5.1 Landskabet

En grøn Kommune omgivet af vand

Halsnæs Kommune indeholder store værdifulde landskaber og mange kilometer kyst mod både hav, fjord og sø. Landskabernes variation, skønhed, historie og ro er den del af kommunens identitet og en attraktion og værdi for os, der bor her og for de mange sommerhusgæster og besøgende i vores kommune. Halsnæs Kommunes mange forskellige landskabs- og kysttyper danner tilsammen en varieret og grøn kommune omgivet af vand.

Vores landskaber er kendetegnet ved:

Tre slags kyster

Vores over 60 km kyststrækninger omfatter både havkyster, fjordkyster og søbredden ved Arresø. Nordkysten er åben med vidtrækkende udsyn over havet. Særlig oplevelsesrig er strækningen mellem Spodsbjerg og Liseleje, der byder på høje, dramatiske klinter formet af vinden og bølgerne. Ved Liseleje ændrer kysten karakter til en bred sandstrand med klitter og strandvolde. Kysterne mod Roskilde Fjord er mere rolige og kendetegnet af de landskabelige samspil på tværs af fjorden til de modstående kyster og landskaber. Kysterne mod fjorden rummer stejle kystskrænter, klinter og brede strandenge, hvor stenalderhavet gamle kystskrænter stedvis liger som tilgroede bakker inde i land. Arresø er et værdifuldt åbent landskabsrum, som Halsnæs Kommune deler med Gribskov og Hillerød kommune. Søens kyststrækninger er ofte præget af åbne, lavtliggende mosearealer, enge og rørskov. 

Bakker, dale, lavninger og flader

Terrænet i Halsnæs Kommune byder på store variationer. På Halsnæshalvøen veksler terrænet i kystlandskabet mellem højtliggende, kuperet bakkeland og flade lavtliggende litorinaflader, der i Stenalderhavet lå som fjorde langs kysten. Omkring Grønnessegård er randmorænebakker og langs fjordkysten ses også Stenalderhavet gamle fjorde og kystskrænter. Landskabet på og omkring Arrenæs er domineret af markante randmorænebakker, der rejser sig i stor kontrast til Arresøs og Roskilde Fjords åbne vandflader, og de flade landskaber af hævet havbund i det tidligere Brødmosesund. Syd for Frederiksværk strækker en bakkeryg af randmoræne sig mod syd, hvorfra terrænet skråner mod Roskilde Fjord og mod Arresøs lave moseområder og kyst. Åsebakkerne ved Lunde Bakke og Vibjerg er en del af Strø Bjerge Åsen. Den længste og bedst bevarede ås i Nordsjælland. Tæt på Havelse Ådal skaber store randmorænebakker i landskabet igen store terrænvariationer før landskabet skråner mod åen.

Skove

Skovene ligger overvejende længst mod vest og længst mod øst og dækker omkring 14 % af kommunens areal. De største skovområder er fyrretræsplantagerne ved Asserbo og Liseleje tæt på Kattegatkysten. Her blev der samtidig med Tisvilde Hegn, etableret store skovområder for at dæmpe den sandflugt, der plagede området i perioden fra sidst i 1400-tallet til op i 1700-tallet. På Arrenæs ved Auderød Skov og Sonnerup Skov samt ved herregården Arresødal mellem Frederiksværk og Arresø er der store løvskove. Ligesom der er gamle, store løvskove ved herregården Grønnessegård på Halsnæshalvøen.

Byer og sommerhusområder

Et særligt træk for det åbne land i Halsnæs Kommune er de store sommerhusområder langs med nordkysten, inde i land ved Asserbo og Evetofte samt langs med fjordkysten syd for Frederiksværk. Udefra opleves sommerhusområderne som grønne sommerhusbyer, hvor bebyggelsen ligger integreret i store skovområder. I Halsnæs Kommune er ca. 32 % af det samlede areal dækket af bebyggelse eller infrastruktur. Det er højt i forhold til resten af landet, hvor gennemsnittet blot er ca. 13 %. Særligt er vores kystområder præget af bebyggelse med både sommerhuse, Frederiksværk og Hundested. Mange af vores landsbyer ligger stadig intakte i landskabet med fine afgrænsninger ud mod landskabet.

Landbrugslandskaber

Sommerhusområderne dækker store dele af de landskaber der tidligere blev dyrket. På den baggrund er andelen af landbrugsareal i Halsnæs Kommune lille, kun ca. 33% af kommunens samlede areal, sammenlignet med gennemsnittet for det øvrige Danmark, hvor ca. 61% er landbrugsland. Det bør der derfor være et opmærksomhedspunkt, at der ikke er så meget åbent landbrugsareal i kommunen, når der planlægges for at placere mere bebyggelse eller anlæg i landskabet.

