøer.

Kulturmiljøer
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Et kulturmiljø består således af en helhed i form af dels et sted (for eksempel et byrum eller et landskab), dels noget fysisk (for eksempel bygninger, arkitektur, anlæg, infrastruktur, beplantning(?) fysiske rester eller spor), dels noget kulturhistorisk (for eksempel en hændelse, en epoke, større generelle tendenser, erhvervsformer eller en samfundsmæssig udvikling, der har væsentlig betydning i lokalområdet).

En forudsætning for at udpege kulturmiljøer er et kendskab til de kulturhistoriske værdier, som findes i vores omgivelser.

Nationalt Industriminde
Frederiksværk by er udpeget som et af de 25 nationalt industriminder på grund af, at byen repræsenterer mere end 250 års levende og fortløbende industrihistorie fra J. F. Classens virksomhed til de moderne stålværker. Historien formidles ikke kun på museet, men er synlig over alt i bygninger, anlæg og selve byens struktur. Kanalen, Gjethuset, Palæet, det historiske krudtværk og flere perioders arbejderboliger sætter deres markante præg på bybilledet.

3.9.1 De på kortet viste områder udpeges som kulturmiljøer.

3.9.2 Inden for områder der er udpeget som kulturmiljøer skal det sikres, at der ikke etableres anlæg og bebyggelse eller inddrages arealer til formål, der kan forringe de kulturhistoriske bevaringsværdier.

3.9.3 Ved placering og udformning af byggeri og anlæg inden for kulturmiljøer skal det sikres, at oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøet ikke forringes.

3.9.4 Når der udarbejdes lokalplaner i de udpegede kulturmiljøer, skal disse indeholde bevarings bestemmelser. Bestemmelserne baseres på de enkelte kulturmiljøers særlige værdier.

3.9.5 Væsentlige vejforløb, landskabstræk og beplantning skal søges bevaret.

Bemærkning til retningslinjen:

Hensigten med retningslinjen er at beskytte de kulturhistoriske værdier, således at oplevelsen og kvaliteten af de værdifulde kulturmiljøer bevares.

Ved udpegning af et værdifuldt kulturmiljø er der ikke tale om en fredning. I tilfælde af, at der skal ske byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene varetages. Man skal fortsat kunne se kulturmiljøets originalitet og sammenhæng med det omgivende miljø, som det oprindeligt har været en del af.

Lokalplaner for områder med værdifulde kulturmiljøer bør sikre, at planerne varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for at bedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturværdierne, skal lokalplanens redegørelse forholde sig til den foreliggende viden om kulturmiljøerne. Ifølge den reviderede museumslovs § 23, stk. 2, skal planmyndigheden inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museer, når der udarbejdes en lokalplan, der berører bevaringsværdier. Lokalplanlægning med et bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder.

10 lokaliteter i byerne udpeges som kulturmiljø for at sikre bebyggelsesmæssige, kulturhistoriske og landskabelige strukturer og kvaliteter.

Med bebyggelsesmæssig, kulturhistoriske og landskabelige strukturer menes de forhold, der ikke direkte er knyttet til den enkelte bygning, men til den struktur som bebyggelsen og landskabet/beplantningen sammen danner med hinanden.

For de 10 kulturmiljøer er der foretaget en kortlægning af deres kulturmiljømæssige hovedtræk og bærende bevaringsværdier.

Kortlægningen omfatter en afgræsning af kulturmiljøet, en kort beskrivelse, en vurdering af sårbarheden samt anbefalinger til sikring af kulturmiljøet.

De 10 kulturmiljøer der udpeges er:

Spodsbjerg fyr og landskab
Lynæs
Stærekasserne
Arresødal
Bakkegaderne
Strandvejen/prøvestenen
Kikhavn
Frederiksværk – bymidte og krudtværk
Brederød
Liseleje (inkl. kystvej)

Spodsbjerg fyr og landskab

Spodsbjerg fyr

Knud Rasmusens Hus

Skansestien

Udsigten fra Spodsbjerg fyr mod Knud Rasmusen Hus og Kattegat

Spodsbjerg fyr

Kulturmiljøet består af Skansestien og det åbne område ved Spodsbjerg fyr og Knud Rasmussens Hus. Skansestien er en del af den gamle vej mellem Hundested og Kikhavn.

