Byrådet vil
- arbejde for at Halsnæs Kommune bliver en bæredygtig pendlerkommune ved at forbedre den kollektive trafik og cykeltrafikken i samarbejde med overordnede myndigheder og nabokommuner.
- den kollektive trafik styrkes optimalt, hvis kommunen på sigt kan blive betjent af S-tog og eventuelt af hurtigbusser.
- den bløde trafik kan styrkes ved at få udarbejdet en cykelplan, som kan være med til at støtte op om den bæredygtige trafik og skabe attraktive alternativer til biltrafikken. Dette indbefatter dels, at der er et finmasket stinet af befæstede og oplyste stier mellem boligområder og skoler, institutioner, stationer, butikker og anden service og dels at der føres informationskampagner for cykler.
- der skal arbejdes for at optimere det eksisterende vejnet, så der opnås en god fremkommelighed for biltrafikken. Det skal ske med respekt for bymiljøer og med fokus på trafiksikkerhed og sundhed, således at gener og miljøpåvirkninger såsom støj begrænses. Fokus er både på vejene internt i kommunen, men også på opgradering af vejene og trafikanlæggene til Frederikssund og Hillerød f.eks. til at blive 3-sporsveje og en forbedring af trafikforholdene i Kregme.
- sikring og realisering af et sammenhængende rekreativt stinet i det åbne land bestående af såvel regionale som lokale stier er et andet indsatsområde. Det er vigtigt, at der skabes god adgang fra byer og sommerhusområder til det åbne land, til kysten og til øvrige rekreative områder. Ligesom det ud fra en turistpolitisk overvejelse er vigtigt at skilte disse stier.
Trafikstruktur i Halsnæs Kommune
Kollektiv trafik
Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokaltogs strækning Hundested-Frederiksværk-Hillerød (Frederiksværkbanen), den regionale buslinje 320R der kører Helsinge-Frederiksværk-Frederikssund, to lokale buslinjer, der udgår fra Frederiksværk station mod Liseleje henholdsvis fra Hillerød over Frederiksværk til Hundested, samt en bybus, der nogle timer om dagen betjener Arresøparken, Frederiksværk og Skovfogedlodden.
Lokalbanen og linje 320R udgør de to stamgrene i det kollektive net i Halsnæs Kommune med hyppig drift på faste minuttal. Dertil lægger de i tre lokale linjer sig, så de giver en god fladedækning. Linje 326 og 327 køres i timedrift alle ugens syv dage. I områder uden buslinjer suppleres med Flextur.
Det er vigtigt at indtænke den kollektive mobilitet bedst muligt i planlægningsarbejdet.
På kortet neden for er det strategiske net vist med røde linjer, (linje 320R og Frederiksværkbanen) mens de lokale linjer er vist med gule linjer (linje 326, 327 og 328).
Halsnæs Kommune arbejder med udgangspunkt i det nye busnet, der er trådt i kraft i 2019. Lokalbanens og linje 320R's faste køreplaner med 2-3 ture i timen i dagtimerne sammen med to lokale grundlinjer har givet flere passagerer, ind til corona-pandemien ændrede alt fra marts 2020. Der er lagt stor vægt på, at de lokale busser understøtter Lokalbanens tog, så den offentlige service bliver bedst mulig. Busdriften tilrettelægges i et samarbejde med Movia og de øvrige nordsjællandske kommuner, så der bliver bedst mulig sammenhæng i nettet.
Jernbaner og stationer
Halsnæs Kommune betjenes i dag af Lokaltog A/S mellem Hillerød og Hundested. Der er 11 stationer og trinbræt inden for Halsnæs Kommune. Der arbejdes konkret med bedre faciliteter til cyklister ved alle standsningssteder, ligesom Frederiksværk Station blev opgraderet væsentligt for et par år siden, og Melby Station bliver det inden så længe.
Passagertallet på Frederiksværkbanen er steget jævnt siden, der blev indført 3 tog i timen, og tophastigheden blev hævet fra 75 til 100 kmt, men er faldet i de sidste par år som det meste anden kollektive trafik. Det forventes, at åbningen af det nye sygehus i Hillerød og et tilhørende stop på Frederiksværkbanen "Faurholm" vil have en positiv effekt på passagertallet.
