Klimatilpasning

Klimsikringstiltag i bebyggede områder

I allerede bebyggede områder er det grundejerens eget ansvar at sikre sig mod skader som følge af vand fra skybrud eller fra havet. I Halsnæs Kommune blev der i 2014 udarbejdet en klimatilpasningsplan. Ambitionen med klimatilpasningsplanen var, at den kunne være med til at sikre værdier som bygninger, indbo, maskiner og natur mod skadevoldende oversvømmelse fra skybrud, havvandsstigning og kloakoverløb. I klimatilpasningsplanen blev der identificeret 21 risikoområder, hvor der blev redegjort for udfordringer samt handlemuligheder. Der bliver arbejdet på at reviderer klimatilpasningsplanen og udpege yderligere risikoområder, hvor der skal ske en indsat for at forhindre oversvømmelse af allerede eksisterende værdier.

Siden udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen er der blevet udarbejdet og gennemført en række projekter, som er med til at sikre, at de udpegede risikoområder bliver mindre følsomme i forhold til oversvømmelse.

I forhold til klimsikring er spildevandsområdet  et vigtigt indsatsområde. I dag afledes regnvand sammen med kloakvand mange steder. Halsnæs Forsyning arbejder gennem forskellige projekter med at genbruge regnvand, vedligeholde og udbygge ledningsnettet, samt afkoble regnvand til nedsivning i flere områder.

Tiltag ved nyetablering af større bebyggelser og anlæg

I områder som endnu ikke er udbyggede, eller hvor der skal ske større ud- eller ombygning, er det vigtigt, at der bliver lavet tiltag, som sikrer, at disse bliver gjort robuste i forhold til klimaforandringerne. I en kommuneplan skal der være kort, som viser, hvor man i fremtiden vil opleve udfordringer i forhold til oversvømmelse og erosion. Disse kort er screeningkort, som skal vise, hvor det skal ske en nærmere undersøgelse af, om der er risiko for fremtidige oversvømmelser og/eller erosion, inden der planlægges for større byudviklingsprojekter, fortætning eller ændret anvendelse af et areal. I områder, hvor det vurderes, at der er - eller vil blive udfordringer i forhold til oversvømmelse eller erosion, skal der tages stilling til, hvordan man laver afværgeforanstaltninger, der forhindre ødelæggelse af værdier i området. Udformningen af de konkrete afværgeforanstaltninger, skal tilpasses den oversvømmelseskilde, der er tale om, det konkrete projekt samt det nærområde, hvor projektet er placeret. Afværgeforanstaltninger kan antage mange forskellige former Men eksempler på sådanne kunne være, at bebyggelse placere hvor terrænet er højst, at der anlægges områder, hvor vandet kan ledes hen, så det ikke forårsager materielle skader, kystsikring mv. Vigtig er det dog, at de tiltag, som laves for at sikre, at områderne ikke bliver oversvømmet, i størst mulig omfang er med til at give området mere natur eller rekreativ værdi til gælde for beboerne. Ligeledes stilles der krav om, at lavtliggende arealer friholdes for bebyggelse.

De øgede vandmængder er med at belaste kloaksystemet meget. Derfor er det vigtigt, at der også i planlægningen af ny projekter på steder, som ikke er umiddelbart udfordret i forhold til klimaforandringer, stilles krav til håndtering af vand. Derved sikres, at kommunen bliver mere robust over for klimaforandringer.  Som udgangspunkt er det vigtigt, at vand håndteres på egen grund – det kan ske ved, at det gennem planlægningen sikres, at så få arealer som muligt belægges, at der laves områder, hvor vandet kan ledes hen, at der etableres meget grønt - også på mere atypiske steder som fx tage, da træer, buske og anden beplantning hjælper med til at komme af med vandet.  Da de øgende vandmængder ofte kun er en udfordring i forbindelse med fx store regnskyl, er det vigtigt, at de tiltag, som laves, også har en værdi på alle andre tidspunkter. Derfor skal der i forbindelse med vandhåndteringsprojekter tænkes i løsninger, som ud over en hensigtsmæssig håndtering af vand også har en natur- og/eller rekreativ værdi for beboere eller nærområdet.

