Byrådet vil:
at der i forbindelse med planlægning af nye områder sikres, at disse bliver robuste i forhold til fremtidens klima.
Ingen ved præcis hvordan fremtidens klima kommer til at se ud med der er stor enighed om at vi ser ind i en fremtid med mere ekstremt vejr. Klimaudfordringen i Halsnæs kommer fra flere forskellige kilder. Selv om de forskellige kilder behandles hver for sig er det vigtigt at være opmærksom på at der ofte er en sammenhæng mellem dem, og at voldsomt vejr ofte vil kunne give flere forskellige udfordringer.
I områder som endnu ikke er udbyggede, eller hvor der skal ske større ud- eller ombygning, er det vigtigt, at der bliver lavet tiltag, som sikrer, at disse bliver gjort robuste i forhold til klimaforandringerne. I forbindelse med planlægning for større byudviklingsprojekter, fortætning eller ændret anvendelse af et areal områder, hvor det vurderes, at der er - eller vil blive udfordringer i forhold til oversvømmelse eller erosion, skal der tages stilling til, hvordan man laver afværgeforanstaltninger, der forhindrer ødelæggelse af værdier i området.
Både når der laves løsninger til håndtering af dagligdagsregn og ekstremhændelser er der, ud over at sikre området med den konkrete udfordring, også en række andre principper som Halsnæs kommune har fokus på. Disse er
- Tænke i flere små løsninger frem for en stor.
Ved at have flere koblede løsninger fra for en stor vil den samlede løsning nemmer blive mindre dominerende i områder. - Klimatilpasning skal tilpasses det konkrete projekt. Det er vigtigt at stedet, og de fremtidige bruger tages i betragtning når man vælger løsning. På den måde skabes en brugbar løsning der samtidig kan være med til at understøtte området karakter.
- Klimatilpasningsløsningen skal give en merværdi Udfordringen er ofte sjælende og det er derfor vigtigt at sikre at løsningen og/eller arealet har en værdi på alle andre tidspunkter
- Afværgeforanstaltningen skal være grønne.
Det grønne vil både giver løsningen et mindre CO2 aftryk og være med til at give flere grønne rum.
Disse er beskrevet nærmer i planen ”klima og naturambitioner i byudvikling” som kan findes på kommunes hjemmeside.
Andre tiltag – Klimarobusthedsplanen.
I allerede bebyggede områder er det grundejerens eget ansvar at sikre sig mod skader som følge af vand fra skybrud eller fra havet. I 2023 blev der som led i udarbejdelse af DK 2020 klimahandleplanen lavet en klimarobusthedsplan. Planen har udgjort grundlaget for arbejdet med klimatilpasningssporet i Klimahandleplanen og skal ses som et strategiske dokument, som viser vejen til at skabe en klimarobust kommune frem mod 2025. I forbindelse med udarbejdelse af planen er der gennemført screening af kommune i forhold til seks forskellige klimaudfordringer: ”Havvandsstigning og stormflod”, ”kyst erosion”, ”nedbør”, ”terrænnært grundvand”, ”temperatur og tørke” samt vind. På baggrund af screeningen er der opstillet en række mål med tilhørende delmål, som realiseres gennem en række prioriterede indsatser. Indsatserne kan både have karakter af konkrete tiltag/anlæg eller kan omhandle områder, hvor det er nødvendigt med mere viden for at afdække de konkrete udfordringer.
I forhold til klimsikring er spildevandsområdet et vigtigt indsatsområde. I dag afledes regnvand sammen med kloakvand mange steder. Halsnæs Forsyning arbejder gennem forskellige projekter med at genbruge regnvand, vedligeholde og udbygge ledningsnettet, samt afkoble regnvand til nedsivning i flere områder.
Kilder til oversvømmelse og erosion
Halsnæs Kommune er omgivet af vand og har mange lavt liggende områder, hvilket er med til at øge sårbarheden overfor kommende klimaforandringer. I kommuneplanen er der på baggrund af erfaringer, data fra klimaatlas og andre statslige data, udpeget relevante kilder i forhold til oversvømmelse og erosion.
De kilder til oversvømmelse og erosion, som i kommuneplanen ligger til grund for vurdering af, om der skal stilles krav om etablering af afværgeforanstaltninger er:
- Højtstående terrænnært grundvand
- Nedbør på terræn
- Havvandsstigning/stormflod
- Kyst erosion
På kort 2.1.1-2.1.4 er det muligt at se, hvor man i fremtiden forventer, at ville kunne se udfordringer i forbindelse med oversvømmelse og erosion jf. de forskellige kilder. Kortet skal betragtes som et screeningskort. Og der vil som oftest skulle laves yderligere undersøgelse i forbindelse med konkrete projekter.