Halsnæs Kommune deltager i en dialog om den langsigtede udvikling og trafikale betjening af Nordsjælland med både bus og tog. Herunder er Lokalbanens visionsplan fra 2012 et væsentligt element. Arbejdet består blandt andet i at udvikle den besluttede nye station ved det kommende supersygehus i Hillerød. Trafikudfordringerne i Halsnæs Kommune går langt ud over kommunegrænserne. Den nye station ved Faurholm, kommer til at fungere som en skiftestation mellem lokalbane til S-tog, og vil være med til at forkorte rejsetiden mod Allerød, Birkerød og videre mod København, ligesom der vil blive nem adgang til regionens sygehus. Dette vil have stor betydning for kommunens borgere.
Bæredygtig trafik
Biltrafikken skaber mange gener f.eks. i form af trafikuheld, støj, luftforurening, barrierer i bymiljøer, den optager areal og den er en væsentlig bidragsyder til CO2-udslippet. Derfor er der mange gode grunde til at søge at fremme den lette trafik (cykel- og gangtrafik) samt den kollektive trafik. Udviklingstendensen er de senere år desværre gået mod mere bilkørsel og færre rejsende i den kollektive trafik. Derfor vil det være en ide at arbejde med målrettede strategier, hvor f.eks. skoledistrikter understøtter de sikre skoleveje, gennemføre kampagner indenfor skole- og sundhedsområdet for at øge den lette trafik, samle byudviklingen ved stationerne og lignende.
I Frederiksværk og Hundested ligger en stor del af byernes opland i gang- og cykelafstand. Attraktive stiruter ind mod bymidten fra alle retninger, herudover et tætmasket net af stier i selve bymidten, kan være med til at fremme cykeltrafikken og begrænse biltrafikken. Et trafiksikkert og trygt stinet er desuden afgørende for at skabe gode skoleveje og få flere børn til at cykle og færre forældre til at køre deres børn til skole i bil.
Det er ligeledes vigtigt med gode og attraktive forbindelser med bus og tog til de områder, hvor flest pendler. Det er først og fremmest Hillerød, dernæst Frederikssund, København og Gribskov og så de øvrige kommuner nord for Storkøbenhavn.
At ændre trafikmønstre handler i høj grad om at få borgere til at ændre adfærd. Derfor er det vigtigt at skabe gode rammer for bæredygtig trafik samtidig med, at informationen øges. Der er også tiltag helt uden for trafiksektoren, der kan have betydning for den fremtidige miljøbelastning fra trafik i Halsnæs. En større balance mellem personer, der både bor og arbejder i kommunen vil kunne være med til at mindske såvel fremkommelighedsproblemer som miljøbelastningen. Corona-pandemien har også fået mange til at opdage, at hjemmearbejde kan have sine fordele - og er praktisk muligt. Dette kan i høj grad være et element, der kan reducere trafikken, hvis der holdes fast i det, når forholdene normaliseres igen.
Der kan også arbejdes med elementer som delebiler, samkørselspladser, reduktion i parkeringskrav og parker-og-rejspladser ved flere stationer for at fremme den kollektive mobilitet.
Der arbejdes i 2021 målrettet mod at reducere kommunens eget klimaaftryk ved en analyse af kommunens kørsel.
Veje - overordnet vejnet
Halsnæs Kommune er ved at opdatere trafikplanen , der bl.a. indeholder en vejklassificering og en vurdering af den fremtidige trafikbelastning i kommune.
Vejklassificeringen inddeler kommunens veje i følgende kategorier: Gennemfartsveje, fordelingsveje og primære lokalveje. Se kort 6.1.1.
I forhold til den fremtidige trafikbelastning i kommunen, så peger trafikplanen på en række løsningsforslag i forhold til trafikafvikling, der tager hensyn til kommunens bymiljøer og til den store boligudbygning, der vil foregå. Trafikplanen er et administrativt redskab, der samler projekter for fremkommelighed og trafiksikkerhed.
