Boliger på havnen
-
Plannavn
Syd for Markedspladsen
-
Plannummer
8.C13
-
Plandistrikt
Hundested
-
Generel anvendelse
Centerområde
-
Områdets anvendelse
Centerformål, bymidte
-
Bebyggelsens omfang
Maksimalt 3.000 m2 byggeri i alt. Byggeri i maks. 3 etager – top højst 12 meter over eksisterende terræn mod Strandvejen. Kun cirka halvdelen af facaderne mod nord og syd må nå op i denne højde, resten samt mod øst må maksimalt være i 2 etager og 10 meter. P-kælder tæller ikke som en del af de to-tre etager men tæller med i forhold til højde over terræn. Området kan anvendes til centerformål, herunder detailhandel, liberale erhverv, kulturelle formål, spisesteder og offentlige formål. Ingen dagligvarebutikker. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke være større end 500 m2, dog må én butik være op til maksimalt 800 m2, og det samlede butiksareal må ikke overstige 1.300 m2. Stueetagen skal bestå af publikumsrettede aktiviteter, og der må ikke være parkering i stueetagen i bygningerne. Byggeri skal være i mindre bygningsenheder ”klodsstruktur”. Enhederne kan sammenbygges, men de skal ved forskydning i facaden og varierende højde (2 hhv. 3 etager) fremstå som en opdelt bygning. Der må højst bygges i to etager og 10 meter inden for 5 meter fra skel mod Strandvejen. Ny bebyggelse skal understøtte kulturmiljøet i skala. Nybyggeri skal tilpasses havnen og byen i udtryk og materialer. Ingen boliger i området. Der kan etableres hotel, enten som værelser eller lejligheder på førstesalen. Der skal sikres visuelle og fysiske forbindelser mellem by og havn – både via Nordre Beddingsvej og via en skrå passage fra Gubben – se også ramme 8.C11. Trafikforbindelser øst-vest skal være for gående ved Nordre Beddingsvej og for biler sydligst i området. Etableres der parkeringsanlæg delvist nedgravet under området, så må belægningen på overfladen maksimalt ligge 1,5 meter over eksisterende terræn ved kajen. For at muliggøre byggeri i området, skal der etableres det for byggeriet nødvendige antal parkeringspladser i rammeområdet eller umiddelbart i nærheden, ligesom der skal ses på den samlede parkeringsbalance i havnen.
-
Bemærkning til zonestatus
Byzone
-
Særlige bestemmelser
3.3, 3.6, 6.1, 6.2
-
Specifik anvendelse
Bymidte
Status:
Forslag