I forhold til vand på terræn er det nødvendigt at skelne mellem hverdagsregn og ekstremregn. Hverdagsregnen er en betegnelse for de mere almindelige regnhændelser, som vi forholdsvis ofte oplever. Her er det spildevandsplanen der sætter rammerne for, om den regn, der falder, kan ledes i kloak, hvilket varierer fra område til område. Og derfor altid er noget der skal tages stilling i forbindelse med planlægningen.
Ekstremhændelser derimod er hændelser, der sker sjældent. I forhold til ekstremregn har forsyningen ikke pligt til at håndtere regnvandet; det skal i stedet håndteres lokalt på området. De områder, hvor der i planlægningen skal arbejdes med ekstremregn hændelser og eventuelt laves afværgeforanstaltninger, er dem, der er udpeget på kort 2.1.1-2.1.4.
Data og baggrundsviden
I kommenplanen er der vist kort, som udpeger områder, der kan være udfordret i forhold til oversvømmelse og erosion.
Kortet er udarbejdet på baggrund af følgende:
Stormflod
Havvandsstigningskort (kort 2.1.1) viser, hvor på terræn man kan forvente vand ved forskellige hændelse (se mere om hændelser i boksen hændelser). Kortet er udarbejdet ved at benytte data fra DMI’s klimaatlas (se boksen klimaatlas). De data, som benyttes, er lavet på baggrund af klimascenariet RCP 8.5 SSP 7mere information se boksen scenarier) og tager udgangspunkt i, hvad man forventer i forhold til stormflodshændelser i 2071-2100. Forventningerne til størrelsen på en stormflod er behandlet i modeller udarbejdet af NIRAS, som tager højde for etableringen af sluse og, at Classens Dige er forhøjet til 2.5 meter. Kortet har en usikkerhed på 5-6 cm og tager ikke nødvendigvis højde for genstande med en tykkelse på under 40 cm. Kortet er et screeningskort og kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.
I forhold til udfordringer med havvand ser vi dem specielt i Frederiksværk By samt på Hundested havn. Udfordringer af den karakter vil ikke kunne løses i forbindelse med et enkelt lokalt projekt, men kræver en overordnet løsning, der arbejde ved eller tæt ved, hvor problemet opstår.
Vand på terræn.
Kortet (kort 2.1.2), der viser vand på terræn, viser, hvor man vil kunne forvente, at vandet samler sig på terræn ved forskellige hændelser i fremtiden (se mere om hændelser i boksen hændelser). Kortet er udarbejdet på basis af data fra DMI’s klimaatlas (mere information i boksen klimaatlas). Data, der benyttes, er lavet på baggrund af klimascenariet RCP 8.5 (Mere information se boksen Scenarier) og tager udgangspunkt i forventningerne for år 2071-2100. De forskellige regnhændelser er derefter bearbejdet. Der er alene vist frit vand med en udbredelse på mere end 750 m2 og en dybde på mere end 10 cm. Udpegningerne tager ikke hensyn til forhold som nedsivningspotentiale, kloak mv. Kortet er et screeningskort og kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.
Terrænnært grundvand
Kortet (kort 2.1.3) er lavet på baggrund af statslige data fra KAMP. Kortet viser de steder hvor det terrænnære grundvand i dag vurderes at ligge i 0-1 meters dybde, samt hvor det i fremtiden kan forventes at ligge i 0-1 meters dybde. Den terrænnære grundvandstand kan variere meget lokalt og der er flere steder hvor der pumpes grundvand væk, hvilket ikke fremgår af kortet. Kortet er et screeningskort og kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser på relevante tidspunkter af året er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning
Kysterosion
Erosionskortet (kort 2.1.4) for nordkysten er lavet på baggrund af data fra Kystdirektoratets værktøj Kystatlas og Kystplanlægger samt kommunes overordnede kendskab til strækninger. I vurdering af erosionsrisikoen tager både højde for den kroniske- og den akutte erosion. Ved at benytte erosionsfarekortet i kystplanlægger tages desuden højde for at der på flere kyststrækninger i fremtiden forventes en større erosion.
I forbindelse med forarbejdet til af kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid, er det blevet vurderet at en stor del af den hårde kystbeskyttelse er underdimensioneret i dag og styrken af konstruktionerne reduceres yderligere i fremtiden som følge af erosion og havspejlsstigning.
I fjorden er kendskabet til tilstanden af den allerede etablerede kystbeskyttelse mindre, end den er på nordkysten. Grundet den begrænsende og uens viden om eksisterende kystsikring tager kortet ikke forbehold for det, men det vil være et element som skal indgå i forbindelse med et konkret projekt.
Kortet er et screeningskort og kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning
Samarbejde med andre kommune
Vand kender ikke til kommunegrænser, derfor er det nødvendigt, at der i den konkret planlægning af afværgeforanstaltninger, vurderes om der kan være følgevirkninger i nabokommuner. Hvis det er tilfældet, bør nabokommunen inddrages i planlægningen.
