3.7 Erhverv

Byrådet vil

- fremme udviklingen i kommunens erhvervsliv så oplevelsesøkonomi, grønne virksomheder og detailhandlen styrkes.

Halsnæs Kommune har i sammenligning med resten af landet en overvægt af små virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Denne type virksomheder er ofte startet på hjemadressen i boligområder, hvor anvendelsen er fastlagt til beboelse og ikke erhverv. En række af virksomhederne ønsker i disse år at flytte ud af boligområderne og ind i egentlige erhvervsområder. Kommunen vil gerne understøtte denne udvikling og udbyder derfor små erhvervsgrunde på blandt andet Ullerup Skovvej og Bogbinderivej i Hundested.

 

Detailhandel

Butikkerne med udvalgsvarer i Frederiksværk og Hundested bymidte består i mange tilfælde af enkeltmandsvirksomheder eller butikker, som drives af et ægtepar i fællesskab. Butikkerne er som oftest ikke en del af en større landsdækkende kæde.

Detailhandelsanalysen fra marts 2008 peger på, at det er en god ide med flere kædebutikker med udvalgsvarer i kommunen. Analysen påviser også et overskud i mængden af dagligvarebutikker set i forhold til indbyggertallet i Halsnæs Kommune. Denne positive situation skyldes især de mange sommerhusgæster, der køber deres dagligvarer i Halsnæs Kommune.

Hundested har de senere år udviklet virksomheder, som beskæftiger sig inden for kunst og kunsthåndværk og der findes flere udøvende kunstnere, som producerer og sælger fra samme adresse. Virksomhederne henvender sig især til besøgende og turister, men også lokale lægger vejen forbi de mange nye spændende butikker.

Fremtidig erhvervsudvikling

Kommunens erhvervsudvikling vil i de kommende år afspejle sig i en satsning inden for blandt andet oplevelsesøkonomi.

Der arbejdes med at udvikle Auderød lejren til forskellige rekreative og turistmæssige erhverv.

Halsnæs Kommune vil fortsat i høj grad være en bosætningskommune. Der er dog samtidig behov for at sikre en udvikling af de eksisterende erhverv, og der vil stadig blive udbudt nye erhvervsarealer til virksomheder i det omfang, der er ønsker herom og mulighed herfor. Der arbejdes derfor på at udlægge et nyt areal ved Frederiksværk til erhvervsformål og samtidig inddrage noget af det meget store erhvervsudlæg ved Hundested. Dette bliver først nærmere konkretiseret efter Kommuneplan 2021. Desuden arbejdes der på at udlægge et erhvervsareal ved Ølsted. Dette forventes at ville ske i forbindelse med Kommuneplan 2025.

Erhvervsområdet ved Vibehus, som i stort omfang bare ligger hen, vil med denne kommuneplan blive udlagt til fremtidigt at skulle anvendes til boligformål.

I forbindelse med kommunens klimaaftale vil det være en vision at tiltrække virksomheder, som satser på og udvikler produkter med en bæredygtig grøn profil. Der kan eksempelvis indtænkes klimamæssige aspekter ved salg af jord, ejendomme mv. således at virksomheder, som f.eks. køber jord og ejendomme af kommunen bliver motiveret til at tage stilling til vigtige klimaspørgsmål.

Der er udarbejdet en erhvervsstrategi for Halsnæs Kommune, og der arbejdes på at styrke samarbejdet mellem erhverv, kommune og forskning.

Store dele af Halsnæs Kommune er åbent landbrugsland. Landbruget er således en stor arealforvalter i det åbne land med betydning for erhvervsudviklingen i kommunen. Se i øvrigt afsnittet om jordbrug i åbent land kapitlet.

