6.2 Tekniske anlæg

Betegnelsen tekniske anlæg omfatter transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Det kan f.eks. være sporanlæg, stationer, rensningsanlæg, affaldsdeponerings- og affaldsbehandlingsanlæg, vindmøller, oplagspladser mm.

Ifølge planloven skal kommuneplanen udpege arealer til tekniske anlæg og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne skal f.eks. indeholde krav til et anlægs placering, eller de kan fastlægge hvilke påvirkninger, der må være på naboområder i form af f.eks. støj, vibrationer og luftforurening mm.

Højspændingsledninger og naturgasnet

Der er højspændingsforbindelser og naturgasnet i kommunen, men El-infrastruktur-og gasselskabet har ikke konkrete planer om at udbygge de eksisterende ledningsnet. Halsnæs Kommune udlægger derfor ikke nye arealer til denne form for tekniske anlæg. Naturgassen er generelt under udfasning, men det vil være en længere proces, og der vil kunne være industrikunder i længere tid. Elnettet kan få behov for udbygning fremadrettet med øget forbrug til varmepumper, solenergianlæg og opladning af køretøjer. Elnettet er beskyttet gennem servitutter, der håndhæves restriktivt.

Der bør ikke opføres boliger og institutioner for børn tæt på eksisterende højspændingsanlæg, og nye sådanne bør ikke etableres tæt på eksisterende boliger og institutioner for børn. Da der ikke er nogle retningslinjer må det vurderes fra gang til gang.

Master

Placering af master og antenner til radiokommunikationsformål sker efter reglerne i bygge-, plan- og naturbeskyttelseslovgivningen samt masteloven. Halsnæs Kommune har desuden vedtaget en række bestemmelser for opstilling af telemaster og mobilantenner. Bestemmelserne omfatter dels generelle principper og dels principper i forskellige områder (f.eks. boliger og erhverv). Disse bestemmelser skal også overholdes ved opstilling af master og antenner. Generelt skal telemaster behandles positivt, da en god dækning er vigtigt for den digitale kommunikation, virksomheder og private. Det skal dog ikke ske for enhver pris, men man må indstille sig på at kunne skulle tåle mere med telemaster end med andre former for master.

Vindmøller

Moderne vindmøller er mindst i 100-150 meter høje, og er meget markante landskabselementer, der kræver meget omtanke at placere i landskabet. I Kommuneplan 2025 er der ikke udlagt et områder til vindmøller til møller på op til 70 meters højde. Halsnæs Kommune har vurderet, at der ikke er egnede lokaliseringsmuligheder for nye store vindmøller i Halsnæs Kommune, idet der ved f.eks. 150 meter høje møller reelt ingen placeringsmuligheder findes.

I dag er der to vindmølleområder med møller i kommunen samt en enkeltstående større mølle. Det er dels et område nordvest for Torup (to af fire mulige er opstillet), dels et område syd for Hågendrup (alle mulige er opstillet) og en mølle ved Dyssekilde øst for Torup. Møllerne har en totalhøjde på mellem 55 og 70 meter. I Kommuneplan 2025 gives der alene mulighed for at opsætte eller udskifte møller på det lokalplanlagte område nordvest for Torup.

Der er mulighed for at opsætte husstandsmøller i kommunen. Husstandsmøller er enkeltstående vindmøller med spinkel konstruktion og en navhøjde op til 15 meter og en totalhøjde på maksimalt 25 meter. Opsætning af husstandsmøller i landområdet kræver landzonetilladelse. Det er et særligt vilkår for Halsnæs Kommune, at stort set hele kommunen ligger indenfor kystnærhedszonen, der er en 3 kilometers planlægningszonen fra kysten. Der skal gives en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at opsætte husstandsmøller i zonen.

Husstandsmøller er ikke mulige i sommerhusområder eller byzone. Mini- og mikromøller er ikke mulige i sommerhusområder, men under visse forudsætninger i byzone. 

