5.5 Grønt Danmarkskort

Redegørelse

Formålet med Grønt Danmarkskort er at sikre større og mere sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne forventes at prioritere deres naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. Kortet skal fungere som et strategisk planlægningsværktøj for kommuner, staten, foreninger og organisationer.

Grønt Danmarkskort skal desuden samle alle interesser knyttet til natur, hvorfor det er muligt at udpege arealer, der ikke nødvendigvis har til formål at øge biodiversiteten. F.eks. vil det være naturligt at inddrage lavbundsarealer, der har til formål at hindre oversvømmelser af bebyggede arealer, idet lavbundsarealer typisk vil drives ekstensivt, hvilket vil fremme biodiversiteten.

I Grønt Danmarkskort udpeges arealer med naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelse.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er de områder, hvor der allerede i dag findes natur af stor værdi. Natura 2000 skal, jf. loven, udpeges. Derudover er det typisk områder, der allerede er beskyttet af f.eks. § 3 udpegning, fredning, levested for bilag IV arter mv. Det er områder, der repræsenterer den grundlæggende naturværdi i landskabet. Arealer, hvor der er påbegyndt naturpleje og hvor der er høj sikkerhed for at arealet på sigt vil udvikle væsentlige naturværdier, er også udpeget.

Økologiske forbindelser kaldes også for spredningskorridorer. De skaber sammenhæng mellem de større naturområder, hvilket er med til at sikre stabile bestande af planter og dyr. Sammenhæng anvendes i en bred fortolkning afhængig af det stedlige potentiale og kan f.eks. omhandle bufferzoner langs vandløb, et område bestående af mange småbiotoper eller udvidelse af eksisterende naturområder.

Udpegning af potentielle naturområder og potentielle forbindelser skal sikre, at etablering af ny natur sker, så der opnås bedst mulig sammenhæng og robusthed i eksisterende natur. I forhold til udpegninger til potentiel natur antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse af naturprojekter, før der kan lægges vægt på udpegningen i en konkret afgørelse.

Naturen i Halsnæs – kort fortalt

De biologiske værdier i Halsnæs Kommune udgøres dels af områder, der i dag fungerer som gode levesteder for det åbne lands vilde dyr og planter; dels af de arealer, som forbinder kommunens større sammenhængende naturområder, de såkaldte økologiske forbindelser. Værdierne er også knyttet til arealer, som isoleret set ikke har noget stort biologisk indhold, men som potentielt kan få betydning for fremtidig sikring af nye levesteder eller for arternes spredning i landskabet.

Halsnæs Kommune ligger mellem Danmarks største sø Arresø mod øst, Kattegat mod nord og Roskilde Fjord mod vest. At kommunen på denne måde er omkranset af vidt forskelligt vand, har betydet at kommunen er beriget med mange forskellige naturtyper langs kommunens kyster. Mod Arresø findes de våde enge, moser og rigkær, mod Kattegat de stejle skrænter, der naturligt nedbrydes af vejr og vind samt veludviklede klitnatur som ellers primært ses langs Jyllands vestkyst og langs Roskilde Fjord findes såvel vidtstrakte afgræssede strandenge samt mod syd markante stenalder skrænter, der ligger soleksponeret mod vest. I indlandet skal særligt nævnes de tørre overdrev, der ligger på bakker skabt under sidste istid og ikke mindst Nordsjællands største hede nordøst for Melby.
Kommunen er også rig på artsrig skov, særligt bør nævnes Tisvilde Hegn samt Ullerup Skov og skovene på Arrenæs.

Et areal kan være værdifuldt enten på grund af dets betydning som levested for arter eller naturtyper, som er sjældne på lands- eller europæisk plan, eller som et levested for arter eller naturtyper som er egnskarakteristiske, dvs. særligt kendetegner nordsjællandsk natur.

Den smukke blomst; grenet edderkopurt er en art, som er karakteristisk for Halsnæs kalkrige soleksponerede kystskrænter, men arten er meget sjælden på europæisk plan og derfor fredet i Danmark. Halsnæs Kommune rummer hovedparten af landets bestande af denne blomst. Der er en række sjældne arter i Halsnæs Kommune og enkelte arter forekommer kun i kommunen. Her skal nævnes rølikke-gyvelkvæler som ikke findes andre steder i landet.  Halsnæs Kommune er især kendetegnet ved at rumme gode levesteder for sjældne arter knyttet til tørre bakker og heder.

Hvad er naturværdierne sårbare overfor?