Spodsbjerg Fyr ligger på toppen af en ca. 30 meter høj moræneklint er et bærende bygningselement sammen med Knud Rasmussens Hus der ligger nedenfor fyret.

Sårbarhed:
Tilgroning
Yderligere byggeri og andre anlæg.

Vigtigt at sikre at:
Området skal holdes åbent, så man sikre det store kik over området og ud over havet.
Spodsbjerg fyr skal bevares.
Skansestien, som er en del af den gamle vej mellem Hundested og Kikhavn, ikke nedlægges eller ændres.
De bærende bygningselementer ikke ændres eller fjernes.
Der ikke sker yderligere bebyggelse.
Der ikke opsættes hegn eller beplantes.

Lynæs

Kort 3.9.2 Lynæs

Lynæs er et af de ældste fiskerlejer på Halsnæs, opstået efter Kikhavns brand i 1793. Lynæs var tidligere overfartssted med færge til Rørvig og dampskibsforbindelse til Nykøbing Sjælland og Frederikssund. Vejforløbet forbi kroen ned til havnen er udpeget som kulturmiljø og indeholder tydelige spor af det ældre Lynæs fiskerlejes bebyggelse, kro, stejle-pladser, ophalerbedding mv.

Kulturmiljøet består af havnen med stejleplads, bedding og bådeværft, samt den gamle bebyggelse langs Frederiksværkgade og de oprindelige smågader der går fra Søndergade og ud mod havet.

Bådeværftet er placeret centralt på havneområdet og udgør et markant midtpunkt på havnen. Det er bl.a. her Lynæs jollen er blevet bygget.
Stejlepladsen samt det bagvedliggende græsareal med tjærrehus og ishus fortæller historien om Lynæs som fiskerleje. Gaderne der går fra Søndergade ud mod vandet er kendetegnes af små huse, mens bebyggelsen langs Frederiksværkvej er præget af lidt større huse i form af stråtækte gårde, kro og større villaer.

Sårbarhed:
Nedrivning af de mange miljøskabende småbygninger i Lynæs Havn, der giver stedet sin egen havnekarakter.
Nedrivning af bådeværftet
Hvis de frie kik og udsyn hindres ved hegning eller bebyggelse.
Hvis den tætte lave bebyggelsesstruktur i gaderne mellem Søndergade og havet ændres.

Vigtigt at sikre at:
Bådeværftet bevares.
Beddingen  bevares.
Der ikke sker yderligere bebyggelse mellem vejen og havet.
De bærende bygningselementer ikke ændres eller fjernes.
Landskabet bibeholdes som åbent mod havet.
Bebyggelsesstrukturen langs Frederiksværkgade ikke ændres.

Bygnings- og matrikel strukturen i området mellem Søndergade og havet ikke ændres
Der ikke opsættes hegn der hindre udsynet over de åbne arealer

Stærekasserne

Stærekasserne er en boligbebyggelse der består af 42 ens huse, placeret let forskudt langs Strandvejen, Kærvej og Stenledsvej.
Der er tale med en almennyttig bebyggelse fra 1950erne.
Bebyggelsen fremstå helstøbt og ret originalt, med brede græsrabatter langs vejen og hæk beplantning samt et grønt fællesareal.
Fortæller historien om boliger med egen have, som et gode alle skulle have adgang til.

Sårbarhed:
Hvis hækkene erstattes med hegn og de grønne rabatter belægges.
Hvis der sker individuelle ændringer af de enkelte huse.
Fortætning af området, vil kunne ødelægge den markante struktur.

Vigtigt at sikre at:
Det grønne udtryk med hække og græsrabatter bevares.
Bygningsstrukturen ikke ændres.
Bebyggelsen fremstår ensartet i udtryk og materialer.
Vejforløbet ikke ændres.
Der ikke ske yderligere udstykning.

