7.5 Grundvand

Grundvandet benyttes i Halsnæs Kommune ligesom i resten af Danmark primært til produktion af drikkevand, og produktionen skal helst foregå med et minimum af forudgående rensning af vandet. Der er derfor i Danmark en stærk tradition for at beskytte grundvandet mod forurening, så vi sikrer den kemiske kvalitet af grundvandet. Derudover beskytter vi også kvantiteten og udnyttelsen af grundvandsressourcen, fordi den udover at levere vand til drikkevand til mennesker også leverer vand til vores vandløb og søer, som vi ønsker, skal have god vandkvalitet og være et godt levested for dyr og planter.

Grundvandsbeskyttelse er en national interesse, som kommuneplanlægningen i Halsnæs Kommune skal være med til at understøtte.

Vandområdeplaner

I vandområdeplanerne er der udpeget flere grundvandsforekomster, som dækker større eller mindre områder i Halsnæs Kommune. Grundvandsforekomsterne er i vandområdeplanerne opdelt i terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster, og alle tre typer af forekomster er udpeget i kommunen. Alle grundvandsforekomsterne er målsat til at skulle have god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Flere af forekomsterne har på nuværende tidspunkt ringe enten kemisk eller kvantitativ tilstand. Ringe kemisk tilstand skyldes primært, at forekomsten er påvirket af pesticider, nitrat eller andre stoffer, som påvirker drikkevandskvaliteten. Ringe kvantitativ tilstand skyldes overudnyttelse af magasinet. I Halsnæs Kommune er det kun et af de dybe kalkmagasiner, der er vurderet i ringe kvantitativ tilstand, forekomsten er udpeget i den sydlige del af kommunen og i nabokommunerne. I nabokommunerne anvendes forekomsten i betydeligt højere grad til indvinding af drikkevand, end den gør i Halsnæs Kommune.

Der indvindes grundvand fra dybe kalkforekomster på Halsnæs-halvøen og i den sydlige del af kommunen. Mens indvinding i resten af kommunen primært foretages fra højere liggende terrænnære og regionale sandforekomster.

De grundvandsforekomster, der udpeget i Halsnæs Kommune kan ses på MiljøGIS.

Vandindvinding

I Halsnæs Kommune er der syv vandforsyninger, der indvinder grundvand til brug for produktion af drikkevand. Grundvandet bliver behandlet med simpel vandbehandling i form af beluftning, afblæsning og sandfiltrering på otte vandværker inden det sendes ud til kommunens borgere. Der bliver i gennemsnit indvundet ca. 1,7 mio. m3 grundvand om året på vandværkerne. De to største drikkevandsforsyninger, Halsnæs Forsyning og Halsnæs Vandforsyning, leverer ca. 70 % af drikkevandet i kommunen.

Vandindvinding af grundvand og overfladevand må kun foretages, hvis der er givet tilladelse til indvindingen. Hovedparten af vandforsyningernes tilladelser til vandindvinding er gældende indtil 2046. Tilladelser til indvinding til industrielt brug eller til brug i landbruget har betydeligt kortere løbetid. Den tilladte vandindvindingsmængde bliver fastlagt ud fra, hvilken type afgrøder eller dyr der skal vandes, ligesom det er banetypen på golfbanen, der er afgørende for hvor meget vand, der kan indvindes til vanding af den.

Vandforsyningernes ledningsnet og forsyningsområder fremgår af Halsnæs Kommunes Vandforsyningsplan, der er under revision i 2025.

Grundvandsredegørelse

Ifølge 'Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse' og den tilhørende vejledning skal kommunen fremlægge en separat redegørelse for forholdet til grundvandsbeskyttelse, hvis der planlægges aktiviteter, der udgør en betydelig risiko for forurening af grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL). Dette kræver en omfattende gennemgang af forskellige grundvandsforhold og en særlig planlægningsmæssig begrundelse for de nye arealudlæg. Derudover skal de tekniske foranstaltninger, der kræves for at beskytte grundvandet, også beskrives. 