Kommunens naturområder er sårbare over for en række påvirkninger f.eks. tilføring af næringsstoffer, vandindvinding, urbanisering, tilgroning/ophørt drift af arealerne samt indvandring af fremmede (invasive) plantearter.

For de naturligt næringsfattige naturområder, f.eks. overdrev, er det vigtigt at begrænse tilførsel af næringsstoffer, idet et øget næringsindhold vil føre til, at mere næringskrævende plantearter indvandrer og udkonkurrerer de nøjsomme plantearter, som ellers er karakteristiske for næringsfattige naturtyper.

Mange steder fører vandindvinding til, at grundvandstanden mere eller mindre permanent sænkes. Det fører til, at mange våde og fugtige naturområder, f.eks. vandløb, vandhuller og moser, bliver mere tørre. Når et naturområde bliver mere tørt, er de sædvanlige levevilkår ikke længere til stede, og en række karakteristiske arter, vil forsvinde fra området. Når karakteristiske arter forsvinder, får naturområdet en lavere naturkvalitet.

Kommunens arealer med feriehuse såvel i sommerhusområder som i landzonen, rummer større sammenhængende elementer af oprindelig flora og fauna. Det er vigtigt at søge at fastholde den ekstensive udnyttelse af arealerne for hermed at undgå belastning i form af øget forstyrrelse samt næringsstoftilførsel m.v.

Tilgroning af lysåbne naturområder fører til, at de lyskrævende plantearter vil blive skygget ud og forsvinde - det samme vil de dyrearter, der er afhængige af disse planters forekomst. Tilgroning er hyppigt en konsekvens af øget tilførsel af næringsstoffer eventuelt kombineret med faldende grundvandsstand, så området bliver mere tørt (f.eks. ved vandindvinding). Begyndende tilgroning vil i sig selv føre til, at området bliver mere tørt, idet buske og træer har en større dræneffekt end urter. Dermed forstærkes tilgroningen. Tilgroning hindres ved at opretholde drift af arealet, dvs. sikre at arealet slås eller afgræsses.

Gennem de seneste årtier har Danmark oplevet, at en række fremmede arter som f.eks. kæmpe-bjørneklo, kæmpe-pileurt, rynket rose og rød hestehov har indfundet sig i mange naturområder. Der er tale om meget dominerende arter, de såkaldte invasive arter, der udkonkurrerer den oprindelige hjemmehørende flora. Et eksempel er kommunens sommerhusområder og langs de kystnære overdrev på skrænter mod hav og fjord. Hér har rynket rose og kæmpe-pileurt overtaget store arealer. Indvandringen af de nye arter har dels betydning for naturindholdet i områderne, men også for den rekreative udnyttelse af områderne. Det er derfor nødvendigt at sætte ind med effektiv bekæmpelse af de invasive arter for at sikre biodiversiteten.

Ved nyudlæg af arealer til byudvikling eller anden anvendelse er det vigtigt, at områder, der er omfattet af beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven, vurderes nærmere i relation til beskyttelsesinteresserne. Ved sammenfald vurderes, hvordan beskyttelsesinteresserne sikres bedst muligt.

Datagrundlag og proces med udpegning

Halsnæs Kommune har i sit arbejde med Grønt Danmarkskort taget udgangspunkt i de digitale naturkort og vejledningen om Grønt Danmarkskort, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen juni 2017. Da der er en usikkerhed på ca. 1 meter for luftfoto og 5-10 meter for matrikelgrænser, skal grænserne for de udpegede arealer ses med en vis usikkerhed. Der er suppleret med viden om arter fra bl.a. den offentlige portal arter.dk.

Konkret har kommunen udarbejdet en liste over relevante faglige kriterier til udpegning af arealer som hhv. område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologisk forbindelse, potentielt naturområde og potentiel økologisk forbindelse. Neden for en overordnet beskrivelse af tilgangen.

Alle Natura 2000-områder er indledningsvist udpeget som ”Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”. Kommunen har dernæst prioriteret at udpege arealer med natur af høj værdi. Hertil er især benyttet de digitale naturkort over artsscore > 5, plantetal = 3 samt kort over Bilag IV forekomster. Derudover er kommunalt ejede arealer som er § 3 natur efter naturbeskyttelsesloven udpeget. Her har kommunen i medfør af naturbeskyttelsesloven en plejepligt.

Der er efterfølgende set på større eksisterende naturområder, herunder bl.a. skove og fredede arealer. Her er bl.a. anvendt digitale naturkort over skovkontinuitet og – struktur.