Arresødal

Arresødal blev oprettet som hovedgaard i 1773 af Generalmajor Johan Frederik Classen, der også er stifter af Frederiksværk. Hovedbygningen blev opført i 1786-1788 af generalmajor Classen.
Arresødal Parken fremstår som en blanding af kultur og natur, med åbne plæner med store gamle træer og anlagte stier, der fører ud til de mere hemmelig og vilde hjørner af parken. I bunden af parken ligger Ågabet der munder ud i Arresø. Parken indeholder stadig flere af de gamle brugstræer fra Classens tid - frugttræer og gavntræ.

Kulturmiljøet udgøres af Arresødal hovedbygning med sidefløje, Arresødalparken og kanalen. Vigtige elementer er broen over kanalen med slusen, de store fritstående træer samt nogle markante bygningselementer.

Sårbarhed:
Hvis der opsættes hegn eller andre barrierer der hindrer, at man kan se det samlede område. Hvis Arresødalparken ikke længere holdes som park.
Hvis vej- og stistrukturen ændres.

Vigtigt at sikre at:
Arresødalparken med stier, træer, buske og haveelementer ikke ændres
Vej- og stiforløb ikke ændres eller fjernes
De store enkeltstående træer bibeholdes
Bærende bygningselementer ikke ændres eller fjernes
Sluseværket og broen bevares
Der ikke opføres nyt byggeri langs vejen og i parken.

Bakkegaderne

Bakkegaderne omfatter fire parallelt liggende gader, der går fra Jernbanegade og op mod Krudttårnsbakken - Godthåbsvej, Fredens Allé, Tscherningsgade og Anker Heegaardsgade. Gaderne er karakteristiske ved at bestå hovedsageligt af huse i 1½ etage med facaden i fortovskant. Grundene er små, så området fremstår ret tæt bebygget, særligt fordi der er mange bagbygninger og småbygninger. Mange har været brugt til erhverv og håndværksvirksomheder.
Langs Jernbanegade ligger huse i 2½ etage med butikker i stuen.
Kulturmiljøet fremstår, trods en noget blandet bygningsmasse, som en helhed.

Sårbarhed:
Hvis nyt byggeri ikke lægges i byggelinjen mod vej.
Fast hegn mod vej kan spolerer gadernes karakter.
Butikkerne på Jernbanegade bør fastholdes som butikker og ikke omdannes til boliger, da det vil betyde en væsentligt ændret gadeudtryk.

Vigtigt at sikre at:
Bebyggelsens tæthed med mange baghuse, værksteder og sidebygninger på små grunde
Det parallelt liggende gadeforløb der alle ender op mod Bakkestien
Husfacaderne i fortovskant
Bygningerne afspejler i sin arkitektur og sit materialevalg, at området fra starten har haft en bred befolkningssammensætning af håndværkere, arbejdere og funktionærer

Bakkegaderne

Bakkegaderne omfatter fire parallelt liggende gader, der går fra Jernbanegade og op mod Krudttårnsbakken - Godthåbsvej, Fredens Allé, Tscherningsgade og Anker Heegaardsgade. Gaderne er karakteristiske ved at bestå hovedsageligt af huse i 1½ etage med facaden i fortovskant. Grundene er små, så området fremstår ret tæt bebygget, særligt fordi der er mange bagbygninger og småbygninger. Mange har været brugt til erhverv og håndværksvirksomheder.
Langs Jernbanegade ligger huse i 2½ etage med butikker i stuen.
Kulturmiljøet fremstår trods en noget blandet bygningsmasse som en helhed.

Sårbarhed:
Hvis nyt byggeri ikke lægges i byggelinjen mod vej.
Fast hegn mod vej kan spolerer gadernes karakter
Butikkerne på Jernbanegade bør fastholdes som butikker og ikke omdannes til boliger, da det vil betyde en væsentligt ændret gadeudtryk.