Kilder til oversvømmelse og erosion

Halsnæs Kommune er omgivet af vand og har mange lavt liggende områder, hvilket er med til at øge sårbarheden overfor kommende klimaforandringer. I kommuneplanen er der på baggrund af erfaringer, data fra klimaatlas og andre statslige data, udpeget relevante kilder i forhold til oversvømmelse og erosion.

De kilder til oversvømmelse og erosion, som i kommuneplanen ligger til grund for vurdering af, om der skal stilles krav om etablering af afværgeforanstaltninger er:

• Grundvand dybde
• Nedbør på terræn
• Havvandsstigning
• Kyst erosion

På kort 2.1-2.4 er det muligt at se, hvor man i fremtiden forventer, at ville kunne se udfordringer i forbindelse med oversvømmelse og erosion jf. de forskellige kilder. Kortet skal betragtes som et screeningskort. Det betyder, at der er forhold, som fx nedsivningsmuligheder, det ikke tager højde for. Desuden er der en meget stor usikkerhed i data for fremtidens vejr (Læs mere om det neden for.)

Data og baggrundsviden

I kommenplanen er der vist kort, som udpeger områder, der (potentielt) kan være udfordret i forhold til oversvømmelse og erosion.

Kortet er udarbejdet på baggrund af følgende:

Havvandsstigning.  Havvandsstigningskort (kort 2.1) viser, hvor på terræn man kan forvente vand ved forskellige hændelse (se mere om hændelser i boksen hændelser). Kortet er udarbejdet ved at benytte data fra DMI’s klimaatlas (se boksen klimaatlas). De data, som benyttes, er lavet på baggrund af klimascenariet RCP 8.5 (mere information se boksen scenarier) og tager udgangspunkt i, hvad man forventer i forhold til stormflodshændelser i 2071-2100. Forventningerne til størrelsen på en stormflod er behandlet i modeller udarbejdet af NIRAS, som tager højde for etableringen af sluse og ændret højde på Classens Dige. Kortet har en usikkerhed på 5-6 cm og tager ikke nødvendigvis højde for genstande med en tykkelse på under 40 cm. Kortet kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.

Vand på terræn. Kortet (kort 2.2), der viser vand på terræn, viser, hvor man vil kunne forvente, at vandet samler sig på terræn ved forskellige hændelser i fremtiden (se mere om hændeler i boksen hændelser). Kortet er udarbejdet på basis af data fra DMI’s klimaatlas (mere information i boksen klimaatlas). Data, der benyttes, er lavet på baggrund af klimascenariet RCP 8.5 (Mere information se boksen Scenarier) og tager udgangspunkt i forventningerne for år 2071-2100. De forskellige regnhændelser er derefter bearbejdet af eksterne konsulenter. Der er alene vist frit vand med en udbredelse på mere end 750 m2 og en dybde på mere end 10 cm. Udpegningerne tager ikke hensyn til forhold som nedsivningspotentiale, kloak mv. Kortet kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.

Grundvand dybde. Kortet (kort 2.3) er lavet på baggrund af statslig data fra KAMP. Kortet viser de steder hvor grundvandet i dag vurderes at ligge i 0-1 meters dybde, samt hvor det i fremtiden kan forventes at ligge højt (0-1 meters dybde). Grundvandstanden kan variere meget lokalt. Kortet kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning. 

