Kommuneplanen er i overensstemmelse med Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi, der skal vise hvad Regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer og landdistrikter. Region Hovedstaden har i 2020 vedtaget den Regionale Udviklingsstrategi for 2020-2023 "En region for den næste generation". Strategimål og spor er:
Klima og miljø i balance
- Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning skal være fossilfrit i 2035, og i 2050 skal transportsektoren også være fossilfri.
- I 2030 skal hovedstadsregionen være en klimatilpasset region, der på innovativ vis integrerer håndteringen af alle vandtyper.
Uddannelse og kompetencer til fremtiden
-
Regionen vil arbejde for, at 20 % flere vælger de naturvidenskabelige STEM-uddannelser inden 2030 og øge indsatsen for flere faglærte.
Effektiv og bæredygtig mobilitet
- Regionen vil arbejde for, at 20 % flere vælger kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde og uddannelse i 2035.
Nye muligheder for et sundt liv
- I 2030 er Region Hovedstaden gearet til 120.000 flere borgere.
Tværgående temaer:
- Partnerskaber
- Innovation
- Internationalisering