Produktionsvirksomheder

Der findes i Halsnæs Kommune en række produktionsvirksomheder af national interesse. Det skal sikres, at der gennem ny planlægning i områder tæt på disse ikke påføres virksomhederne nye restriktioner i forhold til f.eks. støj, støv med mere. Det betyder også, at der skal være ekstra opmærksomhed på udlæg af nye arealer, der kan komme til at rumme sådanne virksomheder, hvis der ikke ønskes begrænsninger på nærliggende boligområder.

Det er valgt ikke at udpege nogle områder til produktionsvirksomheder af national interesse, havne med mere, da de eksisterende sådanne, der kunne komme på tale - f.eks. stålværkerne i Frederiksværk og Hundested Havn - allerede ligger tæt på eksisterende tæt bolig- og centerområder og ikke vurderes at kunne påvirkes af nyudlæg inden for deres eventuelle konsekvensområder. Det vil derfor kun være ved planlægning i eksisterende udlagte bolig- og centerområder, at der vil skulle ses på eventuelle konkrete forhold til disse virksomheder.

Her kan du læse mere

Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsstrategi

3.7.1 Erhvervsområder kan anvendes til formål som f.eks. liberalt erhverv, lager- og værkstedsvirksomhed, forsyningsvirksomhed, produktionsvirksomhed, håndværksprægede virksomheder, kontor- og servicevirksomheder under 1.500 m2, offentlige formål, grønne områder og fællesanlæg samt aktiviteter, der ligner disse.

3.7.2 Nyt erhvervsbyggeri skal fremstå med en præsentabel facade mod veje, stier og offentlige arealer. Facaden kan gøres præsentabel gennem bygningens arkitektur, grønne arealer og lignende, og ikke gennem f.eks. oplag, store parkeringspladser, skure, høj hegning, vareindlevering og lignende.

3.7.3 Ved nybyggeri, ændringer af bygninger og facader skal byggeriet tilpasses området. Alternativt kan et større byggeri have sin egen særegne stil, der er gennemført og gennemarbejdet. For bevaringsværdige bygninger skal enhver ændring af bygningens udseende være med respekt for bygningens oprindelige udseende, opdeling, materialer og konstruktion.

3.7.4 Bebyggelsesprocenten i erhvervsområder er 45 procent. Rumfanget må ikke være over 3 m³ pr. m² grundareal.

3.7.5 Der skal tilstræbes en biofaktor på 0,3 ved nye erhvervsbyggerier og større ændringer af eksisterende. Hvis denne biofaktor ikke kan nås, skal der redegøres for, hvad der er gjort, og hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

3.7.6 Biofaktor udregnes som angivet i bilag 1.

3.7.7

Som udgangspunkt må der ikke terrænreguleres mere end +/- ½ meter og ikke nærmere skel end og ikke nærmere skel end 2,5 meter. Ved byggeri og terrænregulering, skal det naturlige terræn/landskab respekteres mest muligt og underordne sig dette.
Nogle steder er landskabet meget kupperet, og der kan være behov for at regulere mere for at kunne indplacere et byggeri. Det naturlige terræn skal dog altid være udgangspunktet og fastholdes i størst muligt omfang under hensyntagen til at muliggøre et byggeri. En regulering over +/- 0,5 meter skal dog ske mindst 2,5 meter fra skel.
Hvis naboer er enige, kan terrænregulering op til +/- ½ meter ske tættere naboskel - eventuelt gennem naboskel.
Ved terrænregulering skal det sikres, at vand ikke løber ind på nabomatrikler, herunder vej og sti.
Vedr. jordbalance se retningslinje 2.1.11 i klimakapitlet.

3.7.8 I erhvervsområder må der ikke hensættes:

- containere

- skurvogne

- både med en længde på over 6,0 meter eller en højde på over 2,5 meter inklusiv et eventuelt stativ

- uindregistrerede køretøjer herunder biler og campingvogne

- ombyggede containere

- ombyggede skurvogne
Containere og skurvogne - herunder også ombyggede sådanne - kan dog opsættes og tages i brug som bygninger, under forudsætning af, at de forsynes med tag og udvendig beklædning i materialer og farver, som er almindeligt brugt på byggeri i det pågældende område. Der skal søges herom jævnfør byggelovgivningen.