I byzone kan der være mulighed for at etablere mine- og mikromøller, hvor det kan ske uden at medføre større visuelle gener for naboerne - herunder reflekser og skygger. Som udgangspunkt er de oftest mest egnede i erhvervsområder eller ved større bebyggelser. Møllerne skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til bygningens karakter. Ofte kan en placering på flade tage eller terræn være god. Mini- og mikromøller skal indordne sig under den overordnede arkitektur, hvilket kan hindre en opsætning på visse samlede bebyggelser, hvor det ikke passer ind. Der må ikke placeres mini- eller mikromøller på bevaringsværdige bygninger eller i kulturmiljøer. Mini- eller mikromøller kan både være mere traditionelle møller med en rotor, men kan også være lodrette eller vandrette cylindermøller med mere. Nogle former kan være mere velegnet til boliger end andre i forhold til eventuelle gener og den visuelle påvirkning.

Halsnæs Kommune har i 2008 underskrevet en aftale om at være klimakommune. Det betyder, at de kommunale virksomheder skal reducere deres CO2 udslip med 2 procent om året. Derudover er der indgået en aftale med Elsparefonden om at reducere elforbruget med 2 procent om året. Byrådet har en vision om, at Halsnæs skal være en bæredygtig kommune, og derfor er der et ønske om at benytte en større andel af vedvarende energi, hvorfor der vil være meget fokus på lokal brug af solenergi og i mindre omfang små vindmøller i fremtiden.

Solenergianlæg

Solenergianlæg er et vigtigt element i den nationale indsats for at forbedre klimaet og skabe uafhængighed af energileverandører udenfor landets grænser. i de senere år blevet meget udbredte. Det gælder mindre individuelle anlæg og store anlæg til forsyning af mange husstande. Anlæggene udføres i dag, således at refleksionerne er meget små og dermed skaber forholdsvis få refleksionsgener. Visuelt kan solcelleanlæg godt virke voldsomme – specielt ved placering i det åbne land, men der arbejdes løbende på løsninger, der gør det muligt at integrere små anlæg bedre i bygningernes tage og facader.

Individuelle solenergianlæg til forsyning af en enkelt bolig- eller erhvervsejendom kan etableres på bygningernes tage eller på terræn såfremt de ikke har et omfang, der får en industriel karakter på grund af størrelsen. I landzone skal sådanne anlæg placeres i tilknytning til ejendommens hovedhus eller primære driftsbygninger. Anlæggene må ikke placeres direkte i skel til nabo. I landzone vil det altid være en konkret vurdering, om et anlæg kan lade sig gøre på det pågældende sted.

I Halsnæs Kommune er der vedtaget en negativudpegning, som har ført til, at der kun er ganske få områder i kommunen, hvor store solenergianlæg, som ikke har en væsentlig lokal tilknytning, kan opstilles. Disse områder er ikke udlagt som energiparker, hvorfor alle beskyttelsesinteresser, lovgivning og udpegninger skal overholdes. Store solenergianlæg, der har en væsentlig lokal tilknytning, vil skulle vurderes i hvert enkelt tilfælde og tilpasses bedst muligt til et område, hvis det vurderes, at det overhovedet er muligt at etablere. Det kunne f.eks. være anlæg til forsyning af et mindre lokalsamfund eller i tilknytning til et lokalt varmeforsyningsanlæg, industrianlæg eller lignende.

Solenergianlæg bør placeres på egnede steder i landzonen, og ikke omfatte arealer til erhvervs- eller boligudvikling. Der er indført en række retningslinjer for solenergianlæg i kommunen - både generelt og ved lokalplanlægning.

Store solenergianlæg, der forsyner mere end en enkelt ejendom, må kun etableres i landzone eller i byzoneområder, der er udlagt til tekniske anlæg eller i randzoner af erhvervsområder. Ved etablering i erhvervsområder må et anlæg ikke optage plads, der reelt kan anvendes til erhvervsbyggeri eller udendørs lager-, parkerings- og produktionsarealer. I landzone kan anlæg kun etableres under hensyntagen til såvel omkringliggende naboer og beskyttelsesinteresserne for området. Nye anlæg vil typisk blive udlagt gennem et kommuneplantillæg.

Mulighederne for mini- og mikromøller samt solenergianlæg understøtter Halsnæs Kommunes Klimahandleplan 2023.

Forsyningsvirksomheder

Vandforsyning

Drikkevand til borgerne produceres af 7 almene vandforsyninger på 8 vandværker i Halsnæs Kommune. Halsnæs Forsyning er den største producent af drikkevand, som leverer vand i Ølsted, Store Havelse, Frederiksværk, Auderød, dele af Vinderød samt i Evetofte og Melbyområderne, mens de øvrige vandforsyninger leverer i resten af kommunen. Derudover er der en række ejendomme i landområderne, der har egen drikkevandsindvinding.

