7.5 Grundvand

Grundvandsforekomster omfattet af vandplanen er større regionale magasiner, hvor kun en mindre del ligger i Halsnæs Kommune. Der er to dybe kalkmagasiner samt et terrænnært magasin i sand. Kalken dækker hele kommunens areal. Der indvindes grundvand fra kalken på Halsnæs-halvøen og fra den sydlige del af kommunen. Terrænnær grundvandsindvinding fra sandet sker i den centrale og nordlige del af kommunen.

Målet i vandplanen er, at alle grundvandsforekomster skal have en god kvantitativ og kemisk tilstand. God kvantitativ tilstand betyder, at vandindvinding fra grundvandsforekomsterne ikke overstiger 35 % af grundvandsdannelsen og at vandindvindingen ikke skader omgivende natur og vandføringen i vandløb. God kemisk tilstand betyder, at grundvandsforekomsten er ren, ikke saltvandspåvirket og uden miljøfremmede stoffer.

I første planperiode er der kun indsatser i forhold til sikring af vandføring i vandløb. I Halsnæs Kommune er der ingen vandløb, hvor der er krav til at forbedre vandføringen på grund af vandindvinding. I tabellen herunder ses tilstanden på de grundvandsforekomster, der delvis er beliggende i Halsnæs Kommune.Se også kort 7.5.1.

Hovedopland	Magasin	Id. Nr.	Kvantitativ tilstand	Kemisk tilstand	Samlet tilstand
2.3 Øresund	Kalk	2.3.2.1	Ringe	God	Ringe
2.2. Ise- & Ros.fjord	Sand	2.2.2.9	God	God	God
2.2. Ise- & Ros.fjord	Kalk	2.2.2.14	Ringe	God	Ringe

 

Vandbalance i kalken i Halsnæs Kommune

Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne i kalken er angivet som ringe. Det skyldes, at den samlede regionale vandindvinding overstiger 35 % af grundvandsdannelsen ifølge beregninger i Naturstyrelsens grundvandsmodel for Sjælland. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om der lokalt på kommuneniveau sker en større indvinding end målet på 35 % af grundvandsdannelsen.

Beregningerne af vandbalancen (udnyttelige ressource) er ifølge vandplanen behæftet med en del usikkerhed. Det kan ikke udelukkes, at fortsat justeringer af Naturstyrelsens grundvandsmodel vil ændre den beregnende vandbalance fremadrettet. Den ringe kvantitative tilstand i kalken er dog en indikator på, at man ikke skal forøge vandindvindingen fra kalken uden grundige undersøgelser af konsekvenserne.

Vandindvinding

I Halsnæs Kommune blev der i årene 2007-2011 i gennemsnit indvundet ca. 3 mio. kubikmeter vand, hvoraf ca. 2,2 mio. kubikmeter er grundvand.

De to største drikkevandsforsyninger, Halsnæs Kommunale Vandforsyning og Halsnæs Vandforsyning, tegner sig tilsammen knap 45 % af grundvandsindvindingen, hvilket betyder, at de leverer ca. 70 % af drikkevandet i kommunen. Derudover er der 6 private vandværker som indvinder 21 %, 8 landmænd, der har tilladelse til markvanding samt en golfbane som tilsammen kun indvinder 1 %. Industrien tegner sig for 7 % af kommunens vandindvinding af grundvand til opbevaring af ål, og indvinding af overfladevand fra Arresø Kanal til køling på stålvalseværkerne udgør 26% af den samlede vandindvinding. Derudover er der registreret 64 private brønde og Center Auderød har egen vandforsyning. Hovedparten af tilladelser til vandindvinding i Halsnæs Kommune skal fornys senest et år efter handleplanen er godkendt i Byrådet.

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsomme indvindingsområder

I Halsnæs Kommune er 4 områder udpeget som OSD (se kort 7.5.2). Desuden er mindre områder inden for OSD udpeget som Nitratfølsomme indvindings-områder, hvor der gælder særlige restriktioner i forhold til nedsivning af nitrat til grundvandet. I OSD skal der udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet. Der er udarbejdet indsatsplaner i alle 4 OSD områder. De statslige vandplaner giver ikke umiddelbart anledning til revision af indsatsplanerne. Behov for revision af de gældende indsatsplaner vurderes løbende i dialog med de berørte vandværker.