Kyst erosion. Erosionskortet (kort 2.4) for nordkysten er lavet på baggrund af data fra Kystdirektoratets værktøj Kystatlas. Fra Hundested til Liseleje Plantage er der en del hård kystbeskyttelse. Kommunen har ikke viden om effekten af de enkelte kystbeskyttelsesanlæg. I forbindelse med udarbejdelsen af kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid, er det blevet vurderet at en stor del af den hårde kystbeskyttelse er underdimensioneret i dag og styrken af konstruktionerne reduceres yderligere i fremtiden som følge af erosion og havspejlsstigning. Erosionskortet for Isefjord og Roskilde fjord er lavet på basis af Kystdirektoratets værktøj Kystatlas samt viden om de eksisterende kystanlæg og deres effekt. Kommunen har ikke nødvendigvis kendskab til kystbeskyttelse, som er etableret før 1988. Disse anlæg er derfor ikke nødvendigvis medtaget i vurderingen af den endelige erosionsrate. Kortet kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.

Der er mange faktorer, der har betydning i forhold til udbredelsen og det reelle omfang af eventuel oversvømmelser og/eller erosion. Derfor skal der i forbindelse med planlægning for afværgeforanstaltninger i forbindelse byudvikling, fortætning, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse ske yderligere undersøgelser af omfanget. Ud fra dette træffes beslutning om omfanget og karakteren af den konkrete afværgeforanstaltning.

 

Samarbejde med andre kommuner

Vand kender ikke til kommunegrænser, derfor er det nødvendigt, at der i den konkret planlægning af afværgeforanstaltninger, vurderes om der kan være følgevirkninger i nabokommuner. Hvis det er tilfældet, bør nabokommunen inddrages i planlægningen. 

Større projekter for at afværge af oversvømmelse eller erosion kan med fordel planlægges i samarbejde med andre kommuner.  Et eksempel på et sådant samarbejde er Nordkystens Fremtid. Her samarbejder de tre nordkystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør. Projektets formål er at sikre ejendomme, strande og rekreative arealer langs nordkysten mod havets erosion. Dette planlægges gjort ved at lave en strandfodring med sand, grus og ral, langs hele nordkysten. 

Læs mere om projektet på Nordkystens Fremtids hjemmeside  www. nordkysten.helsingor.dk

Generelle retningslinjer 

De generelle retningslinjer gælder ved al planlægning af større omdannelser eller nybyggeri.

2.1.1 Ved planlægning for større omdannelser og større nybyggerier skal risikoen for oversvømmelse, erosion  og problemer med bortledning af vand vurderes. Der skal gennem lokalplanlægning sikres, at håndteringen af regnvand og sikring mod erosion kan ske på en forsvarlig måde.

2.1.2 Ved planlægning for større omdannelser og større nybyggerier skal der udlægges arealer, hvor regnvand kan nedsives eller forsinkes Det kan f.eks. være regnvandssøer eller bassiner.

2.1.3  Ved planlægning for større omdannelser og større nybyggerier skal det som udgangspunkt sikres at al regnvand håndteres på egen grund. Det er dog muligt i visse tilfælde at benytte tilstødende arealer eller lave løsninger i samarbejde med andre grundejere.   

2.1.4 Når der planlægges for håndtering af regnvand skal den valgte løsning være tilpasset stedet og nærområdet.

2.1.5 Ved planlægning for større omdannelse og større nybyggerier skal løsningen til regnvandshåndteringen i størst muligt omfang bidrage positivt til områdets natur og/eller rekreative værdi 

2.1.6 Ved udformning af en løsning til håndtering af regnvand, skal det undersøges, om en sådan kan bidrage til en forøget biodiversitet. 

2.1.7 Ved planlægning for større omdannelser og større nybyggerier skal det sikres at projektet ikke skaber en forøget risiko for oversvømmelse af naboarealer.

2.1.8 I forbindelse med lokalplanlægning skal der stilles krav om  maksimal befæstelsesgrad. Dette gælder både i by- og sommerhusområder. Hvis en stor befæstelsesgrad er nødvendig f.eks. i forbindelse med større parkeringspladser, bør der i størst mulig omfang benyttes en permeabel belægning.

2.1.9 Veje og stier kan benyttes som vandveje - det skal i det konkrete tilfælde vurderes om en sådan løsning vil være mulig. 