Dernæst er småbiotoper i det åbne land lokaliseret især med fokus på levesteder for Bilag IV-arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, grønbroget tudse og markfirben. Der er ved udpegning af økologiske forbindelser taget udgangspunkt i stor vandsalamander, idet arten stiller nogle krav til sine levesteder mange andre arter vil have gavn af. Der er således lavet en gis-undersøgelse af §3 vandhuller, der ligger nærmere end 500 m af hinanden, hvorved der er fremkommet en række korridorer. I praksis er gis øvelsen sket ved at der er pålagt alle § 3 udpegede vandhuller en buffer på 250 m, hvorved der er dannet nogle brede bånd på tværs af vandhullerne. Disse er efterfølgende fratrukket 200 m. Derved er resultatet blevet et gis lag med nogle korridorer, hvor der er en maksimal afstand på 500 m mellem søerne og en 50 m buffer mod omgivende arealer. Disse er efterfølgende screenet for kendte forekomster af Bilag IV-arter, dertil egnede små habitater som småskove, levende hegn mv. Der er taget udgangspunkt i ”Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantområdet”.

Efterfølgende er der arbejdet med at udpege arealer med potentiale for enten udvikling af natur eller øge mulighed for spredning af fauna. Arbejdet med potentiel natur har især taget udgangspunkt i de digitale naturkort over arealernes proxyscore, hvilket er en vurdering af hvor stort potentiale arealet har for at udvikle natur baseret på dets fysiske forhold samt mulighed for at skabe sammenhæng mellem større naturområder. Derudover arealer, der har andet formål end natur. Her har især forekomst af lavbundsarealer medført nye udpegninger. Udpegning af lavbundsarealer er sammenholdt med bluespot kort over arealer i risiko for oversvømmelse ved store regnhændelser. For arbejdet med potentielle økologiske forbindelser, er der set på muligheder for at skabe væsentlig økologisk sammenhæng i det åbne land.

I 2018 blev der etableret et lokalt naturråd, der havde til formål at rådgive kommunerne om udpegningerne. Det lokale naturråd anbefalede at offentlige arealer udpeges - såvel de statsejede som de kommunale. De kommunale grønne arealer er efterfølgende blevet screenet med henblik på at vurdere, om der var modstridende ønsker til fremadrettet anvendelse. På den baggrund er en række arealer udpeget.

Udpegningerne er efterfølgende koordineret med nabokommunerne. For Hillerød og Frederikssund Kommuner er kommunegrænsen i høj grad defineret af de to offentlige vandløb Havelse Å og Lyngby Å, hvorfor det har været naturligt at udpege arealer langs kommunegrænsen. Mod Gribskov Kommune er det arealerne nær Arresø og Natura 2000-området Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, der har været relevante at udpege.

Realisering af Grønt Danmarkskort

I Grønt Danmarkskort 2021 var der udpeget 4.066 ha områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 922 ha potentieller naturområder, 447 ha økologiske forbindelser og 255 ha potentielle økologiske forbindelser.

I Grønt Danmarkskort 2025 er der udpeget 4.075 ha områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 1360 ha potentieller naturområder, 519 ha økologiske forbindelser og 201 ha potentielle økologiske forbindelser.

En stor del af udpegningerne i Grønt Danmarkskort er statsejede (primært de store skove og åbne arealer på Arrenæs), hvorfor kommunen ikke yder en naturindsats på de arealer. Naturstyrelsen er i gang med at konvertere landbrugsarealer til natur på Arrenæs, hvorfor en del af deres arealer har skiftet udpegninger fra potentielle naturområder til områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. 

Halsnæs Kommune har arbejdet målrettet på at udføre de naturindsatser, der er beskrevet i de kommunale indsatsplaner for Natura 2000-områderne i kommunen. Den seneste opgørelse fra Miljøstyrelsen af udpegede naturtyper har vist, at kommunens naturindsats har medført en ikke uvæsentlig øgning af arealet af udpegede naturtyper inden for Natura 2000-områderne. En del af disse arealer er privatejede. Her har kommunen indgået frivillige plejeaftaler.