Halsnæs Kommune har udarbejdet en grundvandsredegørelse i forbindelse med forslag til kommuneplan 2025. Grundvandsredegørelsen indeholder forudsætninger for planlægning indenfor OSD og IOL, med en beskrivelse af hvilke konsekvenser nye eller ændrede arealudlæg vil få. Derudover er der fastlagt specifikke retningslinjer for eksisterende rammeområder i grundvandsredegørelsen for at beskytte fremtidigt drikkevand.

Hvis der i planperioden udarbejdes kommuneplantillæg, som ændrer anvendelsen og medfører en betydelig risiko for forurening af grundvandet inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), OSD og IOL, kræves der en separat grundvandsredegørelse. Denne redegørelse skal også beskrive de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte grundvandet. 

Kommunens administration indenfor BNBO indebærer generelt, at planlagt eller eksisterende arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil medføre øget risiko for forurening af grundvandet. Aktiviteter betegnes som grundvandstruende, hvis der i forbindelse med aktiviteterne enten direkte eller gennem håndtering af stoffer er risiko for forurening af grundvandet. 

Grundvandsredegørelsen kan ses i bilag 8.

Grundvandsbeskyttelse

Halsnæs Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse blev vedtaget i 2023.

Indsatsplanen beskriver de områder, hvor det er nødvendigt at være ekstra opmærksom for at beskytte grundvandsforekomsterne under jordoverfladen. Indsatsplanen beskriver grundvandsbeskyttende tiltag indenfor de statsligt udpegede OSD, IOL, følsomme indvindingsområder (NFI) og BNBO. Derudover har Halsnæs Kommune i indsatsplanen udpeget yderligere sårbare områder, hvor det vurderes at det er nødvendigt at foretage ekstra beskyttelse af grundvandsressourcen.

De statsligt udpegede områder samt de øvrige udpegninger for grundvandsbeskyttelse kan ses på kort 7.5.

Behov for revision af de gældende indsatsplaner vurderes løbende i dialog med de berørte vandværker.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse kan ses i bilag 8.

BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO)

BNBO er et nærområde omkring en boring til en almen vandforsyning. Afgrænsningen er primært afhængig af geologi og indvindingsmængde, og grænsen på området fortæller, at transporttiden for et miljøfremmed stof fra overfladen til boringen er under et år inden for afgrænsningen og over et år uden for afgrænsningen. Det betyder i praksis, at vandforsyningen har mindre end et år til at reagere, hvis der sker en forurening på overfladen inden for BNBO, hvorimod vandforsyningen har mere end et år til at reagere, hvis der sker en forurening på overfladen uden for BNBO.

BNBO har været i fokus de senere år, og i 2023 har Halsnæs Kommune udarbejdet en risikovurdering inden for BNBO for de boringer som var registreret som indvindingsboringer. Risikovurderingen der er en del af Halsnæs Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse viser, hvor der er behov for indsats til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Risikovurderingen skal fornys, hvis der sker ændringer i anvendelsen af boringerne, eller hvis der kommer nye boringer med BNBO omkring.

I første kvartal 2025 udarbejdede Halsnæs Kommune forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor de BNBOer, hvor risikovurderingen har beskrevet det nødvendigt. Udarbejdelsen af forbud blev foretaget på baggrund af ny lovgivning der trådte i kraft i juli 2024. Såfremt eventuelt nye boringer eller ændringer i risikovurderingen af eksisterende BNBO medfører at der er en fare for grundvandet, skal der ligeledes fremover udarbejdes forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor BNBO.

I Halsnæs Kommune anvendes der ikke pesticider på egne og forpagtede arealer.

De områder der er udpeget for beskyttelse af grundvandet i Halsnæs Kommune kan ses på kort 7.5.

Her kan du læse mere

- Miljømålsloven
- Vandområdeplan 2021-2027 (MiljøGIS)
- Halsnæs Kommunes vandforsyningsplan (under revision)
- Halsnæs Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
- Halsnæs Kommunes grundvandsredegørelse til Kommuneplan 2025

7.5.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Udlægning af områder til bolig vurderes ikke at indebære en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.