Ud over almindeligt brugsvand har stålvalseværkerne lov til at indvinde vand fra Arresøkanalen til brug i produktionen, ligesom der er flere husdyrbrug og plantebrug der har egen indvinding til vanding af dyr og marker.

Spildevand og regnvand

Der er to større renseanlæg i Halsnæs Kommune: Melby og Store Havelse som drives af Halsnæs Forsyning. Økosamfundet Hvidkilde har et fælles privat beplantet filteranlæg med nedsivning.

Regnvandshåndtering foregår spredt i kommunen i flere typer af lokale løsninger fra nedsivning i faskiner i private haver over fælles private regnvandsløsninger, fra Halsnæs Forsynings regnvandsbassiner til separat regnvandshåndtering. Fra fælleskloakerede områder håndteres regnvand på renseanlæg.

Varme

I Halsnæs Kommune er der to fjernvarmeværker under Halsnæs Forsyning. De leverer varme i henholdsvis Frederiksværk, Melby, Kregme og Ølsted samt i Hundestedområdet.

I 2022 kom der stor fokus på at udfase naturgassen og udbygge fjernvarmen. Halsnæs Forsyning udvider derfor fjernvarmenettet i Frederiksværk til Ølsted, Kregme Syd, Melby og Asserbo, mens der i Hundested udvides mod Lynæs.

Halsnæs Forsyning har i Frederiksværk hidtil primært anvendt flis, træpiller, nøddeskaller og non-food olie i mindre omfang. Varmeforsyningen er her under omstilling til primært at producere varme gennem varmepumper og elpatroner. Værket vil derfor efterhånden alene anvende vedvarende energi. Det undersøges, om det kan lade sig gøre at anvende overskudsvarme fra industrien, men reglerne herfor ikke særligt hensigtsmæssige.

I Hundested bruges varmepumper, flis, naturgas og er er et stort solenergianlæg.

I resten af kommunen er der individuel opvarmning. Naturgas som varmekilde i boliger er under udfasning.

Affald og genbrug

Der er indført et nyt affaldssystem i Halsnæs Kommune, hvor der sorteres i 10 fraktioner - heraf dog to ved fælles anlæg, så der kun er otte hjemme. Det nye system omfatter også sommerhuse og det åbne land. Derudover indsamles batterier, små-elektronik og papir ved husstanden. Der er to genbrugsstationer. En ved industriområdet i Ullerup i Hundested og en ved Havnevej i Frederiksværk. Begge steder kan der afleveres haveaffald og sorteret affald i øvrigt.

Affald til deponi køres til depoter i hovedstadsområdet. Brændbart affald bliver kørt til forbrænding hos Vestforbrænding. Genbrugeligt affald fra genbrugsstationerne og anden indsamling køres til forskellige modtageanlæg. En mere detaljeret beskrivelse af affaldshåndteringen kan ses i kommunens affaldsplan.

Forurenet og ren jord

Der findes mindre anlæg til kartering af jord i Halsnæs Kommune.

Der findes ingen anlæg til deponering af forurenet overskudsjord i kommunen. Der er heller ikke planer om at etablere sådanne anlæg.

Ren jord anvendes i en række situationer til f.eks. støjvolde, mindre terrænreguleringer, jordfornyelse på landbrugsarealer. Der er også anvendt ren jord til opfyld af Inderhavnen ved Havnevej i Frederiksværk (mellem Havnevej 25 og indgangen til Dansteel). Der er pt. ikke anlæg til deponering af større mængder ren jord i Halsnæs Kommune.

I forbindelse med nyanlæg af større boligområder eller større enkeltprojekter tilstræbes det så vidt muligt at skabe jordbalance i projektet.

Tilkørt jord skal ske efter gældende jordflytningsregler. Det betyder, at der ofte vil være krav om udtagning af prøver til analyse.  Tilførsel af ren jord skal i øvrigt ske efter gældende regler for deponering af ren jord samt under hensyntagen til beskyttelsesinteresser med mere, især hvis det sker i det åbne land.

