2.3 Bynatur

Bynatur hvad er det?

I disse år er natur noget, der er i fokus både i forhold til bevægelse, biodiversitet og positiv effekt på befolkningens mentale sundhed. Bynaturen, altså den natur (planter og dyr) som er i byer og boligområder har på nogle områder en anderledes karakter og funktion, end den natur man oplever ude i det åbne land. I forbindelse med planlægning af både boliger, virksomheder og offentlige arealer der det derfor af stor betydning at det grønne medtænkes.

Grænsen mellem natur og bynatur er ikke helt klar.  Overordnet kan man sige, at natur har til formål at skabe biodiversitet, har fokus på naturlige processer og har en berettigelse i sig selv. Bynaturen har derimod også sin berettigelse i forhold til mennesket, idet formålet med Bynatur blandt andet er at understøtte eller selv skabe funktioner i byen eller boligområdet. Det kunne f.eks. være rekreative tiltag, klimatilpasning eller omgivelser der er rare at færdes i.

For at styrke arbejdet med bynaturen og tydeliggøre hvilken kvaliteter vi i Halsnæs kommune anser som vigtige at medtænk i forbindelse med byudvikling omhandler et af de tre temaer i natur- og klimaambitioner byudvikling, bynatur. Her opstilles syv principper som der skal være fokus på i forbindelse med byudvikling.

  • Bynaturen skal tilpasses det konkrete sted og være med til at skabe eller understøtte områdets karakter
  • Medtænke forbindelser til eksisterende naturområder og stinet
  • Eksisterende store ældre træer og markant beplantning bevares og indtænkes i projektet
  • Terrænbearbejdning skal bruges til at skabe rumlighed og gode landskaber
  • Belægning og belægningstyper tilpasse det konkret projekt.
  • Beplantning skal give en merværdi
  • Variation i beplantning skal give spændende områder og understøtte biodiversitet

Man kan finde Klima- og naturambitioner på kommunes hjemmeside.

Biodiversitet i byen
Selv om bynatur er noget andet end den natur man finder i det åbne land, er det som udgangspunkt vigtigt at man også tænker nature når man planlægger for bynatur.  Dette kan f.eks. være ved at se på, om det vil være meningsfuldt at arbejde med hjemmehørende arter og biodiversitet. 

Biodiversitet i bebyggede områder.

Biodiversitet som en del af bynaturen har ofte en lidt anden karakter end den biodiversitet man kan finde ude i naturen, men med lidt overvejelse kan bynaturen på være med til at understøtte biodiversiteten.

Biodiversitet i mere bebyggede områder handler ofte ikke om store arealer, men om at sikre, at de grønne områder, der anlægges, er med til at understøtte biodiversiteten.  Dette kan både gøres ved at medtænke natur, som allerede er til stede, ind i et konkret projekt, og ved at etablere ny beplantning, hvor man sikre at forudsætningerne for biodiversitet er til stede, fx ved at benytte et varieret udvalg af hjemhørende eller lokale planter, som er tilpasset de behov og forudsætninger, som er på

Biofaktor.

Som beskrevet tidligere er bynaturen vigtig for folks velbefindemede. Et værktøj som er med til at understøtte at der i forbindelse med byudvikling etableres grønt er biofaktor. Biofaktor er et udtryk for volumen af beplantning eller sagt på en anden måde: hvor grønt et område er.

En høj biofaktor behøver derfor ikke nødvendigvis at betyde at biodiversiteten i et område er høj. Biofaktoren fortæller alene om omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Biofaktor er et godt værktøj i planlægningsfasen af nye områder, da der er en stor fleksibilitet i måderne, hvorpå man kan opnå en given biofaktor. Det er dog vigtigt at biofaktoren ikke står alene, men at man medtænker både hvordan beboer og/eller bruger kan få gavn af det grønne samt at der etableres er tilpasset det konkret projekt og naturgrundlag.

I forbindelse med lokalplanlægning stilles der krav om mimimus biofaktor. Se mere om biofaktor og udregning af denne i bilag 1.

2.3.1 Når der laves lokalplanlægges for samlede ny bebyggelser, skal der planlægges for en minimums biofaktor. 

Biofaktoren i tæt-lav boligområde skal være mindst 0,4.

Biofaktor i etagebyggeri skal være på mindst 0.4.

Biofaktor i forbindelse med kontor, dagligvare og virksomhedsbyggeri skal være mindst 0.3.

Den konkret biofaktor for offentlige institutioner skal vurderes i forhold til det konkret projekt. Der skal dog altid arbejdes på at sikre at området bliver grønt.

I forbindelse med planlægning for åben-lav bebyggelse skal det i det konkret projekt overvejes om det giver mening at arbejde med biofaktor. Der skal dog altid arbejdes på at sikre at området bliver grønt.

Biofaktorens minimumsværdi måles i forhold til når beplantningen er 10 år. Al beplantning skal anlægges samtidig med bebyggelsen for at tælle i biofaktor regnskabet.

2.3.2 I forbindelse med lokalplanlægning for byudvikling eller renoveringer skal beplantningen tilpasse det konkret projekt og sted samt give merværdi for området brugere.

2.3.3 I forbindelse med lokalplanlægning for byudvikling eller renoveringer skal muligheden for forbindelser til eksisterende naturområder og stinet medtænkes.  

2.3.4 I forbindelse med lokalplanlægning for byudvikling eller renoveringer skal særlig værdifuld naturområder med høj biodiversitet, eksisterende store træer og markant beplantning bevares

2.3.5   I forbindelse med lokalplanlægning for byudvikling eller renoveringer bør det undersøges, om placering af og typer af beplantning kan få funktion af grønne forbindelser til eksisterende natur

2.3.6 I forbindelse med lokalplanlægning for byudvikling eller renoveringer skal der, i det omfang det giver mening, stilles krav til at beplantningen understøtter biodiversitet og i overvejende grad bestå af hjemmehørende arter med en bred variation.

Hvad er biodiversitet

Biodiversitet er et udtryk for naturens mangfoldighed. Biodiversitet omhandler al liv på jorden fra store pattedyr, planter over insekter, svampe og bakterier, ofte forbundet med hinanden. Biodiversitet handler både om den genetiske variation inden for en art og om variation mellem arter.