Større projekter for at afværge af oversvømmelse eller erosion kan med fordel planlægges i samarbejde med andre kommuner. Et eksempel på et sådant samarbejde er Nordkystens Fremtid. Her samarbejder de tre nordkystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør. Projektets formål er at sikre ejendomme, strande og rekreative arealer langs nordkysten mod havets erosion. Dette planlægges gjort ved at lave en strandfodring med sand, grus og ral, langs hele nordkysten.
Læs mere om projektet på Nordkystens Fremtids hjemmeside www.nordkystensfremtid.dk.
Klimaatlas
Klimaatlas er udarbejdet af DMI og er lavet for at give kommunerne et ensarte datagrundlag, de kan benytte i deres klimatilpasningsindsats. Klimaatlas indeholder en landdækkende database med datasæt, som giver et bud på det fremtidige vejr i forhold til blandt andet skybrud og stormflod.
Du kan finde klimaatlas på https://www.dmi.dk/klimaatlas/
Hændelser
Hændelser beskriver den hyppighed, hvormed en given vejrhændelse statistisk set vil forkomme. F.eks. dækker begrebet en 10 års regnhændelse over den mængde regn, som i et givet tidsrum statistisk set vil forekomme 1. gang hvert 10 år.
Klimascenarier
Fremtidens vejr afhænger i høj grad af den fremadrettede udledning af drivhusgasser på jorden. Da man ikke kender den fremtidige udledning af drivhusgasser, kan man lave forskellige scenarier, der forudsiger fremtidens udledning. Et scenarie er en ”hvad nu hvis” beregning af, hvordan udledningen af drivhusgasser vil være fremadrettet – og dermed også hvordan klimaet kan forventes at blive under forskellige forudsætninger.
Størstedelen af den klimadata som benyttes i kommuneplanen er lavet på baggrund af et klimascenarie kaldet RCP 8.5. som er et af 4 scenarier udviklet af FN’s klimapanel.
Samarbejde med andre kommuner
Vand kender ikke til kommunegrænser, derfor er det nødvendigt, at der i den konkret planlægning af afværgeforanstaltninger, vurderes om der kan være følgevirkninger i nabokommuner. Hvis det er tilfældet, bør nabokommunen inddrages i planlægningen.
Større projekter for at afværge af oversvømmelse eller erosion kan med fordel planlægges i samarbejde med andre kommuner. Et eksempel på et sådant samarbejde er Nordkystens Fremtid. Her samarbejder de tre nordkystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør. Projektets formål er at sikre ejendomme, strande og rekreative arealer langs nordkysten mod havets erosion. Dette planlægges gjort ved at lave en strandfodring med sand, grus og ral, langs hele nordkysten.
Læs mere om projektet på Nordkystens Fremtids hjemmeside www. nordkysten.helsingor.dk
Retningslinjer nedenfor gælder i forbindelse med al lokallægning hvor der planlægges for håndtering af hverdagsregnvand og/eller afværgeforanstaltninger i udpegede risikoområder
2.1.1 I forbindelse med lokalplanlægning skal risikoen for oversvømmelse, og problemer med bortledning af vand vurderes. Der skal gennem lokalplanlægning sikres, at håndteringen af regnvand kan ske på en forsvarlig måde både i forhold til bygninger, infrastruktur og miljø.
2.1.2 I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres, at opførsel af ny bebyggelse, befæstelse eller terrænændringer ikke ændrer overfladevandets naturlige strømningsvej til ulempe for naboarealer.
2.1.3 I forbindelse med lokalplanlægning skal den valgte løsning/afværgeforanstaltning være tilpasset stedet og nærområdet.
2.1.4 I forbindelse med lokalplanlægning skal den valgte løsning/afværgeforanstaltning i størst muligt omfang skabe en merværdi for området og brugerne.
2.1.5 I forbindelse med lokalplanlægning skal den valgte løsning/afværgeforanstaltning i det omfang det giver mening bestå af flere små løsninger der er koblede frem for en stor.
2.1.6 I forbindelse med lokalplanlægning skal den valgte løsning/afværgeforanstaltning i det omfang det er muligt være en grønløsning der har fokus på hjemmehørende arter og en forøget biodiversitet
2.1.7 Ved anlæg af større offentlige rekreative anlæg, skal det undersøges og overvejes, om disse samtidig kan få funktion af arealer til håndtering af regnvand.
Se desuden retningslinjer omkring spilvand i afsnit 7.2
Retningslinjer nedenfor gælder alene håndtering af hverdagsregn
2.1.8 I forbindelse med lokalplanlægning skal det som udgangspunkt sikres at al regnvand håndteres på egen grund.
2.1.9 I forbindelse med lokalplanlægning skal der sikres arealer til håndtering (forsinkelse, nedsivning) af det regnvand som ikke håndteres i kloaksystemet.