Her kan du læse mere

Miljømålsloven
Vandområdeplan for vandområdedistrikt II Sjælland
Vandhandleplan for Halsnæs Kommune

7.5.1 Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.

a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring pa over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på baggrund af en konkret vurdering i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt, hvor også andre parametre end medianminimums-vandføring kan indgå. Det afgørende krav til fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset vandindvinding vurderes at kunne nås.

c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund”, ”kilder” og ”rigkær” er relevante i den forbindelse.

d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen.

e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for median-minimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand.

7.5.2 I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således:

a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger

c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering.

7.5.3 Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forurenings-komponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

7.5.4 Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.

7.5.5 Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet.

7.5.6 Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes.

Halsnæs Kommunes egne retningslinjer for fornyelser af tilladelser til vandindvinding efter vandforsyningsloven. Hovedparten af tilladelser til vandindvinding i Halsnæs Kommune skal fornys senest et år efter den første vandhandleplan efter miljømålsloven er godkendt i Byrådet. De lokale retningslinjer er grundlaget for administrationspraksis ved fornyelse af tilladelserne. De lokale retningslinjer må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål for vandforekomsterne opfyldes.

HK-Grundvand-1: Forlængelse af indvindingstilladelser sker på en konkret vurdering af fremtidig behov, forudgående forbrug og med behørig hensyn til naturinteresser.

HK-Grundvand-2: Som udgangspunkt meddeles vandindvindingstilladelse efter følgende enhedsforbrug:

Boliger	45 m3/person/år
Sommerhuse	45 m3/hus/år
Kolonihaver	25 m3/have/år
Institutioner	55 m3/ansat/år
Byerhverv	20 m3/ansat/år
Landbrug	24 m3/ækv. stk. hornkvæg/år
Svind, Filterskylning mv.[2]	Maks 8 % af det totale forbrug

HK-Grundvand-3: Som udgangspunkt meddeles vandindvindingstilladelse til mark- og gartnerivanding efter følgende enhedsforbrug angivet i mm/år:

Afgrøde	Leret Sandjord	Sandet Lerjord
Kartofler	100	60
Frøafgrøder	50	0
Græs uden for omdrift	25	0
Græs og grøntfoder	100	90
Specialafgrøder	100-150
Bær- og frugtavl	100
Containerkulturer	800
Væksthuse	1.000 - 1.500

HK-Grundvand-4: Som udgangspunkt meddeles vandindvindingstilladelse til vanding af golfbaner efter følgende enhedsforbrug angivet i mm/år:

Teesteder	100
Greens	275
Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på greenen)	125
Øvrige baner	0

HK-Grundvand-5: Som udgangspunkt meddeles vandindvindingstilladelse til vanding af idrætsanlæg og udvalgte seværdigheders græsplæner efter følgende enhedsforbrug angivet i mm/år:

Græsplæner

20

7.5.6 Hovedstadens vandforsyning
a.  For at sikre hovedstadsområdets vandforsyning er det nødvendigt at give HOFOR tilladelse til at indvinde grundvand fra de syv vandværker; Lejre, Regnemark, Marbjerg, Islevbro, Thorsbro, Slangerup og Søndersø med følgende mængde grundvand per kildeplads (kun Slangerup medtaget, da eneste der gælder for Halsnæs): Ny Havelse: 1.400.000 m3 pr. år.
b. Der fastsættes følgende retningslinjer for natur på de 19 potentielt påvirkede
lokaliteter (se tabel neden for):
Der må ikke gives en tilladelse til vandindvinding, ud over den faktiske indvinding i perioden 1994-2005, fra indvindingsoplandene Slangerup, Søndersø, Islevbro og Marbjerg, før kommunen gennem vilkår i vandindvindingstilladelsen har sikret, at HOFOR overvåger, om der sker et fald i områdernes terrænnære grundvandsstand, om det i givet fald hidrører fra ændringerne i HOFORs vandindvinding samt om et sådant fald resulterer i vegetationsændringer mod mere tørketålende arter. 

Indvindingsopland	Kvadrat	Lokalitet	Naturtype/ estimeret naturværdi	Modelleret sænkning af trykniveau
Slangerup	1	250-Strø-02	Mose/II	25-50 cm
Slangerup	1	250-Strø-03	Mose/III	25-50 cm
Slangerup	4	250-Strø-09	Mose/II	25-50 cm

 

Fodnoter:

[2] Vandværker som forsyner sommerhusområder har typisk et relativt stort ledningsnet og lille samlet forbrug. Det betyder, at vandværker som overvejende forsyner sommerhuse har et større svind i % af det totale forbrug end vandværker som forsyner tætbebyggede byområder.

 

Kort 7.5.1 Grundvandsforekomster

Se kortet i stort format

Kort 7.5.2 Drikkevandsinteresser

Se kortet i stort format