Af kommunale arealer er det især kommunens nye indsatser på et mindre område ved Kildebakkevej i Kregme samt ved Ebbedal på Arrenæs, der har bidraget til realisering af Grønt Danmarkskort. Her er udpegningerne ændret fra potentielt naturområder til område med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Kommunen har fortsat sin indsats for at sikre levesteder for især kommunens bestand af løgfrø og grønbroget tudse. Spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer vidt udbredt i kommunen, og kommunen sikrer løbende egnede vandhuller. Både ved retablering af gamle vandhuller og udgravning af nye. Markfirben er ligeledes udbredt i kommunen, men i nedgang på landsplan. Her har kommunen sikret nye levesteder ved at etablere volde nær et kendt levested øst for Galgebjerg samt øst for Frederiksværk.

Halsnæs Kommune vil fortsat prioritere arbejdet med at sikre eksisterende naturværdier højt. I arbejdet med at realisere arealer, der er udpeget som potentiel natur og potentiel økologisk forbindelse, vil arealer, der bedst sikrer eksisterende værdier blive prioriteret højest.

Områdebeskrivelser

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af de væsentligste udpegninger. 

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

Større sammenhængende naturområder, der rummer væsentlige naturværdier som f.eks. skove, søer, fjorde og kystvande samt større engområder og overdrev. Områdernes størrelse giver mulighed for at naturen hér kan bevare stabiliteten og forskelligheden. De fleste plante- og dyresamfund er nemlig afhængige af større bestande, for at de enkelte arter kan overleve på længere sigt. Der kan god også være tale om mindre arealer, der er levested for sjældne eller særligt beskyttede arter.

Disse arealer er oftest i forvejen beskyttet efter f.eks. naturbeskyttelsesloven som beskyttede naturtyper eller pålagt en fredning.

1 Mosaik af naturarealer i Hundested

På Halvøen Halsnæs findes en række naturområder, herunder Storebjerg- og Lillebjergområdet samt Magasingrunden, tilsammen kaldet Lyngbakkerne, Valdemar Pulsens Høj og et areal ved Sitkabakken. Disse bynære områder rummer store uspolerede græs- og lynghedelandskaber med karakteristisk flora og fauna. Områdets flora er truet af tilgroning og urbanisering samt indvandring af bl.a. rynket rose. Dele af områderne er fredet. Arealerne er bl.a. levested for markfirben. Der er udpeget økologiske forbindelser for at sikre sammenhæng og spredningsmulighed.

2 Kystskrænter fra St. Karlsminde til Liseleje

De kystnære afgræssede overdrevs-områder ved Spodsbjerg samt skrænterne langs Skuldevig til St. Karlsminde rummer stadig rester af en relativt uberørt varmekrævende flora og fauna, udviklet og påvirket af den ringe nedbør, eksponering mod sydvest samt jordbundens indhold af især kalk. Naturindholdet er primært truet af tilgroning, som lokalt bliver fremmet af kystsikring, som hindrer en erosion, som ellers naturligt holdt skrænterne lysåbne. Men også "dumpning" af haveaffald ud over skrænterne kan lokalt betyde bortskygning og tilgroning med invasive eller fremmede plantearter.

Skrænterne er kendt for sin store bestand af Bilag IV-arten markfirben, hvorfor hele kyststrækket er udpeget.

3 Strandenge mellem St. Karlsminde og Hanehoved

De beskyttede strandenge fra Sølager mod Hanehoved, er meget karakteristiske og velbevarede naturområder i kommunen. Arealerne anvendes stadig til kreaturafgræsning. Områderne har stor betydning for rastende fugle på forårs- og efterårstrækket. Disse lysåbne strandenge er afhængige af fortsat drift, dvs. afgræsning af kvæg for at opretholde naturtilstanden.

4 Stenalderskrænt gennem Frederiksværk og langs Roskilde Fjord

Naturområdet rummer overdrevsarealer på de gamle fossile kystskrænter langs Roskilde Fjord samt skov og overdrev på strækningen gennem Frederiksværk by. Størstedelen af arealet er fredet eller på anden vis beskyttet. Forbindelsen danner sammen Arresødal Skov og Vinderød Skov en sammenhængende forbindelse af naturområder fra Vinderød Skov gennem skov og overdrevsområder i Frederiksværk by til kystskrænter med overdrev langs Roskilde Fjord. Af disse kystskrænter skal især Grævlingehøj og Rundebakke nævnes, der er nogle af de mest artsrige lokaliteter i Halsnæs Kommune.