Landskabskarakter

Byrådet vil

- Arbejde med at landskabskarakterkortlægningen skal understøtte, at udviklingen i det åbne land sker i respekt for landskabernes specifikke karakter og landskabelige værdier.

Landskabskarakterkortlægning

Halsnæs Kommunes tidligere landskabsudpegninger og retningslinjer var baseret på en landskabsanalyse tilbage fra Frederiksborg Amt. I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der udarbejdet en landskabskarakterkortlægning, hvor alle kommunens landskaber på ny er blevet kortlagt og vurderet efter landskabskaraktermetoden. Resultatet af analysen er et opdateret grundlag for planlægningen og forvaltningen af landskabet samt en justeret udpegning af bevaringsværdige landskaber, der dels tager højde for de landskabsforandringer der er sket siden den tidligere landskabsanalyse, og dels er målrettet de nye planlægningstemaer og udfordringer i det åbne land.

Landskabskarakterkortlægningen har dannet grundlag for udpegning af større sammenhængende landskaber. Denne udpegning skal yderligere understøtte hensynet til landskabets værdier i planlægningen, landzoneadministrationen, forvaltningen og formidlingen.

Landskabskarakterkortlægningen beskriver alle kommunens landskaber uden for byerne, og giver anbefalinger til planlægningen vedrørende, hvor og hvordan der kan ske ændringer i det åbne land i respekt for landskabets karakter, værdier og potentialer. Halsnæs kommunes landskabskarakterkortlægning forholder sig til hele kommunens landskab både de bevaringsværdige landskaber, de større sammenhængende landskaber og de landskaber der i analysen har fået en målsætning om at landskabskarakteren skal vedligeholdes eller forbedres. Det er derfor væsentligt, at landskabskarakterkortlægningen inddrages i sagsbehandlingen og planlægningen både når det drejer sig om områder der er udpeget som bevaringsværdige landskaber, og når der er tale om landskaber i den øvrige del af landområdet.

Landskabet er dynamisk og forandrer sig over tid. Derfor er det væsentligt at også landskabskarakterkortlægningen løbende opdateres i takt med, at der kommer nye plantemaer til, eller når der sker nye større tiltag i landskabet.

Landskabskarakterområder

Landskabet i Halsnæs Kommune er inddelt i 9 karakterområder baseret på områdernes unikke samspil mellem terræn, naturindhold, kulturspor, arealanvendelse og de visuelle oplevelsesværdier. Hvert karakterområde rummer hver deres landskabsoplevelser samt muligheder og begrænsninger for, hvordan området kan benyttes, og hvad der er landskabets ”tålegrænse” for, hvad det kan indeholde. I landskabskarakterkortlægningen er der mulighed for at læse de detaljerede landskabsbeskrivelser om landskabskarakterområdernes særlige karakter, kvaliteter og sårbarhed.

Landskabskarakterområder i Halsnæs Kommune:    

1. Nordkysten og Melby Fritidslandskab
2. Grønnessegård Herregårds- og Fjordlandskab
3. Torup Landbrugslandskab
4. Asserbo Litorinaflade og Sandflugtslandskab
5. Arrenæs Skov- og Bakkelandskab
6. Kregme Mose- og Ådalslandskab
7. Fjordkystens Fritidslandskab
8. Ølsted Landbrugslandskab
9. Havelse Ådal

Bevaringsværdige landskaber

Byrådet vil

- Styrke og bevare de bevaringsværdige landskaber, så borgere, sommerhusgæster og besøgende i Halsnæs Kommune - nu og i fremtiden - kan opleve vores værdifulde og karakteristiske landskaber.

- Sikre, at forandringer i og brugen af det åbne land sker med respekt for landskabets særlige karakter og visuelle oplevelsesmuligheder.

- Formidle og synliggøre landskabets værdier og oplevelser som et aktivfor vores borgere og til glæde for friluftsliv og turisme.

Bevaringsværdige landskaber

Vores landskab er et kulturlandskab, der rummer sporene efter generationers brug af landskabet og som afspejler mange års samfundsudvikling. Aktive landbrugslandskaber, herregårdslandskaber, naturområder, skove, kulturhistoriske spor og fortællinger er med til at skabe variationerne i kommunens forskellige egne og forme vores landskabelige identitet og ”DNA”. Landskabet er dynamisk og i stadig forandring. Det er vigtigt at huske, når vi nu og i fremtiden skal forvalte og beskytte landskabets værdier.

