5.2 Kulturarv

Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

Begrebet kulturarv deles ofte i tre kategorier:

• Den flytbare kulturarv (for eksempel genstande, der kan indsamles og flyttes),
• Den faste kulturarv (for eksempel bygninger og kulturmiljøer),
• Den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, for eksempel traditioner, udtryk, vaner).

Det er primært den faste kulturarv, der er emnet i den fysiske planlægning, for eksempel fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser. Men også den immaterielle kulturarv kan være væsentlig for et områdes identitet og karakteristik. Den faste kulturarv består af følgende:

• Fortidsminder
• Sten- og jorddiger
• Kulturarvsarealer
• Bevaringsværdige bygninger
• Kulturmiljøer
• Kirkerne og deres omgivelser

En kommuneplan skal indeholde retningslinjer, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier både i byerne og i det åbne land.
Det betyder, at vi skal vide, hvilke kulturhistoriske elementer og strukturer, der findes i vores byer og i det åbne land.

Kulturmiljøer kan have mange forskellige udtryksformer, f.eks. et fiskerleje, et industrimiljø, et forsvarsanlæg, et bykvarter, et marskområde, en herregård med dens bygningsanlæg, jorder og naturområder, en husmandsudstykning, et dyrkningslandskab, et område med gravhøje med mere.

Kulturarven i det åbne land

Kulturarvsværdier i det åbne land findes dels i form af en række synlige spor helt fra oldtiden til nyere tid dels som områder, hvor der med stor sandsynlighed kan gøre fund i jorden. De synlige spor spænder fra stendysser, gravhøje, kirker, klostre, middelalderlige borganlæg og herregårde, landsbyer og husmandskolonier til vejforløb, diger, kanaler, vandværker og transformatorstationer. I Halsnæs Kommune og særligt i området omkring Frederiksværk er der særlig mange industrihistoriske spor. Dette særkende er en vigtig begrundelse for, at en del af Halsnæs Kommune er en del af Nationalparken Kongernes Nordsjælland, og at Frederiksværk bymidte af Kulturarvsstyrelsen er udpeget som et af Danmarks 25 nationale industriminder.

Landsbyer og historiske bebyggelsesstrukturer

I Halsnæs Kommune er mange landsbyer og fiskerlejer, udpeget som værende af særligt kulturarvs interesse. Begrundelsen herfor kan enten være, at bygningerne og selve landsbyen er særlig velbevaret, eller at der er en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer.

En landsby defineres i kommuneplanen som en større samlet bebyggelse, fortrinsvis bestående af boliger og landbrugsbygninger. Landsbyerne kan alle føres tilbage til udskiftningen og ophævelsen af dyrkningsfællesskabet sidst i 1700-tallet. Der er altså tale om landsbyer med mindst et par hundrede års historie og tradition, og landsbyerne kan genfindes på historiske kort.

I tilfælde, hvor landsbyen er udsat for en kraftig udbygning, vil den ændre karakter til en mere bymæssig bebyggelse. Den er derfor i kommuneplansammenhæng ikke længere en landsby, men i stedet et lokalsamfund. Det drejer sig om Torup, Melby, Liseleje, Vinderød og Lynæs. I disse lokalsamfund ses den historiske landsby stadigvæk tydeligt i det samlede billede. Den historiske del har derfor sin egen ramme i kommuneplanens rammedel, der tager særligt hensyn til de historiske træk i landsbyen. I disse tilfælde er der altså tale om områder, der både indeholder en landsby med historisk betydning og et lokalsamfund med nyere bebyggelse.

Nogle steder findes helt små historiske bebyggelsesstrukturer med kun ganske få huse. I kommuneplanen kaldes disse for historiske bebyggelsesstrukturer. Bebyggelsesstrukturerne er beskrevet under de enkelte kulturmiljøer.

Retningslinjekortet viser de landsbyer, der er udpeget som landsbyer af særlig kulturarvs interesse, øvrige landsbyer og de historiske bebyggelsesstrukturer. Landsbyerne beskrives nærmere i rammerne for de enkelte plandistrikter.