5 Strøbjerge-strøget

Strøbjerge-systemet indeholder botanisk værdifulde tørre grusede bakker, skrænter og gravhøje med spredt forekomst af overdrevsvegetation. Blandt andet lokaliteterne Lundebakke, Vibjerg, Troldvugge, Gavlhøj, Rakenhøj indeholder fine botaniske lokaliteter. Området udgør en del af Strø Bjerge Åsen og strækker sig fra Strø Bjerge helt til Rundebakke ved Roskilde Fjord. Ås-strækningen med Lundebakke og Vibjerg samt Rakenhøj-området er fredet.

Forbindelsen indeholder tørre lysåbne naturområder med overdrev samt tørre lysåbne arealer på skrånende og stærkt skrånende arealer, som har mulighed for at udvikle sig til egentlig natur såfremt den rette drift og pleje af arealet iværksættes, f.eks. det tidligere grusgravsområde syd for Ølsted.

6 Ådale langs Lyngby Å og Havelse Å

Den økologiske forbindelse i og omkring den nederste del af Havelse Å udgøres af en tidligere fjordarm. Arealet omfatter, ud over Havelse Å og vandløbsnære lavtliggende og skrånende arealer. Arealer omkring Havelse Mølle er fredede. Arealet indeholder eksisterende våde lysåbne naturområder med vandløb, mose, fersk eng, strandeng og vandhuller. Desuden indeholder arealet våde lysåbne områder på lavbundsarealer og tørvebund samt tørre lysåbne områder på skrånende arealer, som har mulighed for at udvikle sig til egentlig natur (potentielt naturområde) såfremt den rette drift eller pleje af arealet iværksættes.

Ligeledes langs Lyngby Å, hvor strækket udover selve det vandløbsnære areal også omfatter en række mindre enge, moser og søer.

7 De store skove

Skove rummer en stor del af den samlede biodiversitet, især hvis de drives med biodiversitet som formål eller henligges mere eller minde urørt. Derfor er de store statsskove Ullerup Skov, Grønnesse Skov og Brødemose Skov udpeget. Dertil en række mindre skove der er pålagt fredskovspligt. Øvrige statsskove i Halsnæs Kommune er udpeget som følge af Natura 2000.

8 Arrenæs (nye udpegninger)

Arrenæs ligger som en halvø ud i Arresø og er meget kuperet som følge af sidste istid. Det kuperede landskab giver mulighed for en rig og varieret natur. Langs bredderne af Arresø er der veludviklede lavtliggende våde naturtyper, mens der på højderyggen af Arrenæs ligger spredte forekomster af artsrige overdrev.

Flere offentlige arealer på Arrenæs har igennem en årrække været under konvertering fra landbrug til natur. En stor del af disse er nu ændret fra potentielle naturområder til områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Potentielle naturområder

9 Lavbundsområder (enkelte nye udpegninger)

Der er i kommuneplanen udpeget arealer som lavbundsområder. Det er lavtliggende områder, der f.eks. ved en omlægning af driften, afskæring af dræn, tilledning af overfladevand eller lign. potentielt kan afhjælpe klimabetingede oversvømmelser og/eller udvaskning af næringsstoffer til fjord og hav.

Den fremadrettede drift af sådanne arealer, bør generelt være en ekstensivering, idet lavbundsområder som følge af lavbundsprojekter typisk vil omlægges til permanent græs. Sådanne ekstensivt plejede engarealer kan være værdifulde ikke blot for flora og fauna, men også potentielt som rekreativt område, hvis de ligger bynært.

Der er til Grønt Danmarkskort udpeget lavbundsarealer ved Sølager, Torup Enge, Melby Enghave og Vinderød. Som noget nyt er udpeget et lavbundsområde syd for Sverkilstrup.

10 Grønnesse enge

Mellem Grønnesse Skov og de beskyttede strandenge ned til Roskilde Fjord er udpeget en stribe dyrket jord. Arealet kan ved en ekstensivering skabe den ønskede sammenhæng mellem eksisterende store naturområder og udvikle natur af stor værdi for både flora og fauna, herunder trækkende fugle. Arealet er privat ejet og i dag omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

11 Arrenæs (delvist ny udpegning)

Naturstyrelsen ejer store områder, der er ved at blive konverteret fra landbrug til natur. Enkelte af naturstyrelsens arealer er dog endnu ikke under konvertering, men forventes at komme det i fremtiden. Herunder Naturstyrelsens nyere erhvervelse af Louisegården.

12 Kystkiler, herunder Grævlingehøj og Rundebakke

Grævlingehøj og Rundebakke er meget artsrige, men flora og fauna på arealerne er truet, da de ligger forholdsvis isoleret omgivet af dyrkede marker og bebyggelse. Når levestederne er meget små er arterne lokalt meget sårbare over for ændringer. En ekstensivering af landbrugsarealerne bag dem vil sikre mere plads til flora og fauna.