Udpegning af bevaringsværdige landskaber er lavet på baggrund af landskabskarakterkortlægningens samlede analyse og vurdering, der er en afvejning af landskabets karakterstyrke, dets vedligeholdelsesmæssige tilstand, landskabets visuelle oplevelsesmuligheder og dets sårbarhed. Inden for alle landskabsanalysens karakterområder er der udpeget bevaringsværdige landskaber. De bevaringsværdige landskaber er de områder, der i landskabskarakterkortlægningen er vurderet som særligt karakteristiske, eller er vurderet som karakteristiske og samtidig særlige oplevelsesrige eller beliggende inden for det kystorienterede landskab.

De bevaringsværdige landskaber i Halsnæs Kommune rummer meget forskellige landskaber, men knytter sig især til:

Kysterne og de åbne landskabskiler der forbinder baglandet med kysterne, klitplantagerne og det store hedelandskab på Melby Overdrev, Grønnessegårds herregårdslandskaber, bakke og skovlandskaberne på Arrenæs mod Arresø, de lavtliggende litorinaflader langs kysterne, naturprægede mose og ådalslandskaber, åsen ved Strø Bjerge samt alle de landskaber der på grunde af det varierede terræn rumme åbne og storslåede udsigter.

Landskabsværdierne

De bevaringsværdige landskaber rummer landskaber, der er særligt karakteristiske for Halsnæs kommune eller som på grund af deres særlig visuelle oplevelsesværdier, uforstyrrede udtryk, udsigter, geologiske former, kulturhistoriske spor eller fortælleværdi indeholder store landskabelige værdier. Det er de landskaber der udgør kernen i vores rekreative landskaber eller som bærer værdigrundlaget i vores landskabelige identitet som en grøn og attraktiv kystkommune med store landskabsvariationer og oplevelsesrige landskaber.

De bevaringsværdige landskaber og deres indhold af landskabselementer er også de landskaber, der ofte er særligt sårbare over for indgreb og forandringer, og det ofte her der er sket færrest forandringer. Derfor er det væsentligt at netop disse landskaber får en særlig opmærksomhed, så værdierne ikke forringes eller forsvinder, når vi planlægger eller sagsbehandler.

Revision/justering af de bevaringsværdige landskaber

Halsnæs Kommunes udpegning af bevaringsværdige landskaber blevet justeret med udgangspunkt i landskabskarakterkortlægningen. Der er tale om mindre og tekniske justeringer. Det betyder af en stor del af de eksisterende bevaringsværdige landskaber er fastholdt og enkelte nye landskaber er blevet tilføjet i processen. Områdernes afgrænsninger er også justeret, så de i højere grad følger synligt skel i landskabet og byzonegrænserne.

Nye elementer i landskabet

De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Der må kun opføres bygninger og anlæg, som er nødvendige for skov- eller landbrugsdriften, og som ikke slører eller forringer områdernes karaktergivende træk og landskabselementer.

Det er væsentligt at indpasse nyt nødvendigt landbrugsbyggeri i den eksisterende landskabskarakter og tage hensyn til de landskabelige og kulturhistoriske værdier, herunder de geologiske og rekreative interesser, kulturmiljøer og kirkeomgivelser. Byggeri og anlæg kan indpasses ved brug af skærmende beplantning eller placeres lavt i landskabet, så den landskabelige påvirkning af landskabets visuelle kvaliteter mindskes. Endelig bør anlæggenes størrelse, udformning, materiale­ og farvevalg, terrænregulering, belysning eller beplantning nøje afvejes for derigennem at kunne afbøde nye elementers virkninger på landskabet.

Nyt byggeri i bykanter, der kan ses og opleves fra det åbne land, kan med fordel indpasses ved brug af beplantning, som kan danne transparente grønne overgange, hvor bebyggelsen i samspil med beplantning danner en klart defineret grænse mod landskabet. Byggeri i mørke farver flader ofte lettere ind i landskabet, hvorved nyt byggeri og landbrugsbyggeri, der er nødvendigt for driften, herved kan tilpasses landskabet.  Der bør i bykanterne være særlig opmærksomhed på at undgå, at byfunktioner spreder sig ud i de bynære landskaber.  

Skovrejsning bør som udgangspunkt ikke ske inden for de bevaringsværdige landskaber. Der kan ved konkrete vurderinger indpasses skov, hvor skov er et eksisterende element i landskabet, og hvor det kan understøtte den eksisterende skovstruktur, landskabskarakter eller terrænform. Der bør ikke tilplantes med skov op mod eksisterende markante skovbryn, da skovbrynenes landskabelige værdi herved kan forringes eller sløres. 

Større sammenhængende landskaber

Byrådet vil

- Beskytte og styrke kommunens karakteristiske, store, sammenhængende, oplevelsesrige landskabsstrøg i deres helhed og i samarbejde vores nabokommuner.

- Arbejde for at vores borgere og gæster nu og i fremtiden skal have mulighed for at opleve store sammenhængende landskaber fri for store tekniske anlæg, VE-anlæg, lysforurening og dominerende byggeri.