Vigtigt at sikre:
Bebyggelsens tæthed med mange baghuse, værksteder og sidebygninger på små grunde
Det parallelt liggende gadeforløb der alle ender op mod Bakkestien
Husfacaderne i fortovskant
Bygningerne afspejler i sin arkitektur og sit materialevalg, at området fra starten har haft en bred befolkningssammensætning af håndværkere, arbejdere og funktionærer

Strandvejen/prøvestenen

Kulturmiljøet fortæller historien om fabrikken, arbejderne og direktøren. Kulturmiljøet omfatter hovedindgangen til stålvalseværket, de røde karreer mellem værket og Strandvejen, med mange små boliger, mindre huse langs Strandvejen og de store direktørboliger oppe på skrænten med udsigt over værket og fjorden.

Sårbarhed:
Hvis nyt byggeri ikke bliver lagt med facader tæt på Strandvejen.
Nybyggeri der ikke er tilpasset i størrelse, placering og bygningsudstyk.

Vigtigt at sikre at:
De bærende bygningselementer ikke ændres eller fjernes.
Der ikke etableres høje hegn mod Strandvejen
Nybyggeri tilpasses området i forhold til materialer, beliggehed, størrelse og bygningsudtryk.
Nyt byggeri lægges i den eksisterende facadelinjen langs Strandvejen.

Kikhavn

Kikhavn er det ældste fiskeleje på Halsnæs, og der er spor efter aktivitet på stedet helt tilbage til 1200 tallet, og tilbage fra 1561 er Kikhavn nævnt på skrift. Med sine mange store stråtækte gårde og huse fortæller Kikhavn historien om en tid hvor dyrkning af jorden og fiskeri blev kombineret og gav et udmærket levegrundlag.
Kikhavn har siden branden i 1793 modstået både større ildebrande og havets rasen og fremstår stadig som for flere hundrede år siden.

Kulturmiljøet omfatter det gamle Kikhavn med bygninger og vejstrukturer (Kattegatvejen, Vestre Stræde og Østre Stræde), det åbne område vest og syd for byen hvorfra der er et fint kik ind på byen, dige langs kysten, slæbested og branddam.

Sårbarhed:
Nybyggeri der bryder det oprindelige facade forløb mod vejen, der er kendetegnet af enten facader helt i vejkant eller grønne levende hegn.
Ændring af vejstrukturen.
Det åbne kik ind mod Kikhavn.

Vigtigt at sikre at:
Nybyggeri tilpasses den eksisterende struktur, så de oprindelige vej/facade forløb ikke bliver brudt.
Vej strukturen fastholdes
De bærende bevaringsværdier ikke fjernes eller ændres.
Der ved om- og tilbygning samt ved nybyggeri skal udtrykket i arkitektur og materialer tilpasse det oprindelige byggeri. F.eks. er de mange stråtage vigtigt at sikre.
Der ikke opsættes hegn i og omkring de åbne arealer så ind- og udkik til landsbyen sikres.

Frederiksværk

Frederiksværk er opstået som industriby og adskiller sig derfor fra andre danske købstæder i sin byplan og bygningsstruktur. Frederiksværk er udpeget som nationalt industriminde.
Frederiks den 5. grundlagde i 1700 et kanonstøberi (Gjethuset). Senere kom Krudtværket der producerede krudt til den danske hær og kobbervalseværket valsede kobber til Den Kongelige mønt.
Kanalen spillede en markant rolle for produktionerne, da den drev en række vandmøller, hvoraf der endnu er et par stykker tilbage.

Kulturmiljøet omfatter kanalstrukturen, krudtværksområdet, Allegade, Strandgade, dele af Nørregade, Skjoldborg med park, Torvet med palæet og Gjethuset.

Sårbarhed:
Nybyggeri der sløre den oprindelige struktur.
Ændringer af vej- og stiforløb.