13 Skovrejsningsområder (nye udpegninger)

Der er i kommuneplan 2025 peget på nye mulige skovrejsningsområder. Disse er alle placeret så de kan supplere eksisterende naturværdier, hvorfor de er medtaget i Grønt Danmarkskort. Hvorvidt skovrejsningsarealer reelt vil medføre en større naturværdi for området vil i sidste ende afhænge af træartsvalg, driftsform mv.

Der er udpeget nye områder øst for Amagerhuse, vest for Evetofte, øst for Ølsted Nordstrand og øst for Stor Havelse Strand.

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser udgøres ofte af små naturområder i landbrugslandet, også kaldet småbiotoper, Områderne fungerer som "trædesten" og sikrer herved dyre- og plantearter mulighed for at vandre og sprede sig på tværs i kommunen.

Typiske småbiotoper er f.eks. levende hegn, grøfter, stendiger, vandhuller og vildtremiser mv. En del af disse er sikret mod tilstandsændringer jf. naturbeskyttelseslovens §3.

14 Stor vandsalamander

Ved gis-analysen og den efterfølgende screening er fremkommet 4 større økologiske forbindelser. Disse er beliggende ved Torup og mellem Hanehoved og Liseleje, mens de sidste to ligger ved St. Havelse.

15 Løgfrø

Der er to kendte bestande af løgfrø, som kommunen yder en ekstra indsats for at beskytte. De to bestande er ved Auderød og ved Ullerup. Der er udpeget forbindelse mellem egnede yngle- og rasteområder, hvor de to bestande i dag kendes.

Potentielle økologiske forbindelser

16 Torup

Der er udpeget en potentiel forbindelse mellem Torup og Evetofte/Melby, som vil forbinde de to eksisterende økologiske forbindelser. I dag er arealet dyrket og vurderet uegnet til spredning af flora og fauna. Den potentielle forbindelse er tegnet forholdsvis bred, idet det ikke er så vigtigt præcis hvor den etableres. Derimod er det vigtigt at evt. småbiotoper placeres forholdsvist nært hvis de skal kunne fungere som økologisk forbindelse.

17 Melby

Der er udpeget en potentiel økologisk forbindelse nord for Melby. Området er i dag primært benyttet til nåletræ i kort omdrift. En ekstensivering af driften eller udlæg af småbiotoper, vil øge områdets værdi som økologisk forbindelse. Det er den eneste potentielle forbindelse mellem Arresø og Kattegat gennem åbent land.

18 Grønbroget tudse

Der er igangværende arbejde med at etablere en dublet bestand af Grønbroget tudse ved Gråstenvej. Tudserne er opformeret i Københavns Zoo fra æg indsamlet på Hesselø. Der udsættes løbende æg, haletudser og nyforvandlede tudser.

Projektet er stadig så nyt, at det ikke er muligt at vurdere om der er etableret en selvproducerende bestand. Derfor er der pt. udpeget en potentiel økologisk forbindelse ca. svarende til spredningsradius for Grønbroget tudse. Inden for den potentielle forbindelse, vil det være gavnligt at etablere nye vandhuller.

International naturbeskyttelse

I kommunen indgår i alt 5 større internationalt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er en fællesbetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. I områderne skal forholdene for en række særlige planter og dyr bevares og om muligt genoprettes. Områderne er udpeget, fordi der hér forekommer plante- og dyrearter samt naturtyper, som i europæisk sammenhæng er af væsentlig betydning.

De landliggende dele af Natura 2000-områderne skal indgå i Grønt Danmarkskort. De 5 Natura2000-områder er: Nr. 128 Hesselø, nr. 134 Arresø, nr. 135 Melby Overdrev og Tisvilde Hegn, nr. 136 Roskilde Fjord samt nr. 153 havet mellem Hundested og Rørvig.

Staten har udarbejdet Natura 2000-planer, der bl.a. fastsætter målsætninger for de enkelte Natura 2000-områder. Halsnæs Kommune har efterfølgende implementere disse i konkrete handleplaner for de respektive Natura 2000-arealer. Natura 2000-planerne beskriver de enkelte områder indgående med hensyn til områdets naturindhold, herunder dets trusler samt målsætning mv. Handleplaner er direkte bindende i forhold til den øvrige kommunale planlægning og skal derfor som udgangspunkt ikke indarbejdes i kommuneplanen.