Vejnettet har følgende tilhørsforhold:
To statslige veje, rute 16 fra kommunegrænsen til Hillerød til Fjordvej i Hundested (Hillerødvej, Hundestedvej, Amtsvejen hovedlandevejene 106 og 107) og rute 211 fra kommunegrænsen til Frederikssund til Kregme (Frederikssundsvej hovedlandevej 522). Disse er vigtige dele af gennemfartsvejene. Vejdirektoratet er vejbestyrelse og myndighed.
Et kommunalt vejnet, som består af de øvrige gennemfartsveje, fordelingsveje og primære lokalveje. Halsnæs Kommune er vejbestyrelse og myndighed.
Private fællesveje, som er offentlige lokalveje og veje til enkelte private ejendomme. Halsnæs Kommune er myndighed. Se kort 6.1.2.
Langs rute 16 og 211 mellem Kregme og grænserne til Hillerød Kommune henholdsvis Frederikssunds Kommune er der reserveret areal til en udvidelse af vejen til tre spor (1+2-vej).
Der må jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 21 ikke skiltes langs vejene i det åbne land. Langs statsvejene er Vejdirektoratet myndighed, mens Halsnæs Kommune er myndighed langs øvrige veje.
Stier - hovedstinet
I 2020 er der udarbejdet en sti- og cykelanalyse, som primært fokuserer på byakser og manglende forbindelser. Dette vil blive indarbejdet i stiplanen i den nye trafikplan. Stiplanen viser også regionale stier samt forslag til stier, der kan være med til at forstærke det rekreative stinet. Stierne fremgår af kort 6.1.3.
Stierne deles op i 3 kategorier:
Regionale trafikstier
Regionale rekreative stier
Lokale stier
Regionale trafikstier følger primært de overordnede veje mellem Hundested mod Hillerød, Helsinge og Frederikssund. Stierne er generelt i eget trace eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken. Senest er der etableret nye stier på stykket fra Amagerhuse til Hundested.
De Regionale rekreative stier, der forbinder regionen på tværs. Nordkyststien og Fjordstien udgør de primære regionale rekreative stier. Det er vigtigt, at disse stier er koblet op på det lokale stinet, ligesom det er vigtigt med en god adgang fra stationer til disse stier, og at der er gode forbindelser mellem de regionale rekreative stier.
De lokale stier udgøres dels af f.eks. skolestier og andre transportstier, men også af rekreative stier. Disse stier udgør et finmasket net bestående af stier med stianlæg, bred kantbane eller stier ad lokalveje uden anlæg eller afmærkning. Med stiplanen er der nu grundlag for at udarbejde en decideret cykelplan, der vil kunne sætte fokus på fremkommelighed, sikkerhed, skiltning, kombinationsrejser, kampagner for børn og cyklisme mm. En cykelplan vil kunne følges op af en handlingsplan, der indeholder forslag til projekter, der kan være med til at understøtte cyklen som transportmiddel. Især er der et ønske om at sikre krydsningerne mellem stierne og de overordnede veje de steder, hvor det endnu ikke er sket.
I kommunens stiplan er der udpeget nogle nye strækninger eller punkter, hvor der er mulighed for forbedring af stinettet. Der arbejdes løbende på at forbedre stiforbindelserne og kvaliteten af de eksisterende stier.
Havne og søtransportcenter
Hundested Havn blev i 1993 udpeget som regionalt søtransportcenter. Det er Halsnæs Kommunes ønske, at havnen fortsat kan udvikle sig som erhvervshavn og søtransportcenter. Halsnæs Kommune og Hundested Havn I/S har siden 2009 udarbejdet flere lokalplaner, der giver havnen udvidelsesmuligheder, der ligger inden for den VVM-vurdering, der er vedtaget af Hovedstadens Udviklingsråd i 1997. Ud over Hundested Havn er Køge Havn, Københavns Havn og en lokalitet ved Københavns Lufthavn Kastrup trafikhavnene i hovedstadsområdet.
