BILAG 1
Biofaktoren skal anvendes ved større nye bebyggelser, større enkeltprojekter (f.eks. en dagligvarebutik, en større erhvervsvirksomhed) og større renoveringsopgaver f.eks. af en boligbebyggelse - altså projekter, der som oftest vil kræve, at der lokalplanlægges.
Biofaktoren er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til områdets størrelse. Forskellige belægningstyper og beplantningstyper får en værdi efter, hvor "grøn", den er. Højeste værdi findes for skove, mens en almindelig græsplæne har en relativ lav værdi, og asfalt har værdien nul.
Formålet med at stille krav til minimum biofaktor er, at sikre de grønne elementer i planlægningen, men at dette gøres på en fleksibel måde. F.eks. vil krav om biofaktor gøre det vanskeligt at lave store arealer med fast belægning, da de har en lav biofaktor. Dermed kan biofaktoren også være med til at sikre tilstrækkeligt store arealer, til nedsivning af regnvand, således at vandet nemmere kan håndteres på egene grund, hvilket gør at belastningen af spildevandssystemet reduceres.
Man kan ikke sige, at der altid er en umiddelbar sammenhæng mellem en høj biofaktor og høj biodiversitet. En høj biofaktor vil dog ofte alligevel bidrage til en varieret beplantning. En af de vigtige faktorer for at sikre høj biodiversitet, er at man vælger at benytte planter som er hjemhørende eller lokale, de steder hvor de plantes. Her vil de helet naturligt indgå i det omkringliggende økosystem.
Hvordan udregner man biofaktor
Følgende værdier bruges i Halsnæs kommunen til at beregne biofaktor for forskellige overflader.
Grundarealer
Basisareal |
Score i biofaktor |
Bygninger |
0.0 |
Asfalt, fliser, beton og lignende |
0.0 |
Brosten, grus |
0.2 |
Piksten (natursten belægning), græsarmering |
0.3 |
Tætklippet græs, ikke-permanente vandarealer, boldbane |
0.5 |
Krat og buske under 1,5 meter, klippet hæk |
0.5 |
Naturgræs |
1.0 |
Stauder (Flerårige planter) |
1.0 |
Permanent vandareal |
1.0 |
Krat, buske og hække over 1.5 meter |
1.5 |
Træer og skovbeplantning |
2.0 |
Tillægsarealer
Tillægsarealer |
Score i biofaktor |
Regnvandsnedsivning fra belagte arealer |
0.5 |
Facadebevoksning - Tæt/klippet (Fx rådhusvin) |
0.5 |
Facadebevoksning – Med volumen (Fx Vildvin) |
1.0 |
Tagbeplantning – kort (fx Sedum eller lav stenurt) |
0.5 |
Tagbeplantning – lang (Fx langt vildt voksende græs) |
1.0 |
Mindre enkeltstående træers kroneareal |
1.5* |
Store enkeltstående træers kroneareal |
2.0* |
Noter.
*Enkeltstående nye træers kroneareal sættes efter 10 år til 30 m2.
Biofaktoren beregnes ud fra de projekterede grønne og belagte arealer ved nyanlæg og ændringer i eksisterende anlæg. Ved beregningen opmåles arealerne med en bestemt type belægning, beplantning eller lignende og de ganges så med faktoren (til venstre). Der kommer et vægtet areal ud for hver type, som til sidst summeres op for hele grunden og divideres med det samlede grund-areal.
Eksempel
Grund på 989m2
|
|
Nu |
Efter 10 år |
||
Grundareal/Tillægsareal |
Score i biofaktor |
m2 |
Biofaktorværdi |
m2 |
Biofaktorværdi |
Bygning |
0.0 |
121 m2 |
0 |
279 m2 |
0 |
Asfalt |
0.0 |
517 m2 |
0 |
198 m2 |
0 |
Staudebed |
1.0 |
|
|
52 m2 |
52 |
Hæk klippet |
1,5 |
74 m2 |
111 |
60 m2 |
90 |
Krat og buske over 1,5 meter |
0,5 |
|
|
46m2 |
23 |
Slået græsareal |
0,5 |
237 m2 |
118,5 |
238m2 |
124 |
Brosten |
0,2 |
40 m2 |
8 |
116 m2 |
23,2 |
I alt |
|
989 m2 |
237 |
989 m2 |
359,2 |
Biofaktor |
|
|
0,24 (237/989) |
|
0,36 (359,2/989) |
Tillægsareal |
|
|
|
|
|
Et store gammelt enkeltstående træ |
2.0 |
|
|
30 m2 |
60 |
Sedumtage på skure |
0,5 |
|
|
50m2 |
25 |
Facadebevoksning - Tæt/klippet (Fx rådhusvin) |
0.5 |
20 m2 |
10 |
|
|
Ialt |
|
|
10 |
|
85 |
Biofaktor for tillægsareal |
|
|
0.01 (10/989) |
|
0.09 (85/ 989) |
|
|
|
|
|
|
Biofaktor for det pågældende område |
|
|
0.25 (0.01 +0,24) |
|
0.45 (0,36+0.09) |