- Arbejde med at sikre områder som er visuelt uforstyrrede af f.eks. høje anlæg, master, skorstene og vindmøller.

De større sammenhængende landskaber understøtter, at landskabsværdierne ses i en større sammenhæng, også på tværs af forvaltningsmæssige grænser i landskabet. De større sammenhængende landskaber omfatter ofte de bevaringsværdige landskaber og derudover landskaber der fortæller om langstrakte geologiske dannelser, sammenhængende landskabsanvendelse, landskaber med store udsigter, landskaber, der fremstår helstøbte og upåvirket af støj, lys eller større tekniske anlæg.

De større sammenhængende landskaber omfatter kommunens landskabelige helheder med omfattende landskabsværdier, der særligt er til stede i Halsnæs Kommune. Det gælder de sammenhængende kystlandskaber langs med Kattegatkysten, Roskilde Fjord og Arresø, de kystnære lavtliggende landskaber med litorinaflader, ådalene, åsen, skov- og bakkelandskaberne, herregårdslandskaberne og det store sandflugtsprægede hedelandskab Melby Overdrev.

Der har ikke tidligere været udpeget større sammenhængende landskaber i Halsnæs Kommune. Udpegningen af større sammenhængende landskaber er udført med afsæt i landskabskarakterkortlægningen, og med det sigte at de større sammenhængende landskaber skal understøtte de store landskabelige helheder, også på tværs af kommunegrænserne og på tværs af Arresø.

Grønne kystkiler og bykiler

Byrådet vil

- Sikre at de åbne landskabs- og bykiler, der forbinder og skaber landskabelige og rekreativ samspil mellem by og landskab, skal sikres, plejes og udvikles til glæde for kommunens borgere og gæster, således at de grønne bykiler friholdes for byggeri og anlæg, og der arbejdes med at understøtte adgang og rekreative muligheder.

- Fastholde og styrke  kystkilernes for at sikre den visuel sammenhæng mellem baglandet og kysten.

Kystkilerne

Kystkilerne er en landskabsudpegning der har til formål er at sikre, at der fortsat er steder med åbne udsyn ud mod kysterne. Med kystkilerne sikres det, at der er visuel sammenhæng mellem baglandet og kysten.

Ofte ligger kystkilerne som de sidste åbne områder langs en ellers bebygget kyststrækning og giver mulighed for at fornemme nærheden til kysten fra eksempelvis byområder, veje og det åbne land. En del steder dyrkes kystkilerne landbrugsmæssigt.

I kystkilen er der forbud mod byggeri og tekniske anlæg.

Bykilerne

I Halsnæs Kommune er en række grønne bykiler, der overvejende ligger inden for byzonen men som også strækker sig ud i de bynære landskaber. Det er landskaber, der trækker landskabet helt ind i byerne, og som sikrer grønne forbindelser fra byerne og ud i landskabet. I disse grønne bykiler er det særlig vigtigt at understøtte og gerne forstærke samspillet mellem by og landskab.

Områdernes afgrænsninger 

Se kortet.

1. Nordkysten og Melby Fritidslandskab
   Nordkysten og Melby Fritidslandskab rummer nordkystens dramatiske klinter, smalle strande, højtliggende bakkede morænelandskaber og lavtliggende litorinaflader langs kysten samt åbne landskabskiler mellem de tætte sommerhusområder, der forbinder baglandet med kysten.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: Friholde landskabet og særligt kysten, litorinafladerne og de åbne landskabskiler mellem sommerhusområderne for yderligere bebyggelse, anlæg eller tilgroning. Sikre at sommerhusområderne fremstår med grønne kanter mod landskabet, og at de bevarer deres sommerhuskarakter og ikke domineres af stort byggeri. Sikre og styrke oplevelsen af landskabets vide udsigter, naturen og de gamle fiskerlejer i Kikhavn og Nødebohuse og deres afgrænsning mod det åbne land.
   
   
2. Grønnesegård Herregårds- og Fjordlandskab
   Grønnessegård Herregårds- og Fjordlandskab rummer et storbakket morænelandskab, der langs kysten veksler med lavtliggende litorinaflader og strandenge, og som i øvrigt fremstår som et åbent landbrugslandskab med store skove. Et landskab, der omkring Grønnessegård, har tydelig herregårdskarakter med store marker og gamle løvskove i et varieret, bakkede terræn.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: fastholde områdets herregårdspræg med de gamle skovområder, store marker, diger og markante skovbryn og undgå byggeri og anlæg der kan ”fylde landskabet op”. Sikre at ny skov ikke plantes op til eksisterende gamle skovbryn, men etableres som selvstændige skove, der på sigt kan understøtte den eksisterende skovstruktur og terrænform. Sikre og friholde udsigterne til fjorden og de kystnære værdier i de brede strandengsarealer og de gamle kystskrænter samt de lavtliggende litorinaflader. Det bør så vidt muligt undgås, at Hundesteds bykant påvirker de bynære landskaber med store bygningsvolumener.
   