Parkering
I forbindelse med at Halsnæs Kommune har udarbejdet helhedsplaner for Frederiksværk og Hundested bymidter, er der også udarbejdet parkeringsanalyser. Parkeringsanalysen for Frederiksværk viser, at der er en meget høj belægning på parkeringspladserne i nærheden af Nørregade. Det er et billede, der har ændret sig gennem de seneste år, bl.a. som følge af flere fortætningsprojekter for boliger i bymidten. Helhedsplanen for Frederiksværk Bymidte giver yderligere mulighed for fortætning med boliger i bymidterne. Med det forventes presset på parkering at stige yderligere. Hidtil har kommuneplanen stillet krav om parkering på egen grund i Frederiksværk, men dette vurderes at være uforeneligt med at skabe en tættere by. Derfor forudses det, at der vil være behov for at regulere parkeringen i den nærmeste fremtid. En parkeringspolitik kan være med til at pege på løsninger til at mindske parkeringsproblemerne, så Frederiksværk fortsat kan være en god handelsby med gode parkeringsmuligheder.
Parkeringsanalysen for Hundested har vist en langt mindre belastningsgrad end i Frederiksværk. Også i "Helhedsplan for Hundested bymidte" gives der mulighed for fortætning, særligt omkring Nørregade. I sommerperioden er der udfordringer med tilstrækkelig parkering flere steder i Hundested. Det anbefales derfor at fastholde alle parkeringspladser ved nye projekter - og etablere nye ved større nye tiltag. I 2021 er der indført betalingsparkering på havnens områder. Dette kan fører til ændringer i parkeringsmønsteret, der også påvirker bymidten og vil blive fulgt fremadrettet.
Trafikbetjening af nye byområder
Ved udlæg af nye arealer til boliger, butikker og erhverv samt ved nye større projekter i eksisterende byområder skal trafikbetjeningen - ikke bare inden for projektets rammer, men også uden for - tænkes ind i projektet. Det gælder både veje, stier og kollektiv trafik.
Her kan du læse mere
Trafikplan for Halsnæs Kommune 2008
Halsnæs Transportplanprojekt 2018 (kollektiv trafik)
Kollektiv trafik
6.1.1 Kommuner og trafikselskaber skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder.
6.1.2 Der skal sikres god tilslutning fra stationer til det rekreative stinet.
Veje og søtransportcentre
6.1.3 For at sikre den fremtidige fremkommelighed for bilister fra Hundested og Frederiksværk til Hillerød og Frederikssund kan såvel rute 16 som rute 211 udvides til 3 spor fra Kregme til henholdsvis Hillerød og Frederikssund. På retningsliniekort 6.1.1 er linjeføringen vist som princip. Den endelige linjeføring vil blive fastlagt gennem en anlægslov eller VVM. Der skal sikres arealreservationer til sådanne vejudvidelser ved planlægning.
6.1.4 Der skal være fokus på trængselsstederne på de overordnede veje. I første omgang især rundkørslerne ved Karlsgave og Nørregade samt krydset Hundestedvej/Industrivej. Men også udkørslerne fra Ølsted til Hillerødvej og Frederikssundsvej samt andre kryds med primært de statslige veje har dårlig trafikafvikling i perioder med meget trafik.
6.1.5 Hundested Havn er udpeget som søtransportcenter.
6.1.6 Halsnæs Kommunes vejnet er klassificeret ud fra vejenes trafikale funktion og betydning. Klassificeringen fremgår af retningslinjekort 6.1.1 Vejdirektoratet er vejbestyrelse for de to statsveje, rute 16 og 211 mellem grænsen til Hillerød Kommune og Fjordvej i Hundested henholdsvis grænsen til Frederikssund Kommune og Kregme - begge veje er gennemfartsveje. Halsnæs Kommune er vejbestyrelse for resten af gennemfartsvejene, fordelingsvejene og de primære lokalveje. De øvrige veje er primært private veje.
6.1.7 Nyanlæg og større vejforlægninger skal planlægges således, at de nødvendige faunapassager og krydsninger af stier sikres.
6.1.8 Nye vejanlæg kan normalt ikke gennemføres inden for områder med f.eks. biologiske-, kulturhistoriske- eller landskabsbeskyttelsesinteresser.
6.1.9 Nyanlæg og regulering af veje inden for områder, som er udpeget som beskyttelsesområder, skal respektere områdets karakter, herunder dets rekreative anvendelse og beskyttelsesbehov.