Biogas

Der har fra Kommuneplan 2013 været krav om, at alle kommuner skal fastlægge retningslinjer for lokalisering af fælles biogasanlæg. Baggrunden er, at der i Danmark som helhed er en stor husdyrproduktion set i forholdet til landets størrelse. Det betyder, at der også er forholdsvis store mængder husdyrgødning, som skal håndteres og anvendes på en miljømæssig forsvarlig måde. Traditionelt opsamles husdyrgødningen i gylletanke inden den bringes ud på markerne. Ved i stedet at behandle husdyrgødningen i et biogasanlæg inden det bringes ud på markerne, kan man opnå en række samfundsmæssige, miljø- og landbrugsmæssige fordele.

Biogasanlæg, der behandler husdyrgødning, kan enten være et lille gårdanlæg, der behandler husdyrgødning fra en enkel landbrugsbedrift, eller et fælles biogasanlæg, der behandler husdyrgødning fra flere landmænds bedrifter.

Biogassekretariatets analyse
Miljøministeriets Biogassekretariat har tidligere udarbejdet en analyse for Halsnæs Kommune om potentialet for biogasanlæg, der primært behandler husdyrgødning. Analysen viste, at potentialet for placering af et biogasanlæg i Halsnæs kommune er begrænset, særligt fordi kommunen er forholdsvis tæt befolket, der er et meget begrænset antal husdyr og der er mange beskyttelsesinteresser for landskab, natur og kulturhistorie. Se redegørelseskort bagest i afsnittet.

Anden biomasse til biogasanlæg
Biogasanlæg kan med fordel behandle andre former for organisk affald end husdyrgødning, og særligt i vores del af landet, hvor der ikke er så mange husdyr, er det relevant at se på mulighederne for, at et biogasanlæg kan behandle både husdyrgødning såvel som ”det grønne affald” fra husholdningerne og haveaffald og lignende. I dag indsamles det organiske (grønne) affald fra de husholdninger, der ligger i byer og bymæssige bebyggelser. Desuden har Halsnæs Forsyning et anlæg til kompostering af haveaffald og lignende. Det vil derfor være oplagt, at et eventuelt biogasanlæg i Halsnæs både vil behandle husdyrgødning, organisk husholdningsaffald samt evt. haveaffald.

Husdyrgødning
Ifølge jordbrugsanalyser.dk er der i Halsnæs Kommune 1.119 DE svarende til 22.400 tons om året. Husdyrbrugene er især koncentreret omkring Sverkilstrup, hvor der er 2 store kvægbrug.

Organisk husholdningsaffald
Det organiske affald bliver indsamlet fra husholdningerne i byområder og bymæssige bebyggelser. Det organiske affald fra husholdningerne bliver i øjeblikket kørt til et biogasanlæg uden for kommunen.

Haveaffald og lignende
Ved genbrugsstationen i Frederiksværk har kommunen et komposteringsanlæg, der behandler haveaffald, der bliver afleveret på de to genbrugsstationer i henholdsvis Hundested og Frederiksværk.

Der udpeges ikke arealer til placering af biogasanlæg i Halsnæs Kommune. Det skyldes dels, at mængderne af husdyrgødning og organiske husholdningsaffald er for begrænsede til at understøtte et biogasanlæg, at kommunen er relativ tæt befolket, og at der er relativ mange beskyttelsesinteresser i det åbne land, som placeringen af et fælles biogasanlæg vil være i strid med. Der kan dog efter en nærmere analyse måske være grundlag for et lille gårdbiogasanlæg i forbindelse med et af de største husdyrbrug i kommunen.

Her kan du læse mere

- Mastevejledning fra IT- og Telestyrelsen

- Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller

- Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

- Halsnæs Kommunes spildevandsplan

- Halsnæs Kommunes vandforsyningsplan

- Halsnæs Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

- Masteregler i Halsnæs Kommune, se bilag 3

- Miljøbeskyttelsesloven

- Regulativ for Jordstyring i Halsnæs Kommune

- Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Højspændingsledninger og naturgasnet

6.2.1 Der udlægges ikke nye arealer til højspændingsledninger og naturgasnet i Halsnæs Kommune.
Høje objekter må ikke placeres nærmere respektafstanden fra højspændingsledninger end objektets totalhøjde. Og høje elektrisk ledende objekter må ikke placeres nærmere respektafstanden fra højspændingskabelanlæg end 50 meter med mindre der beskyttes mod spændingsstigninger i jorden.