7.5.2 Med placering af aktiviteter og/eller anlæg inden for OSD, IOL eller BNBO skal det sikres at det ikke medfører forurening af grundvandet. Særligt grundvandstruende aktiviteter er eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forurenings-komponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter

7.5.3 Særligt grundvandstruende aktiviteter og/eller anlæg må ikke etableres indenfor OSD, IOL eller BNBO med mindre placeringen er nødvendig af særlige lokaliseringsmæssige hensyn. Hvis dette er tilfældet skal der udarbejdes en redegørelse for nødvendigheden, med minimum følgende indhold:

a.  At der er en særlig planmæssig begrundelse for placeringen
b. At placeringen uden for OSD/IOL er undersøgt og ikke fundet muligt
c. At faren for forurening af grundvandsressourcen bliver forebygget, med beskrivelse af hvilke afværgetiltag det vil kræve.

7.5.4 Nye grundvandstruende aktiviteter og anlæg der ønskes placeret indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer, herunder deponering af forurenet jord, skal tage hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i OSD og IOL.

7.5.5 Indenfor OSD må der ikke etableres vertikale jordvarmeanlæg. Regnvandsbassiner til nedsivning af vej/parkeringspladsvand, der ønskes etableret indenfor OSD eller NFI, skal etableres med fast bund

7.5.6 Inden for BNBO må der ikke udbringes spildevandsslam, etableres vertikale jordvarmeanlæg, nedsivningsanlæg for vej og parkeringsvand eller etableres kølevarmelager

7.5.7 Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.

7.5.8 Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke medføre en påvirkning af udpegede vandforekomster i den gældende vandområdeplan.

7.5.9 Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet.

7.5.10 Nye indvindingstilladelser gives på baggrund af en konkret vurdering af fremtidigt behov, evt. forudgående forbrug samt med en vurdering af de miljømæssige påvirkninger på natur, miljø og grundvand.

Vandindvindingstilladelse til indvinding til drikkevand meddeles efter følgende enhedsforbrug:

Boliger

45 m3/person/år

Sommerhuse

45 m3/hus/år

Kolonihaver

25 m3/have/år

Institutioner

55 m3/ansat/år

Byerhverv

20 m3/ansat/år

Landbrug

24 m3/ækv. stk. hornkvæg/år

Svind, Filterskylning mv.[1]

Maks 10 % af den totale indvinding

Vandindvindingstilladelse til mark- og gartnerivanding meddeles efter følgende enhedsforbrug angivet i mm/ha/år:

Afgrøde

Leret Sandjord

Sandet Lerjord

Kartofler

100

60

Frøafgrøder

50

0

Græs uden for omdrift

25

0

Græs og grøntfoder

100

90

Specialafgrøder

100-150

Bær- og frugtavl

100

Containerkulturer

800

Væksthuse

1.000 - 1.500

Vandindvindingstilladelse til vanding af golfbaner meddeles efter følgende enhedsforbrug angivet i mm/ha/år:

Teesteder

100

Greens

275

Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på greenen)

125

Øvrige baner

0

Vandindvindingstilladelse til vanding af idrætsanlæg og udvalgte seværdigheders græsplæner meddeles efter følgende enhedsforbrug angivet i mm/ha/år:

Græsplæner

20

Der gives i udgangspunktet kun tilladelse til indvinding af vand fra egen brønd eller boring, hvis vandet skal bruges erhvervsmæssigt, og det har væsentlig betydning for opretholdelsen af erhvervet på ejendommen. Det forudsættes, at indvindingsanlægget er indrettet, så der ikke kan ske forurening af grundvandet.

Fodnoter:
[1] Vandværker som forsyner sommerhusområder har typisk et relativt stort ledningsnet og lille samlet forbrug. Det betyder, at vandværker som overvejende forsyner sommerhuse har et større svind i % af det totale forbrug end vandværker som forsyner tætbebyggede byområder.

Kort 7.5 Drikkevandsinteresser


Se kortet i stort format

Lovgrundlag

Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens § 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.