6.1.10 Der er planlægningsforbud for veje inden for Natura2000 områder.
6.1.11 Ved udbygning af større nye byområder, skal der sikres mulighed for såvel kollektiv trafikbetjening som veje og stier.
6.1.12 Der skal sikres en god og sikker tilgængelighed til et kommende nyt boligområde ved Rådhusparken fra Peder Falstersvej/Nørregade for både biler, cyklister og gående.
6.1.13 Der skal fremover arbejdes for at finde løsninger på fremkommelighed og trafiksikkerhed, hvor kommuneveje og stier sluttes på statsvejene.
6.1.14 Kommuneplanen giver mulighed for en ændret anvendelse af Hundested Nordhavn fra erhverv til boliger. Trafikbetjening af dette område sker via den kommunale del af Amtsvejen til statsvejen mod Frederiksværk.
6.1.15 Kommuneplanen giver mulighed for at ændre anvendelsen af erhvervsområdet (Expan) i Ølsted til boliger. Gennem lokalplanlægning skal der arbejdes for en god og sikker trafik- og stiadgang til området, således at der skabes en god sammenhæng mellem Ølsted by og det nye boligområde.
6.1.16 Det skal være muligt at indrette samkørselsparkeringspladser i tilknytning til det overordnede vejnet.
Parkering
6.1.28 Der skal udlægges parkeringsareal efter følgende retningslinjer:
- Butikker, restauranter, cafeer og lignende:
1 parkeringsplads pr. 25 m2 bruttoetageareal.
Kravet kan reduceres i f.eks. bymidterne, hvor der er mange offentlige p-pladser eller ved butikstyper, der har et forholdsvis lille antal kunder som f.eks. møbelforretninger. Der kan i helt særlige situationer stilles et højere krav, hvis forholdene ved en konkret placering og butik taler herfor.
- Erhverv:
1 parkeringsplads pr. 50 m2 erhvervsareal.
- Boliger:
1½ parkeringsplads pr. bolig ved etagebebyggelse med mulighed for tillæg til gæster.
2 parkeringspladser pr. bolig ved åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
1 parkeringsplads pr. bolig ved ungdoms- ældre- og plejeboliger (dog plus evt. personaleparkering).
1 parkeringsplads pr. bolig ved etagebyggeri i bymidterne (Frederiksværk og Hundested) Kravet kan øges, hvis særlige lokale forhold taler herfor.
I bymidter og lokalcentre i øvrigt vil kravene normalt skulle overholdes nybyggeri og tilbygninger til eksisterende bebyggelse.
Ved indretning af boliger (fortætning), vil en reduktion i kravet kunne overvejes, hvis det skønnes, at der er ledige offentlige parkeringspladser i nærheden. De offentlige p-pladser er dog primært beregnet til at understøtte handelslivet, spisesteder og andre ikke-boligrelaterede anvendelser.
Ved alle byggerier, der kræver lokalplan, skal parkeringsbehovet vurderes konkret i forhold til blandt andet boligtype, sammensætningen og beliggenheden og derpå tilpasses til et realistisk behov. Her kan f.eks. indgå afstand til butikker, kollektiv trafik og flerbrugereffekt.
6.1.29 Ved arealer til offentlige formål som for eksempel større rekreative anlæg, idrætsanlæg, museer, større udstillinger og lignende, skal ansøger udarbejde en redegørelse for parkeringsforholdene i området i relation til det aktuelle projekt. Denne redegørelse vil være grundlaget for det parkeringskrav, der fastlægges.
6.1.30 Byrådet kan bestemme, hvor mange af de udlagte parkeringspladser, der skal anlægges og hvornår de skal anlægges. Byrådet kan også bestemme, at der i særlige tilfælde kan udlægges areal til færre parkeringspladser end ovenfor nævnt. Det kan f.eks. være ved byggeri af ældreboliger, ungdomsboliger og lignende.
6.1.31 Ved anlæg af offentligt tilgængelige parkeringsanlæg skal der etableres handicapparkerings-pladser efter Dansk Standard. I særlige tilfælde, hvor det kan vises, at der ikke vil være behov for det krævede antal parkeringspladser, kan det reduceres.