   
3. Torup Landbrugslandskab
   Torup Landbrugslandskab rummer åbne let bølgede landbrugsflader og lavtliggende litorinaflader. Området er præget af et intensivt dyrket landbrugslandskab med spredtliggende gårde, landsbyerne Tollerup, Tømmerup, Sverkilstrup og Hågendrup samt Torup beliggende centralt i området. Gennem området løber jernbanen, Hundestedvej og et højspændingstracé. Der er stedvise kig til Roskilde Fjord og bakkelandskabet omkring Grønnessegård.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: fastholde områdets karakter af aktivt, åbent landbrugslandskab, da meget af kommunens landskab i dag er bebygget med by eller sommerhuse, sikre oplevelsen af og indkig til Torup kirke, særligt fra nord, sikre områdets natur, landsbyernes samspil og afgrænsning til landskabet, den store litorinaflade i Torup Enge samt de stedvise kig til fjorden.
   
   
4. Asserbo Litorinaflade og Sandflugtslandskab
   Asserbo Litorinaflade og Sandflugtslandskab rummer de lavtliggende landskaber med strande og klitlandskaber, det lyngklædte Melby Overdrev omgivet af klitplantager, store sommerhusområder og lavtliggende landbrugsarealer. Området indeholder store naturmæssige og rekreative værdier og særligt er oplevelsen af det åbne hedelandskab Melby Overdrev og samspillet mellem karakterområdets lavtliggende landskaber i Brødmosesund og de omkringliggende bakkelandskaber i nabokarakterområderne.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: fastholde og styrke områdets naturindhold ved Melby Overdrev, plantagerne, kysten, klitlandskaberne mod nordkysten og engene mod Arresø, friholde at de åbne, grønne landskabsstrøg og store landbrugsflader for bebyggelse, anlæg, større tilplantninger eller tilgroning samt sikre at Frederiksværks bykant ikke opleves dominerende i området.
   
   
5. Arrenæs Skov- og Bakkelandskab
   Arrenæs Skov- og Bakkelandskab rummer et varieret skov- og landbrugspræget landskab med et markante bakket terræn og stor landskabelig variation. Et område der ikke har gennemgået store forandringer, men fremstår med intakte landsbyer, natur, gamle skove, kulturhistoriske spor og vide udsigter. Kun landskabskilen ved Thorsbakke er præget af Frederiksværks og Kregmes bykanter. Et landskab med vide udsigter fra landskabet bakker og et smukt samspil med Arresø og de omgivende lavere liggende karakterområder.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: sikre og frihold områdets åbne udsigter, intakte landsbymiljøer, de synlige kulturhistoriske fortællinger og landskabets uforstyrrede karakter for byggeri og anlæg samt tilplantning, undgå ny skov op ad eksisterende gamle skovbryn, særligt på Arrenæs, men indpasse ny skov som selvstændige områder der understøtter områdets eksisterende skovstruktur, understøtte områdets ekstensive landbrugskarakter og friholde landskabskilen ved Thorsbakke for yderligere bebyggelse, anlæg og beplantning.
   
   
6. Kregme Mose- og Ådalslandskab
   Kregme Mose- og Ådalslandskab rummer de skrånende landbrugsarealer mod Arresø. Et mosaiklandskab præget af vekslen mellem landbrugsarealer og de lavtliggende mose- og dalstrøg ved Nørremosen, Kregme Mose og Lyngby Ådal. Et område med sparsom bebyggelse inde i området men med gårde og stedvise grupper af huse langs vejene i områdets kanter. Kregmes og Ølsteds bykanter ligger synlige i området og igennem området forløber to højspændingsledninger. De vide udsigter mod Arresø giver området identitet og en tydelig orientering mod søen.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: sikre og friholde de åbne udsigter over Arresø, at Lyngby Ådal forvaltes som et sammenhængende dallandskab på tværs af kommunegrænser, at sikre de åbne enge og oplevelsen af kontrasten til åsen i karakterområde 8 i områdets østlige del, særligt ved Lunde Bakke, og at fastholde landskabets variation mellem de dyrkede landbrugsflader og de ekstensive enge og moser.
   
