Byrådet vil
Sikre, at bevaringsværdige bygninger og strukturer kan få nyt liv og nye anvendelser, som kan indpasses i respekt for bevaringsinteresserne men samtidig sikre bygningerne og strukturerne for eftertiden.
Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger
Retningslinjen skal sikre, at der ved afgørelser om ændringer i anvendelsen bliver taget de fornødne hensyn, til mulighederne for at bevare kulturhistoriske værdier. Målet er at opnå det bedste resultat i forhold til at bevare de eksisterende kulturværdier i form af bygninger og anlæg inden for de rammer, som den øvrige planlægning og lovgivning udstikker.
De bedste eksempler på bevarede kulturmiljøer og historisk værdifulde anlæg findes som regel, hvor de oprindelige funktioner er opretholdt. Her er oplevelsesværdien intakt. Funktionstømning kan dog være uundgåelig, eller funktionernes udvikling kan kræve så store ændringer, at de oprindelige værdier vil gå tabt, f.eks. ved udvidelsesbehov og anvendelse af moderne teknologi. Ruintilstande er som regel uønskede, selv om en bygning i dårlig stand også kan give oplevelser af kulturhistorien.
Alternativet vil ofte være at tilføre bygninger og anlæg nye funktioner, f.eks. indretning af kursusvirksomhed på en herregård eller omdannelse af andelstidens bygninger (mejeri, mølle osv.) til boliger og småerhverv. Ved stillingtagen til sådanne ændringer, f.eks. i administrationen af planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser, må det vurderes, om anlægget rummer væsentlige kulturhistoriske værdier, og om disse kulturtræk kan bevares ved en ændret anvendelse. (retningslinje 3.10.2 og 3.10.3)
Strategier for bevaring
Sikring af kulturarv handler om meget andet end "fredning" af bygninger. Formålet med retningslinjen er at sikre, at arbejdet med at "bevare" har sit udspring i en vurdering af, hvad der er det særligt værdifulde på det konkrete sted.
Med udgangspunkt i denne vurdering ønskes der arbejdes målrettet ud fra en eller flere relevante bevaringsstrategier. De forskellige strategier for bevaring kan konkretiseres således:
Museal bevaring/fredning:
Både eksteriør, interiør og ofte også funktionen ønskes bevaret intakt.
Genbrug af værdifuld arkitektur:
Ved omdannelse af arkitektonisk værdifulde bygninger til nye formål, f.eks. fra industri til kultur, boliger eller andet kan der være konflikt mellem bevaringshensynet og ønsket om en bygning der lever op til moderne standard (indeklima, energikrav mv.).
Her ønskes hensynet til bevaring af eksteriør og interiør afvejet mod hinanden. Ofte lægges der vægt på at eksteriør ombygges mindst muligt, mens ”indmaden” fornys og tilpasses den nye funktion. Nogle bygningens interiør vurderes dog også at rumme værdier som ønskes prioriteret, hvorfor det kan være nødvendigt at ændre eksteriør f.eks. med isolering, facadebeklædning mv.
Genbrug af industribygninger:
Industribygninger kan godt være værdifulde kulturspor uden at være stor arkitektur. Her er strategien ikke "konservering" men derimod videreførelse af industriens design. Der kan i princippet bygges til eksisterende bygninger (og rives ned) ud fra nye funktioners behov. Derved ønskes industribebyggelsernes karakteristiske kompleksitet og patina videreført.
Genbrug af strukturer:
Infrastruktur - f.eks. jernbanespor, kanaler
Grønne strukturer – f.eks. vandløb, karakteristiske beplantninger
Udsigter og kig
Bebyggelsesmønstre og rytme; – f.eks. karrébebyggelse
Pladser og rum
Værdifulde strukturer ønskes bevaret konkret fysisk og/eller som retningsgivende principper for nye byplaner med nye bebyggelser og funktioner.
Genbrug af inventar/bygningsdele:
F.eks. ruiner, kraner, skorstene, trapper, transportbånd, tekniske installationer
Bevaringsværdig inventar eller bygningsdele ønskes indtænkt som arkitektonisk særpræg (kulturspor) i nye sammenhænge af bygninger og funktioner.
Genbrug af symbolværdier/karaktertræk:
Symbolværdier og karaktertræk kan f.eks være: Helheder – by oplevelse, stemning
Former - f.eks. fikspunkter, bygningsvolumener, variation, skyline
Elementer - f.eks. porte, gangbroer, udvendige rør, halvtage
Materialer - f.eks. stedstypiske materialer og sammensætninger, belægningsskift
Farver - stedstypiske farver
Grønt - stedstypisk beplantning
Særlige symbolværdier og karaktertræk ønskes videreført og nyfortolket i formsproget for nye bebyggelser. Kan blandt andet sikres gennem kommune- og lokalplanbestemmelser.
Midlertidig brug af bygninger og byrum:
I tidligere erhvervsbygninger med bevaringsinteresser ønskes der arbejdet med midlertidige dispensationer til nye funktioner (som kræver minimale investeringer i ombygninger og tilpasninger). Sigtet er, at den midlertidige brug kan medvirke til en modning af investering i mere permanent genbrug.
Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger:
3.10.1 Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger og anlæg kan finde sted, hvis den tjener til anlæggenes bevarelse, respekterer de særlige kulturtræk og er i overensstemmelse med øvrig planlægning og lovgivning.
Strategier for bevaring:
3.10.2 Arbejdet med at sikre bevaringsværdier og kulturarv i de bebyggede miljøer skal angribes forskelligt afhængigt af hvad det særligt værdifulde er i den konkrete kontekst.
3.10.3 Sikring af kulturarv kan tage udgangspunkt i en eller flere af følgende strategier:
- Museal bevaring/fredning
- Genbrug af værdifuld arkitektur (bevaringstilgang)
- Genbrug af industribygninger (additiv tilgang)
- Genbrug af strukturer
- Genbrug af inventar/bygningsdele
- Genbrug af symbolværdier/karaktertræk
- Midlertidig brug af bygninger og byrum