Master

6.2.2 Halsnæs Kommunes vejledning for opsætning af telemaster og mobilantenner skal danne udgangspunkt for opsætning af master og antenner. Se bilag 3.
Generelt bør telemaster, der opfylder et bredere formål tillades for at fremme den digitale kommunikation - dog under hensyntagen til væsentlige natur- og landskabsinteresser.

Vindmøller

6.2.3 Der kan kun lokalplanlægges for udskiftning eller nyopstilling af store møller inden for det udpegede vindmølleområde nordvest for Torup.

6.2.4 Der kan maksimalt opstilles 3 møller ved nyopstilling eller udskiftning, og de skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand.

6.2.5 Vindmøller i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter.

6.2.6 Den enkelte vindmølles totalhøjde må, indtil en analyse giver mulighed for at ændre retningslinjen gennem et kommuneplantillæg, ikke overstige 70 m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være 1:1 (+/- 20 %)

6.2.7 Der må ikke udlægges nye arealer til støjfølsom anvendelse omkring udlagte vindmølleområder, med mindre kommunen ved undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed.

6.2.8 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.

6.2.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger eller overordnede og vigtige veje end 1,0 gange møllens totalhøjde, dog mindst 250 meter fra overordnede veje. Vindmøller må heller ikke placeres direkte i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstanden måles fra yderste kant af vejarealet eller en eventuel vejbyggelinje og til yderkant af mølletårn. Ved opstilling af en mølle i en afstand på 1,0-1,7 gange møllens totalhøjde fra en statsvej, skal den statslige vejmyndighed høres og kan kræve møllen flyttet af sikkerhedsmæssige årsager.

6.2.10 Vindmøller skal placeres i en afstand fra respektafstanden fra højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde jævnfør. gældende bekendtgørelse om sikkerhed nær elektriske anlæg.

6.2.11 Vindmøller må ikke opstilles indenfor områder udpeget som værdifuldt landskab.
Ved placering af store vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller andet vindmølleområde skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetydelig.

6.2.12 Husstandsvindmøller må kun opstilles i det åbne land, og må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger eller overordnede og vigtige veje end 1,0 gange møllens totalhøjde. Husstandsvindmøller må heller ikke placeres direkte i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstanden måles fra yderste kant af vejarealet eller en eventuel vejbyggelinje og til yderkant af mølletårn. Ved opstilling af en mølle i en afstand på 1,0-1,7 gange møllens totalhøjde fra en statsvej, skal den statslige vejmyndighed høres og kan kræve møllen flyttet af sikkerhedsmæssige årsager.

6.2.13 Husstandsvindmøller kan kun opstilles uden for de udpegede vindmølleområder. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 meter høje.

6.2.14 Husstandsvindmøller i landzone kan kun opstilles på grundlag af en landzonetilladelse. kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme.

6.2.15 Placering af husstandsvindmøller i områder, der er udpeget som værdifulde landskaber eller interesseområder for kulturhistorie, biologi og geologi skal vurderes ved et konkret projekt. kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes.

6.2.16 Halsnæs Kommunes kystkiler skal friholdes for husstandsvindmøller. Husstandsmøller kan placeres inden for kystnærhedszonen efter en konkret planlægningsmæssig og funktionel vurdering. Der skal bl.a. redegøres for møllens eventuelle indvirkning på kystlandskabet.

6.2.17 Hvis der placeres husstandsvindmøller i internationale fuglebeskyttelses- og habitatområder, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets plante- og dyreliv. Hvis der bliver placeret en husstandsvindmølle inden for en randzone på op til 800 meter fra et internationalt beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv.

6.2.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllernes fysiske udseende ikke ændres væsentligt.

6.2.19 I områder hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller hvor maritime radioanlæg er placeret vil tilladelse til opstilling af vindmøller både udenfor og indenfor de udpegede vindmølleområder bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysninger herom kan fås hos IT-og Telestyrelsen.

