Spildevandsplan
Spildevandshåndteringen i kommunen styres af kommunens spildevandsplan, hvor den overordnede målsætning er at sikre at spildevand bortledes, renses, og udledes miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Det betyder blandt andet, at hvor der er en risiko for oversvømmelser skal opgaven med at bortlede vand tænkes ind ved udlæg af nye byområder og ved byomdannelse ligesom håndtering af tagvand og overfladevand indtænkes. I forhold til vandplanerne er det et spørgsmål om at dele spildevand og overfladevand, tagvand og vejvand og håndtere hver del så optimalt som muligt (rensning, nedsivning, udledning, samt anvendelse som rekreativt element). Spildevandsplanen for Halsnæs Kommune er vedtaget i 2012 og det er sikret, at den ikke er i strid med vandplanerne og deres retningslinjer.
Målet for indsatserne vedrørende spildevand er at medvirke til at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. Målet for udledninger fra overløb på kloaksystemet er, at sikre en 75 % stoffjernelse, jf. virkemiddelkataloget.
I kommunen er der i dag et primært renseanlæg i Melby, mens anlæggene i Hundested og Ølsted fungerer som overløbsanlæg og videresendelsesanlæg. I St. Havelse er der et mindre anlæg. Melby renseanlæg er meget avanceret med fuld rensning for de opstillede krav, som myndighederne sætter. Store Havelse renseanlæg er et mindre sandfilteranlæg. Renseanlæggene har udledninger til recipienterne Kattegat og Roskilde Fjord. Alle renseanlæg lever op til kravene i vandplanen.
I Halsnæs Kommune har alle ejendomme i det åbne land i dag tilfredsstillende spildevandsrensning. På kloaksystemet, særligt i Frederiksværk er der en række overløb med opspædet spildevand, dvs. spildevand som er blandet med regnvand, til vandløb, der ikke opfylder målsætningen. Overløbene sker kun under kraftige regn. Der er ikke sat krav til nødoverløb fra fx pumpestationer, da det kun er overløb ved strømsvigt o. lign.
Her kan du læse mere
Miljømålsloven
Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord
Vandplan 2.3 for Øresund
Vandhandleplan for Halsnæs Kommune
7.2.1 Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås.
7.2.2 Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first-flush bassin[1] på 5 mm (50m3 pr. red. Ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal (Odense regneserien)[2]. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til overstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm.
7.2.3 Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastningen i oplandet.
7.2.4 Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højest sker overløb fra bassiner hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand.
7.2.5 Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
7.2.6 For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:
a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE)[3] i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale supplerende foranstaltninger.
7.2.7 Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden.
7.2.8 Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer (det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.)) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet.
7.2.9 Temperaturpåvirkninger i områder udenfor en blandingszone, hvor der skar udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger udenfor grænser, som sikre, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes.
7.2.10 I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioteringer indgå:
Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI[4]-målsætning,
Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand,
Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3. Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19,
spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).
Fodnoter:
[1] First-flush bassin opsamler de første 5 mm. Regn før det begynder at løbe over. Ca. 75% af sand og bundfældelige stoffer skylles ud kloakken med de første 5 mm. Regn.
[2] Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet, kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der dimensioneres med Odense regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil bassinvolumen derfor skulle være større for at opnå den ønskede reduktion af udledningen.
[3] PE er en forkortelse for personækvivalent eller udledningen af næringsstoffer pr. person.. 1 PE. = 60 g BI5/ døgn.
[4] DVFI står for Dansk Vandløbs Fauna Indeks og er nærmere beskrevet i afsnittet om vandløb.