Kulturmiljøer

Kulturmiljøer i det åbne land er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem kulturspor fra en bestemt tidsperiode og naturressourcerne. Det kan for eksempel være en landsby med dens ejerlav og udskiftningsmønster, som kan aflæses i form af levende hegn, sten- og jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Kulturmiljøer kan defineres på flere måder.

Kulturarvsarealer

Kulturstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Kulturarvsarealerne kan omfatte spor af menneskelig aktivitet i forhistorie og middelalder. Det kan være f.eks. spor af huse, landsbyer og byer og efter grave og gravpladser, veje og broer m.m., ofre, offermoser og depoter, palisader og forsvarsanlæg, værksteder og produktionsanlæg.

Enkeltlokaliteter

Der findes ligeledes en række enkeltlokaliteter i kommunen, der har kulturarvs betydning. Det gælder for eksempel "7-høje" ved Melby, Maglehøj og Dragebjerghøjgruppen på Arrenæs, Dronningholm Slotsruin, Lynæs Fort, stejlepladserne ved Lynæs, Karlsstenen og Skuldevig Skibet med mere.

Kirkeomgivelser

Omkring Torup-, Vinderød- og Kregme Kirke er der er der udpeget områder, der har særlig betydning for oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø (kirkeomgivelser).

Torup Kirke, med sit romanske kampestensskib, har ligget centralt placeret i Torup landsby siden 1200-tallet. De nære omgivelser, med præstegården og selve kirke-gården og kirkemuren ud mod landsbygaden, bidrager sammen med det åbne land mod vest til indtrykket af en uforstyrret historisk autenticitet. Samspillet mellem kirken og landskabet besidder særlige oplevelsesmæssige kvaliteter.

Vinderød Kirke blev opført i 1884 af det Classenske Fideikommis som erstatning for en lille middelalderlig sognekirke på samme sted. Kirkens ganske særlige tilknytning til Frederiksværks grundlægger J.F. Classen understreges af, at den rummer generalmajorens gravmonument og selve hans jordiske rester. Den højtliggende placering i udkanten af landsbyen, tæt på Arresøen, betyder, at Vinderød Kirke indgår i et nært samspil med det omgivende landskab. Det gør kirken til et landmærke, der er kendt helt over på den anden side af søen.

Kregme Kirke var oprindelig en romansk kampestensbygning, men den er i høj grad præget af senere tilføjelser, ikke mindst det atypisk placerede gotiske tårn. Kirken ligger på en lille stejl banke på den smalle landstrækning mellem Arresø og Roskilde Fjord.

Her kan du læse mere

- Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg Amt 1992

- Nationalparkprojekt, Kongernes Nordsjælland – Kulturhistorisk

undersøgelse, Holbo Herreds kulturhistoriske center 2005

- Beskyttelsesinteresser i det åbne land, Hovedstadens

Udviklingsråd, december 2006

- BeskytGIS

- Kulturstyrelsen hjemmeside www.kulturarv.dk

- Industrimuseet Frederiks Værks hjemmeside www.indmus.dk

Områdernes numre refererer til kort 5.2

Se kortet.

A1 Sølager Fjord

Kulturmiljø fra jægerstenalderen, hvor en stor vig på Halsnæs sydside skar sig ind. I denne lavvandede bugt lå en stor holm i jægerstenalderen. Holmen rummer en klassisk arkæologisk lokalitet - Sølager Køkkenmøddingen, der er udpeget som nationalt kulturarvsareal. Der findes endnu en boplads fra jægerstenalderen i området, og det kan forventes, at der findes flere bopladser. Stenalderhavets fjordlandskab er især sårbart overfor skovtilplantning, byggeri og anlæg, der kan forstyrre det visuelle indtryk af den store fjordflade med stenalderhavet kystskrænter.