   
7. Fjordkystens Fritidslandskab
   Fjordkystens Fritidslandskab rummer fjordkystens stejlt skrånende terræn med sommerhusområder, åbne landbrugskiler og gamle gårde imellem sommerhusområderne, skove og klinter. Området rummer vide udsigter over Roskilde Fjord og de modstående landskaber i Frederikssund Kommune.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: friholde landskabet og særligt kysten og de åbne landskabskiler mellem sommerhusområderne for yderligere bebyggelse, anlæg eller tilgroning. Sikre at sommerhusområderne fremstår med grønne kanter mod landskabet og at de bevarer deres sommerhuskarakter og ikke domineres af stort byggeri. Sikre og styrke oplevelsen af landskabets vide udsigter, oplevelsen af terrænets form og kystens møde med vandet, naturindholdet og landbrugspræget i de grønne kiler.
   
   
8. Ølsted Landbrugslandskab
   Ølsted Landbrugslandskab rummer et bølget til storbakket landbrugslandskab med en overvejende intensiv landbrugsdrift og med landsbyerne Store Havelse og Lille Havelse og Ølsteds sydlige bykant. Særligt er åsens markante terrænformer mod nordøst med åsebakkerne Lundebakke og Vibjerg, der har sammenhæng til Strø Bjerge i Hillerød Kommune samt randmorænebakkerne mod Havelse Ådal. I landskabet er der tydelige skel fra stjerneudskiftningerne omkring landsbyerne og flere steder er der åbne kig over landskabet.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: sikre landskabets karakter af aktivt, åbent landbrugslandskab, særligt omkring Store Havelse og Lille Havelse, samt de visuelle forbindelser på tværs af landskabet, da meget af kommunens åbne landbrugsareal i dag er bebygget med by eller sommerhuse. Det er vigtigt at sikre oplevelsen af og indkig til områdets markante terrænformer og synligheden af strukturerne i landskabet omkring de stjerneudskiftede landsbyer. Sikre at Ølsteds bykant ikke opleves dominerende i området.
   
   
9. Havelse Ådal
   Havelse Ådals rummer et langstrakt lavtliggende landskabsrum næsten uden bebyggelse men med enge og græsningsarealer samt småskove. Et sammenhængende landskab med værdifulde kig på tværs og langs af ådalen og stor naturværdi, der danner overgang til nabokommunerne mod syd.
   Landskabstræk der er vigtige at sikre gennem planlægningen ved at: friholde både dalbunden og dalsiderne for bebyggelse, anlæg og tilgroning, at placere nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende byggeri og om muligt også friholde ådalens overkanter. Undgå at udsigterne mellem de modstående dalsider hindres eller påvirkes negativt. Sikre at området forvaltes i et samarbejde på tværs af kommunegrænser, og at områdets enge og græsningsarealer samt naturpræg, særligt i ådalenes bund, styrkes.

Landskabskarakter

5.1.1 I det øvrige landområde, der ikke er omfattet af udpegning af bevaringsværdige landskaber, skal de landskabelige karaktertræk og helheder i videst muligt omfang bevares. Landskabskarakterkortlægningen anbefalinger og vurderinger skal indgå i overvejelser om landskabets planlægning og sagsbehandling.

5.1.2 Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder, småbiotoper og sikre adgang til landskabet.

Særligt for landskabskarakterområde 1 - Nordkysten og Melby Fritidslandskab

5.1.3 Friholde landskabet og særligt kysten, litorinafladerne og de åbne landskabskiler mellem sommerhusområderne for yderligere bebyggelse, anlæg eller tilgroning.

5.1.4 Sikre at sommerhusområderne fremstår med grønne kanter mod landskabet, og at de bevarer deres sommerhuskarakter og ikke domineres af stort byggeri.

5.1.5 Sikre og styrke oplevelsen af landskabets vide udsigter, naturen og de gamle fiskerlejer i Kikhavn og Nødebohuse og deres afgrænsning mod det åbne land.

Særligt for landskabskarakterområde 2 - Grønnesegård Herregårds- og Fjordlandskab

5.1.6 Fastholde områdets herregårdspræg med de gamle skovområder, store marker, diger og markante skovbryn og undgå byggeri og anlæg der kan ”fylde landskabet op”.

5.1.7 Sikre at ny skov ikke plantes op til eksisterende gamle skovbryn, men etableres som selvstændige skove, der på sigt kan understøtte den eksisterende skovstruktur og terrænform.

5.1.8 Sikre og friholde udsigterne til fjorden og de kystnære værdier i de brede strandengsarealer og de gamle kystskrænter samt de lavtliggende litorinaflader. Det bør så vidt muligt undgås, at Hundesteds bykant påvirker de bynære landskaber med store bygningsvolumener.

Særligt for landskabskarakterområde 3 - Torup Landbrugslandskab

5.1.9 Fastholde områdets karakter af aktivt, åbent landbrugslandskab, da meget af kommunens landskab i dag er bebygget med by eller sommerhuse.