6.2.20 Husstandsvindmøller, minimøller eller mikromøller må ikke opstilles i sommerhusområder.
Husstandsvindmøller må ikke opsættes i byzone.
Minimøller og mikromøller må opstilles i byzone. De må ikke medføre større visuelle gener for omgivelserne - herunder reflekser og skygger. Det vil oftest være i erhvervsområder, blandede bolig- og erhvervsområder, og områder med større samlede bebyggelse, at det bedst vil kunne lade sig gøre. De må ikke have en totalhøjde på mere end 8,5 meter over terræn og 4 meter over tagflade. De skal overholde støjkravene for møller. De må ikke forstyrre et gennemgående arkitektonisk præg i en bebyggelse. Hvert enkelt projekt skal konkret vurderes i forhold til muligheden på det konkrete sted.
Mikromøller må have et rotorareal på op til ½ m2, og en rotordiameter på op til 1,2 meter. Minimøller må have et rotorareal mellem 1 og 5 m2 og en rotordiameter mellem 1,2 og 2,6 meter. 
Mini- og mikromøller må ikke placeres på eller ved bevaringsværdige bygninger eller i eller ved kulturmiljøer.

Spildevand

6.2.21 Ved planlægning for byggeri og befæstede arealer skal der sikres arealer til nedsivning eller "kontrollerede" oversvømmelser.

6.2.22 Ved udlæg af nye byområder og byomdannelse skal risiko for oversvømmelser og problemer med at bortlede vand vurderes. Det skal gennem lokalplanlægning sikres, at nedsivning/bortledning af regnvand kan ske på en forsvarlig måde.

6.2.23 Ved udlæg af nye byområder og byomdannelse skal der udlægges arealer, der kan være med til at forsinke regnvand. Det kan f.eks. være regnvandssøer/bassiner, udnyttelse af bynære engområder eller lignende.

6.2.24 Vandet kan være med til at styrke naturkvaliteten og de rekreative naturmæssige værdier, og skal derfor indarbejdes ved planlægning af nye byområder og byomdannelse.

Varme

6.2.25 Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 meter, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter.

Affaldsbehandling

6.2.26 Det i 2009 lukkede affaldspot i Frederiksværk overvåges løbende.

Forurenet og ren jord

6.2.27 Nye anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

6.2.28 Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Biogasanlæg

6.2.29 Der udlægges ikke arealer til fælles biogasanlæg i Halsnæs Kommune, da der ikke er potentiale herfor. Der kan efter en konkret vurdering af landskab-, natur-, kultur- og grundvandsværdierne gives tilladelse til placering af gårdbiogasanlæg til behandling af husdyrgødning.

Andet

6.2.30 Bygninger og master højere end 100 meter må ikke etableres, før der er indhentet tilladelse fra Statens Luftfartvæsen.

Solenergianlæg

6.2.31 Små solenergianlæg forsyner alene en enkelt eller få boliger eller en enkelt erhvervsejendom. Store solenergianlæg forsyner et større antal ejendomme eller indgår helt eller delvist i det kollektive forsyningsnet.

Små anlæg:
6.2.32 Små solenergianlæg må etableres på facader eller tagfladertaget af en af ejendommens bygninger – dog ikke på bygninger på under 10 m², og ikke nærmere skel til nabo, vej eller sti end 2,5 meter. De skal holdes i mørke farver, og stativer, rammer med mere skal være i samme farve som cellerne. De skal reflektere mindst muligt. Ved virksomheder eller samlede boligbebyggelser kan der etableres sådanne anlæg på flere bygningers facader eller tagflader.

6.2.33 Små solnergianlæg i byzone og sommerhusområde må etableres på terræn på den ejendom de forsyner, men ikke nærmere skel til nabo, vej eller sti end 5,0 meter.

6.2.34 Små solenergianlæg må ikke være så store, at de antager industriel karakter og skal placeres sammenhængende og uden huller på facader og tagflader, de må ikke rage ud over hjørner eller tagkanter, og de skal følge tagfladen eller have en overflade hævet maksimalt 25 cm over tagoverfladen.

6.2.35 Små solenergianlæg må ikke etableres på bygninger på en ejendom, hvor en bygning er erklæret bevaringsværdig eller fredet. Er et større antal bygninger i et afgrænset område erklæret bevaringsværdige eller fredede, gælder forbuddet også ikke bevaringsværdige bygninger på naboejendomme af hensyn til det samlede miljø i området.
I kulturmiljøområder skal de etableres, så de ikke påvirker de værdier, der ligger til grund for udlægget af kulturmiljøområdet. Ofte vil det kunne forhindre solenergianlæg i området.