A2 Grønnessegård

Kulturmiljø fra især middelalder og udskiftningstiden (slutningen af 1700-tallet). Området indeholder historiske bebyggelsesstrukturer blandt andet Sverkildstrup, Hågendrup og Tømmerup, der har rødder tilbage til middelalderen. Bebyggelsernes udflytning ved jordreformerne i 1700-tallet kan ses i landskabet. Landskabet er præget af gårde, skel og hegn fra udskiftningen. Godset Grønnessegård har historiske bygninger og er omgivet af park, store marker og skov, der tilsammen udgør et karakteristisk godsområde, der ellers er ret sjældne i Nordsjælland. Godset er oprettet i 1776 af J.F. Classen, og godset udgjorde sammen med Arresødal en del af den Classenske Fideikommis. Fiskelejerne Sølager og Liseleje er oprettet af Classen, og vejen mellem Sølager og godset er oprindelig. Landskabet er sårbart overfor skovtilplantning, byudvikling, byggeri og tekniske anlæg. De nuværende bygrænser bør fastholdes. Veje og stier bør bevares.

A3 Tollerup ejerlav

Tollerup er en karakteristisk rækkelandsby fra middelalderen. Landsbyens grundplan er velbevaret med ubebyggede tofter fra de udflyttede gårde. Indtrykket forstyrres dog af beplantning og Tollerupvej. Tofterne i landsbyen bør bevares og derfor bør landsbyen ikke fortættes ved huludfyldning. De udflyttede gårdes jorde er bevarede som åbent landbrugsland uden væsentlig ny bebyggelse. Ejerlavet er et eksempel på et velbevaret udskiftningslandskab og er udpeget som kulturmiljø fra udskiftningstiden. Den visuelle sammenhæng mellem landsbyen og de udflyttede gårde bør ikke sløres af tilplantning med skov eller bebyggelse. Skel, hegn og diger bør bevares.

A4 Oldtidshøjene ved Melby

Højgruppen ved Melby er udpeget som kulturmiljø for bondestenalder og bronzealder. Højene ligger desuden på en del af det middelalderlige Melbys dyrkningsflade.

A5 Vinderød Enghave, Hanehoved og Brødemose Sund

Vinderød Enghave og Melby Enghave er den centrale del af Brødemosesund, der i jægerstenalderen forbandt Kattegat over Asserbo med Roskilde Fjord og Arresø. Halsnæs var dengang en selvstændig ø, hvis sydøstligste banke er Hanehoved. Den endnu ubebyggede del af stenalderhavets fjordbassin og kystskrænt er udpeget som kulturmiljø for stenalderen, fordi der er gjort fund i området. Melby-Enghave er nationalt kulturarvsareal. Der kan forventes fund fra stenalderen.

A6 Frederiksværk Kanal

Kulturmiljøet omfatter Kanalen og dens omgivelser, der strækker sig fra Arresøens bredder over Arresødal og skoven gennem Frederiksværk by til Roskilde Fjord. Til kulturmiljøet hører hovedgården Arresødal og eventuelle industriarkæologiske spor af agatslibemøllen fra 1728, som var den første virksomhed til at udnytte vandkraften. Området er udpeget som kulturmiljø for den tidlige industrialisering. Se også afsnittet om kulturmiljø i Frederiksværk bymidte. En del af beplantningen langs kanalen er fredet.

A7 Brederød, Auderød og Sonnerup ejerlav

Kulturmiljø fra oldtiden, middelalder og udskiftningstiden. Kulturmiljøet indeholder en stor koncentration af gravhøje ved Karlsgave og Sonnerup, hvoraf Maglehøj er den største og højest beliggende (70 m.o.h.). Brederød, Auderød og Sonnerup ejerlav bør betragtes under ét, da de tilsammen udgør et større formidlingsegnet område med intakte landsbyer og udflyttede gårde fra udskiftningstiden. Sonnerup er et eksempel på en intakt landsby fra middelalderen, hvor gårdene stadig ligger i landsbyen med deres marker udenom. Flere af gårdene flyttet ud af Brederød og Auderød landsby. Området indeholder også den historiske bebyggelsesstruktur Sonnerup.

A8 Grævlingehøj

Området er et markant bakkedrag (randmoræne), udpeget som kulturmiljø for oldtiden, fordi der sandsynligvis gemmer sig spor fra oldtiden i området. Området er et af de få steder langs fjorden, der er ubebygget, og hvor sammenhængen mellem kyst og bagland kan ses.