Vigtigt at sikre at:
Nybyggeri tilpasses den eksisterende struktur, så de oprindelige vej/facade forløb ikke bliver brudt.
Den grønne og blå struktur fastholdes.
Alléerne fastholdes.
Vej- og stistrukturen fastholdes.
De bærende bevaringsværdier ikke fjernes eller ændres.
Ved om- og tilbygning samt ved nybyggeri skal udtrykket i arkitektur og materialer og volumen tilpasses det oprindelige byggeri.

Brederød

Brederød Landsby er en af de ældste og bedst bevarede landsbyer i Halsnæs Kommune. Landsbyen har i store træk bevaret sine grænser mod det åbne land gennem de sidste ca. 150 år.

Landsbyens bebyggelse ligger i dag langs Brederødvej og Strædet. Bebyggelsen i den oprindelige landsby består i dag af 19 enfamiliehuse. Der findes ikke længere ejendomme med landbrugspligt i landsbyen. Bebyggelsen består af ældre landsbybebyggelse, hvoraf flere af husene er bevaret meget fint med mange detaljer fra den traditionelle byggeskik.

Flere steder i landsbyen findes markante syrenhegn og store træer. Beplantningen er karakteristisk for landsbyen, og bidrager til landsbyens stemning.

Flere steder i landsbyen er der direkte kik ud til det åbne land og den jord, der engang har hørt til landsbyens gårde. Den direkte kontakt med det åbne land er vigtig at fastholde, fordi den vidner om landsbyens historie.

Sårbarhed:
De fine kik ud i det åbne land bliver forstyrret af hegn og/eller nyt byggeri.
Hvis nyt byggeri eller tilbygninger ødelægger den eksisterende bygningsstruktur.

Vigtigt at sikre at:
Den karakteristiske beplantning bibeholdes.
Eksisterende vej og sti struktur bibeholdes.
De bærende bevaringsværdier ikke fjernes eller ændres.
Ved om- og tilbygning samt ved nybyggeri skal udtrykket i arkitektur og materialer tilpasse det oprindelige byggeri og den lokale byggetradition.
Den oprindelige bebyggelsesstruktur fastholdes – også ved nybyggeri.
Der ikke opsættes høje lukkede hegn indenfor kulturmiljøet.
Kik ud i / ind fra det omkringliggende landskab bibeholdes.

Liseleje

Liseleje er et gammelt fiskerleje, som siden har udviklet sig over et tidligt landliggersamfund til en nutidig sommerhus- og turistby. Der er mange træk og bygninger, der fortæller om byens udvikling.

Kystlandskabet i Liseleje tiltrak allerede omkring 1870 det bedre borgerskab. Til at begynde med indkvarterede landliggerne sig privat eller på en af de mange sommerpensioner, der opstod omkring århundredeskiftet. Herefter begyndte man så småt selv at opføre selvstændige sommerboliger.

Kulturmiljøet består af en række bebyggelsesmæssige strukturer, der er bevaringsværdige - kystsommerhuse, fiskervillaer, ældre fiskerhuse, pensionater og gamle træsommerhuse.

I selve Liseleje er det tætheden mellem husene, de små grunde, byggeri helt ud til vejskel, baghusene og de små åbninger mellem bygningerne vigtige elementer.

Sårbarhed:
Høje lukkede hegn der forhindrer kontakten med kystlandskabet.
Ændring af vej og stistrukturen.

Vigtigt at sikre at:
Eksisterende vej og sti struktur – f.eks. de grønne stier som udgøres af slået græs mellem husene bevares.
De bærende bevaringsværdier ikke fjernes eller ændres.
Ved om- og tilbygning samt ved nybyggeri skal udtrykket i arkitektur og materialer og volumen tilpasse det oprindelige byggeri og den lokale byggetradition.
Den oprindelige bebyggelsesstruktur fastholdes – også ved nybyggeri.
Der ikke opsættes høje lukkede hegn indenfor kulturmiljøet.

Nationalt industriminde

Kulturarvsstyrelsen har udpeget størstedelen af Frederiksværk by som nationalt industriminde. Denne status indebærer ikke fredning, men bør foranledige husejere og virksomheder til at udvise største muligt hensyn