6.2.36 Små solenergianlæg i landzone kan alene etableres på terræn, hvis der kan opnås landzonetilladelse. De skal placeres i tilknytning til hovedhuset eller de primære driftsbygninger.

Store anlæg
6.2.37 Store solenergianlæg forsyner flere ejendomme, forsyningsvirksomheder eller indgår helt eller delvist i det kollektive forsyningsnet.
Solenergianlæg, der forsyner en større samlet bebyggelse – f.eks. et tæt-lav boligområde – kan etableres efter samme retningslinjer som små solenergianlæg, hvis anlæggene placeres på de enkelte boliger.

6.2.38 Store solenergianlæg må etableres i byzone, hvis området er udlagt til tekniske anlæg eller erhvervsformål. Ved erhvervsformål må de kun etableres på bygninger eller på arealer, der reelt ikke kan anvendes til erhvervsformål. Det vil primært være på bygninger, over parkeringspladser eller på volde - dog ikke ud mod det åbne land, bolig- eller sommerhusområder.

Store anlæg i landzone
6.2.39 Placeringsmulighederne vil altid skulle baseres på en konkret vurdering af forholdene på stedet.
Placering af et stort solenergianlæg i landzone må ikke ske indenfor de negativt udpegede områder – se kortet.
Dog kan anlæg, der alene forsyner et begrænset antal brugere i byzone eller en afgrænset landsby placeres i et negativudpeget område, hvis de placeres tæt op til de brugere, de forsyner eller lige op af byzonen/landsbyen, og anlægget ikke er større end ½ hektar. Samtidig skal alle øvrige krav og hensyn til beskyttelsesinteresser kunne overholdes.

6.2.40 Store anlæg i landzone skal placeres mindst 200 meter fra byzone, sommerhusområder og landsbyer afgrænset i kommuneplanen.

6.2.41 Store anlæg i landzone skal placeres i en afstand fra fritliggende boliger på mindst 150 meter ved anlæg på en side, på mindst 300 meter ved anlæg på to sider eller en yderligere side ud over en, på mindst 750 meter ved anlæg på tre sider eller en yderligere side ud over to, og altid med en fri side i en vinkel på mindst 90 grader op til 1.000 meter fra anlægget.

6.2.42 Store anlæg i landzone kan placeres tættere på en ejendom ejet af indehaver eller medindehaver af et anlæg end nævnt i 6.4.41, eller hvis en konkret vurdering af lokale forhold, indforstået ejer, hvis bolig købes og nedlægges, eller hvis der er en væsentlig permanent barriere (f.eks. større fast bebyggelse, bakkekam, tæt bevoksning og lignende imellem bolig og anlæg.

6.2.43 Store anlæg i landzone skal afskærmes med beplantning, der bidrager med landskabelig kvalitet i form af f.eks. artsvalg, sammenhæng med eksisterende strukturer, dets slørende effekt, brugen af hjemmehørende arter i forhold til at styrke naturen. Det skal overvejes, om der nødvendigvis skal skærmes over alt, hvis det af andre årsager ikke er nødvendigt og findes f.eks. landskabeligt uhensigtsmæssigt.

6.2.44 Store anlæg i landzone skal overholde anbefalede afstande til tekniske anlæg som gas- og højspændingsledninger, veje, baner og lignende, så disses udbygning ikke hindres.

6.2.45 Store anlæg i landzone skal som udgangspunkt respektere nationale interesser som kulturhistoriske bevaringsværdier, landskabsmæssige bevaringsværdier, geologiske værdier, jordbrugs- og skovbrugsmæssige interesser samt forsvarets interesser.

6.2.46 Store anlæg i landzone skal gerne indrettes, så ledes at der bliver mulighed for multifunktionelle anvendelser af arealerne.

6.2.47 Store anlæg i landzone skal indrettes således, at offentligheden har adgang til den natur, der ligger mellem dele af anlægget eller skabes i forbindelse med anlægget. Offentligt tilgængelige veje og stier, herunder trampestier skal bevares og holdes tilgængelige. Nye stier kan muliggøres blandt andet gennem grøn pulje.

6.2.48 Ved store anlæg i landzone skal der i kystnærhedszonen redegøres for den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse og undersøgte alternativer. Placeringen skal være længst muligt fra kystlinjen og fortrinsvis bag bebyggelse.