5.1.10 Sikre oplevelsen af og indkig til Torup kirke, særligt fra nord.

5.1.11 Sikre områdets natur, landsbyernes samspil og afgrænsning til landskabet, den store litorinaflade i Torup Enge samt de stedvise kig til fjorden.

Særligt for landskabskarakterområde 4 - Asserbo Litorinaflade og Sandflugtslandskab

5.1.12 Fastholde og styrke områdets naturindhold ved Melby Overdrev, plantagerne, kysten, klitlandskaberne mod nordkysten og engene mod Arresø.

5.1.13 Friholde at de åbne, grønne landskabsstrøg og store landbrugsflader for bebyggelse, anlæg, større tilplantninger eller tilgroning.

5.1.14 Sikre at Frederiksværks bykant ikke opleves dominerende i området.

Særligt for landskabskarakterområde 5 - Arrenæs Skov- og Bakkelandskab

5.1.15 Sikre og frihold områdets åbne udsigter, intakte landsbymiljøer, de synlige kulturhistoriske fortællinger og landskabets uforstyrrede karakter for byggeri og anlæg samt tilplantning.

5.1.16 Undgå ny skov op ad eksisterende gamle skovbryn, særligt på Arrenæs, men indpasse ny skov som selvstændige områder der understøtter områdets eksisterende skovstruktur.

5.1.17 Understøtte områdets ekstensive landbrugskarakter.

5.1.18 Friholde landskabskilen ved Thorsbakke for yderligere bebyggelse, anlæg og beplantning. 

Særligt for landskabskarakterområde  6 - Kregme Mose- og Ådalslandskab

5.1.19 Sikre og friholde de åbne udsigter over Arresø, at Lyngby Ådal forvaltes som et sammenhængende dallandskab på tværs af kommunegrænser.

5.1.20 Sikre de åbne enge og oplevelsen af kontrasten til åsen i karakterområde 8 i områdets østlige del, særligt ved Lunde Bakke.

5.1.21 Fastholde landskabets variation mellem de dyrkede landbrugsflader og de ekstensive enge og moser.

Særligt for landskabskarakterområde 7 - Fjordkystens Fritidslandskab

5.1.22 Friholde landskabet og særligt kysten og de åbne landskabskiler mellem sommerhusområderne for yderligere bebyggelse, anlæg eller tilgroning.

5.1.23 Sikre at sommerhusområderne fremstår med grønne kanter mod landskabet og at de bevarer deres sommerhuskarakter og ikke domineres af stort byggeri.

5.1.24 Sikre og styrke oplevelsen af landskabets vide udsigter, oplevelsen af terrænets form og kystens møde med vandet, naturindholdet og landbrugspræget i de grønne kiler.

Særligt for landskabskarakterområde 8 - Ølsted Landbrugslandskab

5.1.25 sikre landskabets karakter af aktivt, åbent landbrugslandskab, særligt omkring Store Havelse og Lille Havelse, samt de visuelle forbindelser på tværs af landskabet, da meget af kommunens åbne landbrugsareal i dag er bebygget med by eller sommerhuse.

5.1.26 Sikre oplevelsen af og indkig til områdets markante terrænformer og synligheden af strukturerne i landskabet omkring de stjerneudskiftede landsbyer.

5.1.27 Sikre at Ølsteds bykant ikke opleves dominerende i området.

Særligt for landskabskarakterområde 9 - Havelse Ådal

5.1.28 Friholde både dalbunden og dalsiderne for bebyggelse, anlæg og tilgroning, at placere nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende byggeri og om muligt også friholde ådalens overkanter.

5.1.29 Undgå at udsigterne mellem de modstående dalsider hindres eller påvirkes negativt.

5.1.30 Sikre at området forvaltes i et samarbejde på tværs af kommunegrænser, og at områdets enge og græsningsarealer samt naturpræg, særligt i ådalenes bund, styrkes.

Bevaringsværdige landskaber

5.1.31 I de bevaringsværdige landskaber, vist på kort 5.1.1, skal hensynet til landskabet vægtes højt.

5.1.32 I de bevaringsværdige landskaber må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer områdernes karakter, karaktergivende enkeltelementer, visuelle oplevelsesmuligheder eller landskabelige helheder.

5.1.33 De bevaringsværdige landskaber skal friholdes for ny spredt bebyggelse (undtaget byggeri der er nødvendig for landbrugs- og skovdrift ), større tekniske anlæg, VE-anlæg, byudvikling, jorddeponering/placering af ren jord, anlægsarbejder, råstofgravning og større beplantninger, der forringer landskabets bevaringsværdige karakterer og visuelle oplevelsesværdier.

