7.1 Vandløb

Alle vandløb skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand. Naturlige vandløb skal opnå en god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5-6, mens vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede skal opnå et godt økologisk potentiale svarende til faunaklasse 4-5. Den højeste faunaklasse er 7.

Målsatte vandløb i Halsnæs Kommune i vandområdeplanen 2015-2021:

Kort 7.1.1Målsatte vandløb i Halsnæs Kommune

Nuværende økologisk tilstand eller potentiale

I Halsnæs Kommune er der ca. 150 km åbne vandløb foruden vejgrøfter. Vandområdeplan 2015-21 fokuserer på målene for ca. 17 km af disse vandløb. Det gælder for:

· Arrenakkegrøften

· Arrenakke Å

· Arresø Kanal

· Havelse Å

· Lyngby Å.

Vandløbsklassificeringer
Kommunens målsatte vandløb er enten klassificeret som naturlige eller stærkt modificerede vandløb. Arresø Kanal, Lyngby Å og det nederste af Arrenakke Å er klassificeret som stærkt modificeret vandløb med miljømålet godt økologisk potentiale. Arrenakkegrøften og den øverste del af Arrenakke Å samt Havelse Å er klassificeret som naturlige vandløb. Der er ikke udpeget ’blødbunds’-vandløb.

Nuværende økologisk tilstand i de målsatte vandløb

Den nuværende økologiske tilstand eller økologisk potentiale fremgår af MiljøGIS for vandområdeplaner

Kort 7.1.2 Samlet økologisk tilstand

Indsatskrav 2015-2021

Målsætning og indsatser for konkrete vandløbsstrækninger i Danmark fremgår af Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområder .

Restaureringsindsatser: 
For Halsnæs Kommune er der fokus på restaureringsindsatser i to vandløbsstrækninger i vandområdeplanperioden 2015-2021:
Arrenakkegrøften/Arrenakke Å

I Arrenakkegrøften samt øvre del af Arrenakke Å er der indsatskrav om udlægning af groft materiale og udskiftning af bundmateriale.

I Havelse Å på fælles strækning med Hillerød Kommune er der indsatskrav om udlægning af groft materiale, plantning af træer og begge dele i kombination.

For begge vandløbsstrækninger er der igangsat forundersøgelser, der skal afdække, om restaureringsprojekter kan bidrage tilstrækkeligt til målopfyldelse i vandløbene samtidigt med at projekterne er omkostningseffektive.

Indsatsstrækninger er markeret med grønt på kortet.

Kort 7.1.3 Indsatsstrækninger

Indsatser i forhold til spildevand.

Der er indsatskrav om reduceret spildevandsbelastning fra regnbetingede udløb. Læs mere herom i temaafsnittet om spildevand.

7.1.1 Forringelse af nuværende tilstand af overfladevand i vandløb skal forebygges, og tilstanden må gerne forbedres.

7.1.2 Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturlig varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandsområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler.

I tillæg til den generelle retningslinje fra vandplanen tilføjes den lokale retningslinje:

Arresøkanalen i Frederiksværk har stor kulturhistorisk betydning for byen og er samtidig af samfundsøkonomisk værdi grundet en industriel indvinding af kølevand til stålproduktion. Afgørelser omkring Arresøkanalens udnyttelse til indvinding skal derfor vægte disse hensyn såfremt udnyttelsen ikke er til hinder for vandområdeplanens mål for Arresø Kanal.

7.1.3 Vedligeholdelse af vandløb skal sikre afledning af vand med hensyntagen til miljømålene i vandområdeplanerne og i sektorlovgivningen. Bestemmelser om vedligeholdelse af offentlige vandløb skal fremgå af vandløbsregulativerne.

 

 

 

 

 

7.1.9 Restaureringstiltag i vandløb skal så vidt muligt understøtte den naturlige udvikling mod mere varierede fysiske forhold i vandløbet.

7.1.10 Der tillades normalt ikke rørlægning af vandløb, da det vil mindske biodiversiteten og artsmangfoldigheden i tilknytning til vandløbet. 

Kortere rørlægninger i forbindelse med veje og overkørsler er undtaget. Der skal indtænkes klimatilpasning i forbindelse med dimensionering af rør.

 

 

 

 

 

 

7.1.17 I forbindelse med regulering af vandløb skal biodiversitet og mangfoldighed sikres mod tilbagegang.

7.1.18 I forbindelse med regulering af vandløb skal klimatilpasning indtænkes, så afledningsmulighederne ikke forringes og gerne forbedres.

Lovgrundlag

Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens § 11e, stk. 1 nr. 20.

Udpegningsgrundlag

Udpegningerne tager udgangspunkt i vandplanerne, Halsnæs Kommunes vandhandleplan og de tidligere udpegninger af f.eks. lavbundsområder i kommuneplan 2009 og 2013.

Her kan du læse mere

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland. Det er nemmest at få overblik ved hjælp af MiljøGIS for vandområdeplaner. Se www.mst.dk.