Retningslinjerne nedenfor gælder alene for områder som er udpeget som risikoområder for oversvømmelse og erosion.
Nedenstående retningslinjer gælder alene i forbindelse med planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og/eller ændret arealanvendelse i områder, der på kort 2.1.1, 2.1.2, 2.1.3 eller 2.1.4 er udpeget som områder, der nu og/eller i fremtiden er i risiko for at blive udsat for erosion eller oversvømmelse
2.1.10 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder der på kort 2.1.2 er udpeget som udfordret i forhold til nedbør på terræn skal der laves nærmere undersøgelser af den reelle udfordring. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i en 100-årshændelse på døgn niveau i 2100 og benytte scenarie SSP 3-7,0 eller RCP 8.5.
På baggrund af undersøgelserne skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at bygninger og adgangsveje ikke bliver oversvømmet i det undersøgte tidsrum.
2.1.11 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og/eller ændret areal anvendelse i områder, som på kort 2.1.4 er udpeget som områder med lille, moderat eller stor erosion, skal der laves nærmere undersøgelser af den reelle udfordring. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i en 100-årshændelse i 2100 og benytte scenarie SSP 3-7,0 eller RCP 8.5.
I områder med kystlinje udpeget som områder med lille erosion skal undersøgelsen omfatte fra skræntfod og 10 meter ind i landet.
I områder med kystlinje udpeget som områder med moderat erosion skal undersøgelsen omfatte fra skræntfod og 30 meter ind i landet.
I områder med kystlinje udpeget som områder med stor erosion skal undersøgelsen omfatte fra skræntfod og 100 meter ind i landet.
På baggrund af undersøgelserne skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at bygninger og adgangsveje ikke bliver udsat for erosion i det undersøgte tidsrum.
2.1.12 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder der på kort 2.1.3 er udpeget som udfordret i forhold til højtstående terrænnært grundvand skal der laves nærmere undersøgelser af den reelle udfordring.
Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i de nutidig forhold samt de forventede udfordringer frem mod 2100.
På baggrund af undersøgelserne skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at bygninger og adgangsveje ikke bliver ødelagte af højtstående terrænnær grundvand i det undersøgte tidsrum.
2.1.13 Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret areal anvendelse i områder, der på kort 2.1.1 er udpeget som udfordret i forhold til oversvømmelse, som følge af stormflod skal der laves nærmere undersøgelser af den reelle udfordring. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i en 100-årshændelse på døgn niveau i 2100 og benytte scenarie SSP 3-7,0 eller RCP 8.5. Ved byggeri tæt ved kysten skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes om der skal indgå et bølgetillæg i undersøgelsen.
På baggrund af undersøgelserne skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at bygninger og adgangsveje ikke bliver oversvømmet af havvand i forbindelse med stormflod i det undersøgte tidsrum
2.1.14 I forbindelse med planlægning af anlæg og bygninger af særlig samfundsmæssig betydning eller hvor der kan ske ekstra store mennesker eller miljømæssige skader ved oversvømmelse eller erosion, kan der stilles krav om et højere sikringsniveau.
2.1.15 I forbindelse med planlægning hvor der skal planlægges for afværgeforanstaltninger i udpegede risikoområder kan veje og stier benyttes som vandveje - det skal i det konkrete tilfælde vurderes om en sådan løsning vil være mulig
2.1.16 Etablering af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse og erosion, som kan påvirke på tværs af kommunegrænser, kan kun etableres i dialog med den berørte kommune.
Kort 2.1.1 - Havvandsstigning
Kortet er en repræsentation af en modelberegning. Udbredelsen af havvand på terræn ved de forskellige hændelser kan i praksis afvige fra kortet. Kortet har en usikkerhed på 5-6 cm i højden og har ikke nødvendigvis medtaget objekter med en tykkelse på mindre end 40 cm. Ved havvandsstigning kan vandet på terræn godt placere sig anderledes.
Kort 2.1.2 - Vand på Terræn
Kortet er en repræsentation af en modelberegning. Kortet tager ikke højde for naturlig dræning eller kloakering. Udbredelsen af vand på terræn ved de forskellige hændelser kan derfor afvige markant fra det, som vises på kortet.
Kort 2.1.3 - Høj grundvandsstand
Kortet er lavet på baggrund af modelberegninger. Overløb kan derfor godt få en anden udbredelse på terræn end vist på kortet.
Kort 2.1.4 - Kysterosion
Kortet er en repræsentation. På nordkysten er der på store strækninger hård kystbeskyttelse. Graden af erosion, som vises på kortet, tager på nordkysten ikke hensyn til kystbeskyttelsesanlæg. Den reelle grad af erosion kan derfor være mindre end, hvad kortet viser.