Udover at kommunen har forpligtelser inden for de 5 internationale beskyttelsesområder, så er kommunen også forpligtet til at beskytte de såkaldte bilag IV arter ifølge Habitatdirektivet. Fælles for disse dyre- og plantearter gælder, at kommunen ikke kan give dispensation mv. til et projekt, som kan beskadige eller ødelægge arten eller dens yngle- og rasteområder. Denne beskyttelse gælder såvel indenfor som uden for de udpegede Natura2000 arealer.

I Halsnæs Kommune kendes p.t. 8 arter af pattedyr (primært flagermus), 5 arter af padder og krybdyr samt 1 insektart (guldsmede), der er omfattet af bilag IV til Habitatdirektivet.

19 Hesselø (Natura2000)

Hesselø's isolerede beliggenhed har haft stor betydning for bevarelsen af områdets naturindhold. De centrale dele af øen udgøres af et morænelandskab, der rummer såvel overdrev, våde enge, rigkær som næringsrige vandhuller. Flere af vandhullerne er ynglesteder for den sjældne grønbroget tudse. Langs kysten findes stedvis en bræmme af strandengsvegetation, og i et enkelt område er der klitdannelse med sammenhængende vegetation. De store, gamle rullestenstrandvolde omkring øen rummer desuden en spændende og artsrig vegetation. Hér yngler Europas største enkeltbestand af Spættet sæl. Hesselø er desuden en vigtig fuglelokalitet, bl.a. for alkefuglen tejst. Endvidere passerer enorme mængder af trækfugle årligt øen.

20 Havet mellem Hundested og Rørvig (Natura2000)

Det marine område mellem Hundested og Rørvig med store sandbanker er af national stor betydning for edderfugle og andre dykænder. Disse fugle samles hér i store koncentrationer, primært ved isvinter. Dette skyldes områdets udstrakte lavvandede områder med sandbanker, kystlaguner, bugter og vige og deres indhold af vidstrakte flader med ålegræs. Hér findes desuden store mængder af blåmuslinger. Sammen udgør områderne gode spisekamre for en stor mængde af vandfugle.

21 Området ved Arresø (Natura2000)

Området omfatter Danmarks største sø, Arresø, samt skovene Arresødal Skov, Auderød Skov og Sonnerup Skov. Arresø er lavvandet og næsten overalt med bredzoner af rørskov. Området indeholder en række internatonale beskyttede arter og naturtyper. Af arter drejer det sig bl.a. om Skæv vindelsnegl og Stor vandsalamander, samt fuglearterne Rørdrum, Stor skallesluger, Rørhøg og Fiskeørn. Af naturtyper drejer det sig om en række skovnaturtyper samt, især på Arrenæs, udbredte forekomster af botanisk meget værdifulde enge og overdrev.

22 Melby Overdrev og Tisvilde Hegn (Natura2000)

Området omfatter Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Liseleje Plantage og Melby Overdrev. Hér i området er store dele dækket af flyvesand. Skovfyren er det mest dominerende træ i plantagerne, men hvor bunden er fugtig og sandlaget tyndt, har Birk, Eg og Bøg dog kunnet trives. Melby Overdrev er et af Sjællands største og mest uspolerede hede/klitområder. Melby Overdrev rummer fine lysåbne naturområder med en meget artsrig og værdifuld vegetation. På Melby Overdrev vokser bl.a. Bakke-gøgelilje, Hede-melbærris, Plettet gøgeurt, langt over 100.000 Nikkende Kobjælder samt den meget sjældne Lyng-silke. Desuden er Melby Overdrev kendt for mange sjældne insekter.

23 Roskilde Fjord (Natura2000)

Den stærkt forgrenede Roskilde Fjord opstod efter sidste istid, da havet trængte ind over det bakkede morænelandskab og oversvømmede dets laveste dele. I dag står de gamle havskrænter mange steder stejlt afskårne med en smal bræmme af hævet havbund ned mod den nuværende strandkant. De endnu ikke tilgroede overdrev på disse skrænter, rummer en unik flora, med bl.a. forekomst af kommuneblomsten grenet edderkopurt. Fjorden er domineret af store områder med lavvandede bugter og vige samt sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Denne rige variation medfører meget gode føderessourcer for en lang række vandfugle.

5.5.1 Grønt Danmarkskort består af områder udpeget til enten: særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser.