Undtaget herfra er genstande, som der er behov for i forbindelse med driften af et på ejendommen lovligt og registreret erhverv, forretning eller arbejde. Det kan for eksempel være uindregistrerede biler hos en bilforhandler eller et autoværksted, en skurvogn hos en murer, en container hos en vognmand, skurvogne og containere i forbindelse med byggeri, midlertidigt hensatte køretøjer og lignende.

3.7.9 Skilte i erhvervsområder skal primært have en vejledende funktion og må derfor ikke have karakter af reklame for virksomhedens produkter og ydelser.

3.7.10 Skiltning skal placeres på en måde, der giver god harmoni i forhold til bygninger og ubebyggede områder.

Skiltningen må ikke virke så voldsom, at den er det primære indtryk, man får af en virksomhed. Al skiltning på samme bygning/bygningsanlæg skal være tilpasset hinanden.

3.7.11 Hvor der skiltes for flere forskellige virksomheder, for eksempel som vejvisningsskilte i et erhvervsområde skal skiltene være ensartede. Fritstående skilte i form af pyloner, tårne og flagstænger må kun anvendes i begrænset omfang. Det skal ske under stor hensyntagen til omgivelsernes karakter og eventuel visuel forurening og gene for omgivelserne. Det skal også ske under hensyntagen til trafikken og de enkelte forretningstypers og virksomhedstypers historiske traditioner.

3.7.12 Kommunen skal godkende alle former for skiltning.

3.7.13 Ændringer og udvidelse af A. Henriksen Shipping A/S, Hundested Havn i Halsnæs Kommune skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillægget ”VVM for A. Henriksen Shipping A/S, Hundested Havn i Halsnæs Kommune” udstedt af Miljøstyrelsen i oktober 2015.

3.7.14 Det skal gennem planlægningen sikres, at der ikke pålægges virksomheder af national interesse nye restriktioner på grund af f.eks. nye støjfølsomme anlæg, anvendelser eller byggeri tæt på disse.
Virksomheder af national interesse kan være større virksomheder med væsentlige investeringer knyttet til deres beliggenhed, virksomheder, der varetager nationale interesser som (f.eks. trafikhavne, færgeterminaler, større logistikvirksomheder, forsyningsvirksomheder), virksomheder med oplandseffekt (f.eks. råstofvirksomheder) eller virksomheder, der indgår i en regional værdikæde (f.eks. levering og bearbejdning af landbrugsprodukter).

3.7.15 Nye anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

3.7.16 Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Virksomheder i kommunen

Der er omkring 31.000 indbyggere og ca. 3.000 virksomheder i Halsnæs Kommune hvilket svarer til ca. 10 indbyggere pr. virksomhed. Tallet på landsplan er ca. 7,5 dvs. at der i gennemsnit er færre virksomheder pr. indbygger i kommunen end i resten af landet. Andelen af virksomheder med 50 eller flere ansatte er ca. 1%. Kommunens andel af store virksomheder ligger her på niveau med landsgennemsnittet. 86 % af alle virksomheder i Halsnæs Kommune har under 5 ansatte.

Pendling

En stor del af indbyggerne i Halsnæs Kommune pendler dagligt ud af kommunen. Tal fra Danmarks statistik viser, at der i 2019, ud af en arbejdsstyrke på 15.100 var ca. 8.400 personer, der dagligt pendlede ud af kommunen. Dermed var der ca. 6.700 personer som både boede og arbejdede i Halsnæs Kommune. Samtidig var der ca. 2.550 personer som pendlede ind i kommunen, altså var der en nettopendling ud af kommunen på omkring 5.850 personer. Pendlingen er steget inden for de sidste fem år. Arbejdsløsheden i kommunen lå i slutningen af 2019 på 3,2 %, hvor den på samme tidspunkt lå på 3,8 i resten af landet.