A9 Runde Bakke og Rakenhøjgruppen

Området er udpeget som kulturmiljø for oldtiden på grund af sine mange gravhøje og den visuelle forbindelse fra højrækken til fjorden. Desuden er det en af de få ubebyggede kiler, hvor kyst og bagland ses i sammenhæng. Området er sårbart overfor tiltag, der forstyrrer den visuelle forbindelse mellem kysten og baglandet. Her blev i foråret 2008 i forbindelse med kommunalt naturpleje, gjort et fund af usædvanligt velbevarede skeletdele fra ældre germansk jernalder.

A10 Store Havelse ejerlav og Lille Havelse ejerlav

Et større område mellem Arresø og Græse Å er udpeget som kulturmiljø for middelalder og udskiftningstiden og her findes også spor fra oldtiden. Fund viser, at området har været dyrket siden bondestenalderen og at jægerstenalderens bopladser lå langs stenalderhavets kyst, der i dag udgør Havelse Ådal. Området indeholder en række "datterbyer" der er opstået i tidlig middelalder. Lille Havelse er således "datterby" til Store Havelse. Landsbyerne er ret oprindelige i deres bebyggelsesstruktur. Landsbyernes oprindelige afgrænsning bør bevares.

A11 Grimstrup og Lundebakke

Åsen Lundebakke er den nordlige del af åssystemet Strøbjerg, der ender med Runde Bakke ved Roskilde Fjord. Der findes flere oldtidshøje i området, der er udpeget som kulturmiljø fra bondestenalderen og bronzealderen. Området er især sårbart overfor tiltag, der forstyrrer det visuelle indtryk af åsen, der netop i oldtiden blev valgt som begravelsesplads på grund af sin synlige beliggenhed. Kulturmiljøet indeholder den historiske bebyggelsesstruktur Grimstrup. Grimstrup består i dag af tre gårde, hvor der på den ene er bygget et parcelhus, der har fungeret som forvalterbolig. Gårdene ligger på en række på nordsiden af Grimstrupvej.

A12 Havelse Ås udmunding

Området er udpeget som kulturmiljø fra jægerstenalderen. Området udgøres af en tidligere kystskrænt fra stenalderhavet som har været et oplagt sted at bosætte sig i jægerstenalderen. Området er sårbart overfor skovtilplantning, bebyggelse og anlæg, der kan forstyrre det visuelle indtryk af kystskrænten og sammenhængen med Havelse Ådal.

Beskrivelserne er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af oplysninger i databasen BeskytGIS.

5.2.1 Indenfor de områder, der er udpeget som kulturmiljøer må tilstanden eller arealanvendelsen af værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller mulighed for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedringer af områderne landskabs-, natur- eller kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

5.2.2 Tilstanden og arealanvendelse i kulturmiljøer må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

5.2.3 Indenfor de kulturmiljøer i landzone må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg udover det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri eller inddrages arealer til byudvikling, råstofgravning eller placering af ren jord. Bygninger og anlæg indenfor beskyttelsesområderne skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne.

5.2.4 I områder der er udpeget som kulturmiljøer i både by- og landzone skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg med videre skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare kulturmiljøerne og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre vigtige elementer i det omgivende landskab/ bylandskab.

5.2.5 Inden for kulturmiljøer, der samtidig er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabsværdier jf. afsnit 5.8 om råstofindvinding.

5.2.6 Indenfor kulturmiljøer og særlige landsbyer skal muligheden for adgang, oplevelse og forståelse styrkes under hensyntagen til områdernes sårbarhed.

Forhold omkring VVM for husdyrhold og konsekvenser for friluftsinteresser håndteres ifølge VVM-lovgivningen. Der skal ved en konkret afgørelse en tilladelse eller fastsættelse af konkret tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelse af områdernes særlige værdier.

5.2.7 I det øvrige landområde udenfor de udpegede kulturmiljøer skal kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven.

5.2.8 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

5.2.9 I de særlige landsbyer, i de historiske bebyggelsesstrukturer og i de øvrige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.

Kort 5.2 Kulturarv

Se kortet i stort format