5.5.2 Inden for Grønt Danmarkskort må der ikke udpeges udviklingsområder.

5.5.3 Inden for Grønt Danmarkskort i landzone må der som hovedregel ikke planlægges for eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Der må ligeledes ikke inddrages arealer til byudvikling, råstofgravning eller placering af ren jord. Nye bygninger og anlæg inden for Grønt Danmarkskort skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse af naturen og landskabet.

5.5.4 Inden for Grønt Danmarkskort i byzoneområder, sommerhusområder og områder udlagt til overførsel til byzone, kan der planlægges for ny bebyggelse og udnyttelse af områderne i henhold til de udlagte rammer for områderne. Planlægningen af disse områder skal dog ske under særlig hensyntagen til de biologiske værdier, som skal prioriteres højt ved udarbejdelsen af lokalplaner og bebyggelsesplaner for områderne. Såfremt den økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes i visse områder, dvs. der sker forringelse af naturindholdet samt levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr i de områder, vil udpegningerne til Grønt Danmarkskort blive revideret.

5.5.5 For områder udpeget som potentiel natur eller potentiel økologisk forbindelse kan udpegningen reelt først tillægges betydning, når der foreligger aktuelle planer om et naturprojekt.

5.5.6 Naturtilstanden i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal som hovedregel sikres og om nødvendigt forbedres gennem naturpleje og nye naturprojekter. Tilstanden og arealanvendelsen må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de biologiske værdier.

5.5.7 Økologiske forbindelser fungerer som spredningskorridorer for dyr og planter. Inden for områder der er udpeget som økologiske forbindelser skal eksisterende natur som levende hegn, jord- og stendiger, vandhuller, skove og lignende som hovedregel fastholdes. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer økologiske forbindelser, reducerer eller i øvrigt forringer de økologiske forbindelsers biologiske værdi uden, at der sikres kompenserende foranstaltninger.

5.5.8 De statslige Natura 2000-planer og de tilhørende kommunale handleplaner er bindende for den øvrige kommunale planlægning, hvad angår de internationale naturbeskyttelsesområder herunder fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Naturforbedrende initiativer og handlinger inden for områderne fremgår af de kommunale handleplaner.

5.5.9 Indenfor Natura 2000-områder må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget. Det gælder også indirekte påvirkninger som følger af ændringer uden for områder, der influerer på Natura 2000-områderne.

5.5.10 Der må ikke ske planlægning eller administration, der kan beskadige eller ødelægge levesteder for arter på Habitatdirektivets bilag IV.

5.5.11 Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Biodiversiteten i småbiotoper som vejrabatter, grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede arealer skal bevares i videst mulig omfang.

5.5.12 Der er udpeget potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, der vurderes at kunne forbedre naturindholdet i kommunen ved ændrede dyrkningsforhold, naturgenopretning eller lignende.

5.5.13 Inden for Grønt Danmarkskort skal muligheden for adgang, oplevelse og forståelse styrkes under hensyntagen til områdernes sårbarhed.

5.5.14 Inden for Grønt Danmarkskort skal udviklingsmulighederne for vilde planter og dyr søges fremmet gennem forbedringer af eksisterende og etablering af nye naturområder.  Realisering af diverse natur- og friluftslivsinitiativer i medfør af Grønt Danmarkskort vil ske over tid gennem frivillige aftaler, naturpleje, naturgenopretningsprojekter mv.

5.5.15 Halsnæs Kommune vil til realisering af Grønt Danmarkskort prioritere sin naturindsats som beskrevet i kommunens vedtagne naturplejeprioriteringsplan. Naturindsatsen vil primært være fokuseret på at sikre allerede eksisterende værdifuld natur, dels ved etablering af nødvendig naturpleje, dels ved at sikre arterne den plads, der er nødvendig for at skabe robuste bestande.

5.5.16 Når eksisterende natur er sikret, vil kommunen arbejde for at skabe ny natur, hvor den kan øge sammenhæng mellem allerede eksisterende naturområder enten ved at inddrage nye arealer der er udpeget til potentiel natur eller etablering af småbiotoper i arealer udpeget som potentiel økologisk forbindelse, der kan øge spredning.

5.5.17 Halsnæs Kommune vil desuden prioritere sin naturindsats i områder udlagt til potentiel natur, hvis der samtidig kan skabes synergieffekt til f.eks. klimasikring, grundvandsbeskyttelse eller væsentlig øgning af rekreative værdier.

5.5.18 Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Kort 5.5 Grønt Danmarkskort

Se kortet i stort format.