6.2.49 Store anlæg i landzone skal tilrettelægges, så de respekterer og fremhæver terrænet. Terræn må ikke udjævnes, og tydelige knæk i panelrækkerne skal undgås. Store anlæg skal opdeles i mindre adskilte og selvstændigt hegnede områder, som passer til landskabsstrukturen. Et anlæg skal fremstå ensartet og med et harmonisk udtryk og tydelig afgrænsning. Huller – f.eks. omkring vandhuller – skal udformes harmoniske og med en forståelig geometri. Det skal undgås, at der bliver for mange huller – hellere færre større end flere små. Store anlæg må ikke indrettes med smalle eller spidse "strimler" med solceller f.eks. grundet skel og andre begrænsninger, men være reelle områder af en vis bredde, så de ikke forstyrrer omgivelserne for kun nogle ganske få solceller. Typisk kræver det nok en bredde på mindst 100 meter med opstillede solceller.

6.2.50 Store anlæg i landzone skal indrettes således, at solpanelerne sløres set udefra og at eventuelt støjende anlæg samles og placeres langt fra naboer eller rekreative aktiviteter. Det skal sikres, at der ikke er direkte genskin eller refleksion, som kan genere naboer, trafikanter på veje, stier og baner samt ikke skaber visuel støj i et værdifuldt landskab. Tekniske bygninger og anlæg skal placeres og udformes, så de påvirker omgivelserne mindst muligt.

6.2.51 Ved hegning med faste hegn omkring store anlæg i landzone skal hegnene placeres på indersiden af randbeplantningen, så det ikke er synligt udefra. Faste hegn skal udformes, så mindre dyr kan færdes frit i området – f.eks. ved at kunne komme under hegnet. Det skal dog kunne holde større dyr ude.

6.2.52 Store anlæg i landzone skal overholde vejledende støjgrænser, må ikke indeholde skadelig kemi som kan udledes til miljø og f.eks. forurene grundvandet og boringer. Der skal arbejdes med bæredygtighed i forhold til livscyklusanalyse, energipotentiale, råstofforbrug og levetid samt bortskaffelse/ genanvendelse.

6.2.53 Store anlæg i landzone skal fjernes fuldstændigt inkl. fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og hegning i forbindelse med ophør af anlægget. Beplantning, rekreative anlæg og naturanlæg skal som udgangspunkt forblive.

6.2.54 Store anlæg i landzone skal bidrage med ny natur og bedre rekreative forhold samt multifunktionalitet. De skal sikre udlæg af biodiversitets- og naturfremmende arealer f.eks. gennem grøn pulje af et omfang svarende til solanlæggets størrelse. Der vil blive set positivt på lokale ejerandele og billig strøm for borgere inden for 2 km fra hegn om anlægget.

6.2.55 Der kan ikke placeres f.eks. Power-to-X anlæg eller industrianlæg i landzonen i tilknytning til et solenergianlæg.

6.2.37 Solenergianlæg, der forsyner en større samlet bebyggelse – f.eks. et tæt-lav boligområde – kan etableres efter samme retningslinjer som små solenergianlæg.

6.2.38 Store solenergianlæg må etableres i byzone, hvis området er udlagt til tekniske anlæg eller erhvervsformål. Ved erhvervsformål må de kun etableres på bygninger eller på arealer, der reelt ikke kan anvendes til erhvervsformål.

6.2.39 Store solenergianlæg må etableres i landzone i områder, der ikke er omfattet af beskyttelsesinteresser for: værdifulde landskaber, værdifulde kulturmiljøer, geologiske interesseområder, beskyttede naturtyper og Natura-2000 områder.”

6.2.40 Store solenergianlæg skal placeres 10-20 meter fra skel mod nabo, idet der ud over en vurdering af afstandskravet også skal ses på landskabelige forhold, bevoksning og sammenhængen med eksisterende strukturer.

6.2.41 Solenergianlæg må ikke placeres sådan, at de kan være til gene for trafikken på veje og jernbaner eller for skibe på vej ind i havn.

6.2.42 Solenergianlæg må ikke placeres inden for servitutarealet for højspændingsledninger og højspændingskabler.

Kort 6.2 Tekniske anlæg

Se kortet i stort format

Kort 6.2.2 Tekniske anlæg

Se kortet i stort format