5.1.34 Byggeri og anlæg, der er nødvendige for landbrugs- og skovdrift, skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bygninger og ikke placeres frit i åbne landskabsrum eller landskabskiler og indpasses med størst muligt hensyn til landskabets karakter, identitetsgivende landskabstræk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge og eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Hvor det understreger landskabskarakteren, bør der etableres afskærmende beplantning tilpasset områdets bevoksningsstruktur for at indpasse nye bygninger og anlæg i landskabskarakteren.

5.1.35 Indenfor de bevaringsværdige landskaber skal muligheden for adgang til, oplevelse og forståelse af landskabets visuelle værdier, geologiske dannelse og kulturhistoriske indhold styrkes under hensyntagen til områdernes sårbarhed og landskabets karakter.

5.1.36 Indenfor bevaringsværdige landskaber, der samtidig er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabsværdier jf. afsnit 5.8 om råstofindvinding.

Større sammenhængende landskaber

5.1.37 I de større sammenhængende landskaber, vist på kort 5.1.2 skal landskabets helheder og visuelle sammenhænge sikres.

5.1.38 I de større sammenhængende landskaber må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer områdernes visuelle oplevelsesmuligheder eller særlig værdifulde sammenhængende helheder.

5.1.39 De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for højere bebyggelse og anlæg, VE-anlæg, markant byggeri og større byudviklingsområder, der kan sløre de landskabelige helheder og sammenhænge.

5.1.40 De større sammenhængende landskaber skal friholdes for lysforurening, herunder belyste anlæg eller permanent belysning.

5.1.41 Større sammenhængende landskaber, der gennemskæres af en kommunegrænse, skal administreres i samarbejder med nabokommuner for at sikre områdets landskabskarakter og landskabsværdier.

Kystkiler og bykiler

5.1.42 I de grønne bykiler, vist på kort 5.1.3, skal hensynet til landskabets værdier, overgangen til det åbne land og samspillet til byerne vægtes højt, og områdernes skal friholdes for byggeri, anlæg, tilplantning og tilgroning, der kan sløre bykilerne som åbne grønne pauser mellem de bebyggede områder.

5.1.43 Byområdernes afgrænsning op mod de grønne bykiler skal så vidt muligt fremstår grønne og beplantede.

5.1.44 I de grønne bykiler og i de bynære landskaber skal der sikres gode forbindelser fra by- og sommerhusområder til det åbne land og kysterne. Ligesom der skal sikres en klar adskillelse mellem de bebyggede områder og det åbne land.

5.1.45 I de grønne bykiler kan der efter konkret vurdering placeres nye stier der kan understøtte områdernes rekreative brug og adgangen til bykilernes og til de bynære landskaber.

5.1.46 Kystkilernes vist på kort 5.1.3, landskabelige værdi skal fastholde eller styrkes. Derfor skal kystkilerne friholdes for yderligere bebyggelse og tekniske anlæg.

Bevaringsværdige landskaber:

5.1.1 Indenfor de områder, der er udpeget som bevaringsværdige landskaber, må tilstanden eller arealanvendelsen af særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller mulighed for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedringer af områderne landskabs-, natur- eller kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

5.1.2 Tilstanden og arealanvendelse i beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

5.1.3 Indenfor de bevaringsværdige landskaber må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg udover det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri eller inddrages arealer til byudvikling, råstofgravning eller placering af ren jord. Bygninger og anlæg indenfor beskyttelsesområderne skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne.

5.1.4 Indenfor byzone-, sommerhusområder og områder udlagt til overførsel til byzone, kan der planlægges for ny bebyggelse og udnyttelse af områderne i henhold til de udlagte rammer for områderne. Planlægningen af disse områder skal dog ske under særlig hensyntagen til de landskabelige værdier, som skal prioriteres højt ved udarbejdelsen af lokalplaner og bebyggelsesplaner for områderne.

5.1.5 Indenfor de bevaringsværdige landskaber, der samtidig er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabsværdier jf. afsnit 5.8 om råstofindvinding.

5.1.6 Indenfor de bevaringsværdige landskaber skal muligheden for adgang, oplevelse og forståelse styrkes under hensyntagen til områdernes sårbarhed.

5.1.7 I det øvrige landområde udenfor de bevaringsværdige landskaber skal landskabelige helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens §3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven.

5.1.8 I de bynære landskaber skal der sikres gode forbindelser fra by- og sommerhusområder til det åbne land og kysterne. Ligesom der skal sikres en klar adskillelse mellem byområderne og det åbne land.

Kort 5.1 Bevaringsværdige landskaber

Se kortet i stort format

Kort 5.1 Bevaringsværdige landskaber

Se kortet i stort format

Kort 5.1 Bevaringsværdige landskaber

Se kortet i stort format