2.1.10 Ved anlæg af større offentlige rekreative anlæg, skal det undersøges og overvejes, om disse samtidig kan få funktion af arealer til håndtering af større regnhændelser.

2.1.11 Ved planlægning for større omdannelser og større nybyggerier skal det undersøges, om der er udfordringer med overløb fra kloak. Desuden skal det sikres, at projekter ikke forværrer eventuelle problemer med overløb fra kloak yderligere.

Stedsspecifikke retningslinjer 

De stedspecifikke retninger gælder alene ved planlægning for byudvikling, fortætning, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i områder, der vurderes at være eller i fremtiden blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

2.2.1 Ved planlægning for byudvikling, større fortætninger, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i områder, hvor der er en væsentlig risiko for store og tilbagevendende oversvømmelser, eller som er udsat for stor erosion, skal disse friholdes for alle former for større ny bebyggelse og anlæg af væsentlig betydning eller værdi, med mindre der etableres afværgeforanstaltninger, som forhindrer oversvømmelse eller erosion. Der kan dog etableres anlæg, der kan tåle oversvømmelse.

2.2.2 Ved planlægning for byudvikling, større fortætninger, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder, der er udfordret i forhold til nedbør på terræn (se kort 2.2.2) skal det undersøges yderligere, i hvilket omfang området er udsat for oversvømmelse som følge af nedbør.  Hvis undersøgelserne viser, at området er udsat i forhold til oversvømmelse som følge af nedbør, skal det sikres, at der etableres afværgeforanstaltninger for dette. 

2.2.3 Ved planlægning for byudvikling, større fortætninger, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder, hvor der er moderat eller stor erosion (se kort 2.2.4), skal der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod erosion. 

2.2.4 Ved planlægning for byudvikling, større fortætninger, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder, der er udfordret i forhold til grundvand nær eller på terræn (se kort 2.2.3) skal der ske undersøgelser af grundvandstanden i det konkret område. Hvis undersøgelsen viser, at området nu eller i fremtiden er eller vil blive udfordret i forhold til grundvand nær eller på terræn, skal der etableres afværgeforanstaltninger, som afbøder dette. 

2.2.5 Ved planlægning for byudvikling, større fortætninger, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder, der er udfordret i forhold til oversvømmelse, som følge af havvandsstigning (se kort 2.2.1)), skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikre mod oversvømmelse fra havet. 

2.2.6 Afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse og erosion, skal i størst mulig grad tilføre området natur- eller rekreativ værdi. Afværgeforanstaltninger skal være tilpasset det konkrete område og nærmiljø.

2.2.7 Etablering af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse og erosion, som kan påvirke på tværs af kommunegrænser, kan kun etableres i dialog med den berørte kommune. ​​

Kort 2.2.1 - Havvandsstigning 

Se kortet

Kortet er en repræsentation af en modelberegning. Udbredelsen af havvand på terræn ved de forskellige hændelser kan i praksis afvige fra kortet. Kortet har en usikkerhed på 5-6 cm i højden og har ikke nødvendigvis medtaget objekter med en tykkelse på mindre end 40 cm.  Ved havvandsstigning kan vandet på terræn godt placere sig anderledes.

Kort 2.2.2 - Vand på Terræn

Se kortet

Kortet er en repræsentation af en modelberegning. Kortet tager ikke højde for naturlig dræning eller kloakering. Udbredelsen af vand på terræn ved de forskellige hændelser kan derfor afvige markant fra det, som vises på kortet. 

Kort 2.2.3 - Høj grundvandsstand

Se kortet

Kortet er lavet på baggrund af modelberegninger. Overløb kan derfor godt få en anden udbredelse på terræn end vist på kortet. 

Kort 2.2.4 - Kysterosion 

Se Kortet

Kortet er en repræsentation. På nordkysten er der på store strækninger hård kystbeskyttelse. Graden af erosion, som vises på kortet, tager på nordkysten ikke hensyn til kystbeskyttelsesanlæg. Den reelle grad af erosion kan derfor være mindre end, hvad kortet viser.