6.1.32 En parkeringsplads skal minimum være 2,5 x 5 meter. Manøvrearealer skal mindst være 7 meter ved vinkeret parkering.
6.1.33 I bolig-, center- og sommerhusområder samt grønne områder og områder til offentlige formål må der ikke - ud over af- og pålæsning - ske parkering af køretøjer med en totalvægt på over 3.500 kg.
6.1.34 Der kan udlægges områder til lastbilparkering. Området skal sikres en god tilslutning til det overordnede vejnet. Områderne kan udlægges i erhvervsområder, havneområder samt umiddelbart ud til overordnede veje og større trafikanlæg, hvor der ikke er boliger i umiddelbar nærhed.
Kort 6.1.1 Vejklassificering og vejanlæg
Kort 6.1.2 Vejstatus
Regionale trafikstier
6.1.17 Trafikstier vist på kort 6.1.3 skal indgå i den videre lokalplanlægning og dermed medvirke til sikring af stinettets gennemførelse. Det overordnede cykelstinet består af regionale og kommunale cykelstier, og er markeret på kort 6.1.3. Dele af det overordnede cykelstinet er anlagte stier og dele ligger på veje. Desuden er der en lang række lokale cykelstier og –ruter.
6.1.18 Regionale trafikstier skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en græsrabat eller en kantsten.
6.1.19 Halsnæs Kommune kan indgå i det samlede supercykelsti projekt for Hovedstadsområdet.
Rekreative stier
6.1.20 Kommunen skal gennem planlægning sikre det regionale og lokale rekreative stinet bl.a. gennem indarbejdelse i lokalplaner.
6.1.21 Regionale rekreative stier såsom Fjordstien og Nordkyststien skal sikres og skiltes.
6.1.22 Regionale stier på Arrenæs skal ligeledes skiltes.
6.1.23 Der skal sikres sammenhæng mellem regionale rekreative stier, regionale trafikstier og lokale stier.
6.1.24 Lokale stier udgør et finmasket stinet bestående af stier med stianlæg, bred kantbane eller stier ad lokalveje uden anlæg eller afmærkning.
6.1.25 Andre stier i det åbne land som f.eks. trampestier og markveje, der ikke er vist på kort 6.1.2 er fortsat beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven.
6.1.26 På baggrund af kommunes stiplan skal der arbejdes for at sikre de mange rekreative stier, herunder forbindelsen mellem de regionale rekreative stier, forbindelsen til kyster og andre rekreative områder samt stierne fra boligområder og sommerhusområder til de rekreative områder.
6.1.27 Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør, (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses.
Stierne fremgår af retningslinjekort 6.1.2.
Kort 6.1.3 Stier
Lovgrundlag
Retningslinjerne for trafik fastsat i medfør af planlovens § 11 a, stk. 4.
Udpegningsgrundlag
Udpegningsgrundlaget fra Kommuneplan 2009, Kommuneplan 2013 og Fingerplan 2019 er videreført i Kommuneplan 2021. Fingerplanen fastsætter nogle overordnede arealreservationer til trafik- og forsyningsvirksomheder. I Halsnæs Kommune skal der medtages arealreservationer til følgende mulige fremtidige, overordnede vejanlæg: Frederiksværk-Hillerød og Frederiksværk-Frederikssund med 3 spor. Hundested Havn er fastholdt som regionalt søtransportcenter, som det har været i regionplanen siden 1997. Kommuneplanen forholder sig ikke til den statslige trafikplan, da denne ikke omhandler lokalbanerne. Halsnæs Kommune samarbejder med Lokalbanen, der varetager koblingen til S-togsnettet og til det statslige banenet, der er omfattet af den statslige trafikplan. Ligesom Halsnæs Kommune samarbejder med nabokommuner og Vejdirektoratet om at sikre en sammenhængende overordnet trafikstruktur i hovedstadsområdet. Der blev i 2009 udarbejdet en trafikplan, der fastlægger bl.a. en vejstruktur og stistruktur for kommunen.
